Pegasus - Sådan finder du stjernebilledet Pegasus
GUIDE TIL STJERNEBILLEDER: Stjernebilledet Pegasus er det 7. største stjernebillede af de 88 officielle. Pegasus kan ses fra august til december på den nordlige halvkugle. Find Pegasus med vores stjernebillede-guide, og bliv klogere på himlen over os.
Stjernebilledet Pegasus
Stjernebilledet Pegasus er opkaldt efter den bevingede hest af samme navn i græsk mytologi. Pegasus er søn af Poseidon og Medusa og blev til af Medusas blod, da Perseus huggede hovedet af hende.
Pegasus tjente senere Persus, da han skulle redde dronningedatteren Andromeda fra havuhyret Cetus.
Ifølge et andet græsk sagn åbnede Pegasus også Hippokrene, der er musernes kilde på Helikon, med sine hove. Drikker man vand fra kilden, bliver man inspireret til at synge og digte. Pegasus er derfor et symbol på digterevne.
På himlen står Pegasus tydeligst frem i form af den store Pegasusfirkant. Firkanten udgør kroppen i stjernebilledet Pegasus. Hestens hoved er markeret af den klare stjerne Enif – som betyder ‘snude’ eller næse’ på arabisk – til højre for firkanten.
Dansende galakser er på kollisionskurs i Pegasus
Amatørastronomer flokkes ofte til den nordlige grænse af stjernebilledet Pegasus.
Her ligger nemlig et af de mest spektakulære fænomener, man kan observere i sit teleskop – en kompakt gruppe af galakser også kendt som Stephans kvintet.
Som navnet antyder består Stephans kvintet af fem galakser – NCG 7317, 7318A, 7318B, 7319 og 7320.
Galakse-gruppen Stephans kvintet blev opdaget i 1877 af den franske astronom Edouard Stephan i 1877. Opdagelsen, der var den første af sin art, blev gjort med en 80 centimeter kikkert fra Marseilles observatorium.
De fire gullige galakser – hvoraf to af dem næsten synes at væve sig ind og ud af hinanden i en kosmisk dans – befinder sig omkring 270 millioner lysår væk.
Den blå galakse øverst til venstre på billedet befinder sig blot 40 millioner lysår væk og hører altså slet ikke til gruppen af de fire andre kompakte galakser. Stephans kvintet burde altså i virkeligheden være en kvartet.
De fire gullige galakser passerer tæt forbi hinanden igen og igen, og deres tætte dans vil sandsynligvis resultere i, at de alle fire fusionerer til én stor galakse på et tidspunkt.
Sådan finder du stjernebilledet Pegasus
I denne oversigt finder du nogle af de mest tydelige stjerner i stjernebilledet Pegasus. Lysstyrke måles i den tilsyneladende størrelsesklasse, hvilket er et astronomisk klassificeringssystem, der angiver, hvor lysstærke himmellegemer er for det blotte øje fra Jordens overflade.
Alpheratz (α)
Alternativt navn: Alpha Andromedae
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Alpheratz en lysstyrke – eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse – på 2,07. Alpheratz hører både under stjernebilledet Pegasus og det nærliggende stjernebillede Andromeda.
Farve: Blå
Afstand til Jorden: 97 lysår
Algenib (γ)
Alternativt navn: Gamma Pegasi
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Algenib en lysstyrke – eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse – på 2,84.
Farve: Blå-hvid
Afstand til Jorden: 391,4 lysår
Markab (α)
Alternativt navn: Alpha Pegasi
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Markab en lysstyrke – eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse – på 2,48.
Farve: Blå
Afstand til Jorden: 160 lysår
Homam (ζ)
Alternativt navn: Zeta Pegasi
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Homam en lysstyrke – eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse – på 3,4.
Farve: Blå
Afstand til Jorden: 204,5 lysår
Sadalbari (μ)
Alternativt navn: Mu Pegasi
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Sadalbari en lysstyrke – eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse – på 3,5.
Farve: Blå
Afstand til Jorden: 106 lysår
Matar (η)
Alternativt navn: Eta Pegasi
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Matar en lysstyrke – eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse – på 2,94.
Farve: Hvid-gul
Afstand til Jorden: 214 lysår
Enif (η)
Alternativt navn: Epsilon Pegasi
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Enif en lysstyrke – eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse – på 2,4.
Farve: Orange
Afstand til Jorden: 688,2 lysår