Ræven - Sådan finder du stjernebilledet Ræven

Planetarisk tåge debuterede i Ræven

Den første planetariske tåge, der blev opdaget, er den såkaldte ‘Håndvægt’, som ligger i stjernebilledet Ræven.

Astronomen Charles Messier observerede fænomenet i 1764 og benævnte det som Messier 27 i sit Messier-katalog over tågede objekter.

I 1783 nærstuderede astronomen William Herschel tågen. To år tidligere var han blevet verdensberømt for sin opdagelse af planeten Uranus.

I sin beskrivelse af Messier 27 noterede han, at tågens grønne farve og runde form mindede om Uranus, og han indførte derfor benævnelsen planetarisk tåge for denne og lignede objekter.

I dag ved vi, at planetariske tåger har meget lidt at gøre med planeter.

Planetariske tåger dannes, når stjerner kollapser og bliver til små, hvide dværgstjerner, der udsender en sky af gasarter omkring sig.

Den døende stjerne skal have en masse mindre end cirka otte gange Solens, for at den kan danne en planetarisk tåge. Tungere stjerner slutter deres liv som supernovaeksplosioner.

Strålingen fra den hvide dværgstjerne får gasserne til at lyse op, hvilket danner den planetariske tåge. Gasserne spreder sig dog hurtigt, og efter titusinder af år er tågen ikke længere synlig.

Solen vil formentlig ende som planetarisk tåge, når den brænder ud om fem til seks milliarder år.