Store Hund - Sådan finder du stjernebilledet Store Hund
GUIDE TIL STJERNEBILLEDER: Stjernebilledet Store Hund er 43. største stjernebillede af de 88 officielle. Store Hund kan ses fra december og marts på den nordlige halvkugle og fra november til april på den sydlige halvkugle. Find Store Hund med vores stjernebillede-guide, og bliv klogere på himlen over os.

Stjernebilledet Store Hund
Stjernebilledet Store Hund er det 43. største stjernebillede på himlen og kan ses fra december og marts på den nordlige halvkugle og fra november til april på den sydlige halvkugle.
Store Hund har form som en hund på bagbenene, der er klar til jagt. Ifølge græsk mytologi var Store Hund sammen med Lille Hund jægeren Orions hunde. Store Hund var ifølge sagnet så hurtig til at jage, at guden Zeus ophøjede den til stjernerne.
Store Hunds snude er stjernen Sirius, og i oldtiden markerede Sirius’ fremkomst ved daggry det varmeste tidspunkt på sommeren, som derfor blev kaldt for Hundedagene.
I Det Gamle Egypten var den første årlige fremkomst af Sirius over horisonten i midten af august tegn på, at Nilen ville gå over sine bredder, hvilket markerede et nyt år.
Sirius blev i Det Gamle Egypten personificeret som gudinden Sopdet, der bragte fertilitet til jorden efter jorden var blevet gødet med guden Isis’ tårer.