Stjernebilledet Dragen - Sådan finder du det
GUIDE TIL STJERNEBILLEDER: Stjernebilledet Dragen er opkaldt efter en en slagen drage med flere hoveder og kan ses hele året på den nordlige halvkugle. Find stjernebilledet Dragen med vores stjernebillede-guide, og bliv klogere på himlen over os.
Stjernebilledet Dragen
Stjernebilledet Dragen, på latinsk draco, er det 8. største stjernebillede på himlen og kan ses hele året rundt fra den nordlige halvkugle.
Der er flere myter bag stjernebilledet, men den, der hyppigst dukker op, handler om Herkules, også kaldet Herakles, og hans 12 opgaver - de såkaldte 12 arbejder.
Da Herkules er et resultat af Zeus' utroskab, har Zeus' kone, Hera, i årevis forsøgt at ødelægge Herkules' liv. Og en dag skaber hun et vanvid i Herkules, der får ham til at dræbe sin kone, kongedatteren Megara, og deres to børn.
Da Herkules kommer til sig selv igen, søger han råd hos et orakel, der siger, han skal sone sin gerning ved at tjene kong Eurystheus i 12 år. Hvis Herkules kan udføre de i alt 12 opgaver, som kongen tildeler ham, vil Herkules blive udødelig og lukket ind i Olympen - de græske guders kongerige.
En af de 12 opgaver går ud på at stjæle nogle gyldne æbler, som Zeus har fået af Hera i bryllupsgave. Men æblerne kan ikke bare plukkes. De vogtes nemlig af hesperiderne, kæmpen Altlas' døtre, og ikke mindst den frygtelige drage, Ladon, der, i nogle fortællinger, har hele 100 hoveder.
Ifølge myten slår Herkules, efter meget besvær, Ladon ihjel, og som en hyldest til det slagne uhyre sender Hera den op på himlen i form af stjernebilledet Dragen.
Dragen blev engang brugt som nordstjerne
En af stjernerne i stjernebilledet Dragen, Thuban, blev i det gamle Egypten brugt som nordstjerne, da dens placering dengang var tæt på himlens nordpol.
Da Jorden ikke er rund som en kugle, slingrer dens rotation nemlig frem og tilbage. Fænomenet kaldes præcession og betyder, at stjerner og derfor også stjernebilleder ændrer position over tid. Derfor gav Thuban stafetten videre til en ny nordstjerne for omkring 5.000 år siden.
Udover at være et tidligere pejlemærke er stjernebilledet Dragen også kendetegnet ved at indeholde stjernetåger og galakser. En af de mest kendte stjernetåger i stjernebilledet er den såkaldte katteøje-stjernetåge, hvis struktur er en af de mest komplekse, der er observeret.
Katteøje-tågen kan findes i stjernebilledet Dragen, og den blev opdaget i af den britiske astronom William Herschel i 1786.
Sådan finder du stjernebilledet Dragen
Etamin (γ)
Alternativt navn: Gamma Draconis
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Etamin en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 2,36. Etamin er derfor den mest lysende stjerne i stjernebilledet Dragen (Draconis).
Den tilsyneladende størrelsesklasse er et astronomisk klassificeringssystem, der angiver, hvor lysstærke himmellegemer er for det blotte øje fra Jordens overflade.
Farve: Orange/rød
Afstand til Jorden: 154 lysår
Athebyne (η)
Alternativt navn: Eta Draconis
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Athebyne en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 2,73. Athebyne er derfor den næstmest lysende stjerne i stjernebilledet Dragen (Draconis).
Den tilsyneladende størrelsesklasse er et astronomisk klassificeringssystem, der angiver, hvor lysstærke himmellegemer er for det blotte øje fra Jordens overflade.
Farve: Gul
Afstand til Jorden: 92,1 lysår
Rastaban (β)
Alternativt navn: Beta Draconis
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Rastaban en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 2,79 . Rastaban er derfor den tredjemest lysende stjerne i stjernebilledet Dragen (Draconis).
Den tilsyneladende størrelsesklasse er et astronomisk klassificeringssystem, der angiver, hvor lysstærke himmellegemer er for det blotte øje fra Jordens overflade.
Farve: Gul
Afstand til Jorden: 380 lysår
Thuban (α)
Alternativt navn: Alpha Draconis
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Thuban en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 3,65. Thuban blev i det gamle Egypten brugt som nordstjerne, da den dengang var tættest på himlens nordpol.
Den tilsyneladende størrelsesklasse er et astronomisk klassificeringssystem, der angiver, hvor lysstærke himmellegemer er for det blotte øje fra Jordens overflade.
Farve: Hvid/blå
Afstand til Jorden: 303,3 lysår
Edasich (ι)
Alternativt navn: Iota Draconis
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Edasich en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 3,3.
Den tilsyneladende størrelsesklasse er et astronomisk klassificeringssystem, der angiver, hvor lysstærke himmellegemer er for det blotte øje fra Jordens overflade.
I 2002 blev det slået fast, at mindst én planet kredser om Edasich.
Farve: Orange
Afstand til Jorden: 101,20 lysår
Altais (δ)
Alternativt navn: Delta Draconis
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Altais en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 3,0. Altais kan derfor let ses uden teleskop.
Den tilsyneladende størrelsesklasse er et astronomisk klassificeringssystem, der angiver, hvor lysstærke himmellegemer er for det blotte øje fra Jordens overflade.
Farve: Hvid/gul
Afstand til Jorden: 97,42 lysår
Grumium (ξ)
Alternativt navn: Xi Draconis
Lysstyrke: Fra Jorden har stjernen Grumium en lysstyrke - eller en såkaldt tilsyneladende størrelsesklasse - på 3,75.
Den tilsyneladende størrelsesklasse er et astronomisk klassificeringssystem, der angiver, hvor lysstærke himmellegemer er for det blotte øje fra Jordens overflade.
Farve: Orange/rød
Afstand til Jorden: 112,55 lysår
Kan du finde Nordstjernen? Brug vores guide og find den ikoniske stjerne på nattehimlen.
