Lyren - Sådan finder du stjernebilledet Lyren

GUIDE TIL STJERNEBILLEDER: Stjernebilledet Lyren er det 52. største stjernebillede af de 88 officielle. Lyren lyser klarest op på den nordlige halvkugle fra juni til oktober og på den sydlige halvkugle om vinteren. Find Lyren med vores stjernebillede-guide, og bliv klogere på himlen over os.

Stjernebilledet Lyren
© Shutterstock

Stjernebilledet Lyren

Lyren, ‘Lyra’ på latin, er et harpelignende musikinstrument, som ifølge græsk mytologi spillede en stor rolle i legenden om Orfeus.

Orfeus var søn af Apollo, guden for musik og kunst, og Kalliope, musen for poesi. Orfeus lærte musik af Apollo, som overrakte ham sin egen lyre som et symbol på sin faderlige kærlighed.

Lyren var blevet lavet af guden Hermes, der brugte skjoldet fra en skildpadde til at bygge instrumentet. Legenden siger, at Orfeus kunne tolke de mest smukke melodier, der nogensinde var blevet hørt på jorden.

Hele verden var betaget af Orfeus og de lyde, hans strenginstrument kunne frembringe, men betagelsen blev også hans død. Orfeus blev flået itu af lystige kvinder og spredt ud over floden Evros.

Orfeus’ afrevne lemmer blev samlet op af muserne og begravet. Hans lyre blev sat på himlen som et stjernebillede til påmindelse om den smukke musik, han frembragte.

Vega stråler på den nordlige halvkugle

Stjernebilledet Lyrens mest berømte varemærke er uden tvivl stjernen Vega – den næstklareste stjerne på den nordlige stjernehimmel, og den femteklareste af alle himlens stjerner.

Vega er næsten dobbelt så varm som Solen – omkring 9300 grader mod Solens 5500 grader – hvilket giver stjernen et blåligt skær.

Stjernebilledet Lyrens smukke kendetegn er en af de første stjerner, der dukker op på himlen om aftenen. Vega lyser så kraftigt, at den kan ses, allerede før Solen går ned bag horisonten.

Stjernen Vega

Stjernen Vega er Lyrens blålige varetegn og står tydeligst om sommeren.

© Shutterstock

Lyren bader himlen med stjerneskud

Hvert år til april kan man med fordel kaste blikket op mod Lyrens klareste stjerne Vega og se himlen forvandle sig til en regn af stjerneskud, når meteorsværmen Lyriderne lægger vej forbi.

Meteorsværme som Lyriderne opstår, når Jorden passerer gennem en komet eller asteroides bane i sin bane rundt om Solen.

Kometer og asteroider består af klippe, støv og is, og når de bevæger sig gennem Solsystemet, taber de støv og klippestykker bag sig.

Stjerneskudd på nattehimmelen

På slutten av april lyser stjernebildet Lyren opp i et regn av stjerneskudd: støv og steiner som stammer fra en meteor.

© Shutterstock

Deres bane bliver dermed et langt bånd af kometrester, som passerer Jorden på det samme tidspunkt på året. Kometresterne smadrer ind i vores atmosfære med omkring 177.000 km/t. og brænder op på himlen som stjerneskud.

Lyriderne lægger vej forbi Jorden i slutningen af april og kan ses i stjernebilledet Lyren.

Under maksimum for meteorsværmen natten mellem fredag 22. og lørdag 23. april kan man typisk se mellem ti og 20 stjerneskud på en time.

Sådan finder du stjernebilledet Lyren

I denne oversigt finder du nogle af de mest tydelige stjerner i stjernebilledet Lyren. Lysstyrke måles i den tilsyneladende størrelsesklasse, hvilket er et astronomisk klassificeringssystem, der angiver, hvor lysstærke himmellegemer er for det blotte øje fra Jordens overflade.

Stjernebilledet Lyren

Vega (α)

Alternativt navn: Alpha Lyrae
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Vega en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 0,03. Det gør Vega til den den femteklareste stjerne i på nattehimlen og den næstklareste set fra den nordlige halvkugle.

Farve: Blå-hvid
Afstand til Jorden: 25,05 lysår

1

Sheliak (β)

Alternativt navn: Beta Lyrae
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Sheliak en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 4,3.

Farve: Blå-hvid
Afstand til Jorden: 962,1 lysår

2

Sulafat (γ)

Alternativt navn: Gamma Lyrae
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Sulafat en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 3,26.

Farve: Blå-hvid
Afstand til Jorden: 619,7 lysår

3

Eta Lyrae (η)

Alternativt navn: 20 Lyrae
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Eta Lyrae en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 4,43.

Farve: Blå
Afstand til Jorden: 1400 lysår

4
© Shutterstock