stjernebilledet Ræven
© Shutterstock

Ræven - Sådan finder du stjernebilledet Ræven

GUIDE TIL STJERNEBILLEDER: Stjernebilledet Ræven er det 55. største stjernebillede af de 88 officielle. Ræven kan ses fra juli til september på den nordlige halvkugle. Find Ræven med vores stjernebillede-guide, og bliv klogere på himlen over os.

Stjernebilledet Ræven

Stjernebilledet Ræven ligger midt i den såkaldte Sommertrekant – en stor og næsten retvinklet trekant på sommerhimlen, der består af de lyse stjerner Deneb, Altair og Vega, som alle hører under hver sit stjernebillede.

Ræven blev introduceret af den polske astronom Johannes Hevelius i 1687, og forestiller en dobbeltfigur i form af en ræv, ‘Vulpecula’ på latin, med en gås i sin mund.

Ifølge Hevelius bærer ræven gåsen hen til den trehovedet hund, Kerberos, der vogter indgangen til underverdenen i den græske mytologi. Kerberos var engang sit eget stjernebilledet, men dets stjerner indgår i dag i stjernebilledet Herkules.

I stjernebilledet Ræven repræsenterer den klareste stjerne, Anser, gåsen. Anser betyder også 'gås' på latin.

På trods af sin beskedne størrelse, gemmer stjernebilledet Ræven på nogle fascinerende himmellegemer, såsom den elliptiske galakse NGC 7052, den åbne stjernehob Bøjlen og den planetariske tåge Messier 27 – også kendt som ‘Håndvægten’.

Planetarisk tåge debuterede i Ræven

Den første planetariske tåge, der blev opdaget, er den såkaldte ‘Håndvægt’, som ligger i stjernebilledet Ræven.

Astronomen Charles Messier observerede fænomenet i 1764 og benævnte det som Messier 27 i sit Messier-katalog over tågede objekter.

I 1783 nærstuderede astronomen William Herschel tågen. To år tidligere var han blevet verdensberømt for sin opdagelse af planeten Uranus.

I sin beskrivelse af Messier 27 noterede han, at tågens grønne farve og runde form mindede om Uranus, og han indførte derfor benævnelsen planetarisk tåge for denne og lignede objekter.

Den planetariske tåge, håndvægttågen

‘Håndvægttågen’ - også kendt som Messier 27 - var den første planetariske tåge, der blev observeret. Tågen ligger i stjernebilledet Ræven omkring 1200 lysår fra Jorden.

© ESO/I. Appenzeller, W. Seifert, O. Stahl, M. Zamani

I dag ved vi, at planetariske tåger har meget lidt at gøre med planeter.

Planetariske tåger dannes, når stjerner kollapser og bliver til små, hvide dværgstjerner, der udsender en sky af gasarter omkring sig.

Den døende stjerne skal have en masse mindre end cirka otte gange Solens, for at den kan danne en planetarisk tåge. Tungere stjerner slutter deres liv som supernovaeksplosioner.

Strålingen fra den hvide dværgstjerne får gasserne til at lyse op, hvilket danner den planetariske tåge. Gasserne spreder sig dog hurtigt, og efter titusinder af år er tågen ikke længere synlig.

Solen vil formentlig ende som planetarisk tåge, når den brænder ud om fem til seks milliarder år.

Sådan finder du stjernebilledet Ræven

stjernebilledet Ræven

Anser (α)

Alternativt navn: Alpha Vulpeculae
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Anser en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 4,4. Anser er den klareste stjerne i stjernebilledet Ræven.

Farve: Rød
Afstand til Jorden: 291 lysår

1

23 Vulpeculae

Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen 23 Vulpeculae en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 4,52.

Farve: Orange
Afstand til Jorden: 327 lysår

2

15 Vulpeculae

Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen 15 Vulpeculae en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 4,66.

Farve: Hvid
Afstand til Jorden: 243 lysår

3

13 Vulpeculae

Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen 13 Vulpeculae en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 4,57.

Farve: Blå
Afstand til Jorden: 334,53 lysår

4

1 Vulpeculae

Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen 1 Vulpeculae en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 4,77.

Farve: Blå
Afstand til Jorden: 780 lysår

5
© Shutterstock