Shutterstock

Supernovaer, stjernetåger og vandplaneter: Se hvad der gemmer sig i dit stjernebillede

Løve? Vægt? Vandmand? Uanset dit stjernetegn kan du kigge op på nattehimlen og finde mønstrene af stjerner, der har inspireret tegnenes navne. Og i hvert stjernebillede gemmer sig kosmiske fænomener, der fascinerer og forundrer astronomerne. Find fænomenerne i alle 12 stjernebilleder her.

I astrologien rummer stjernebilleder nøglen til menneskers personlighed. I virkeligheden gemmer de på astronomiske vidundere, som forskere har opdaget og undersøger med teleskoper for at afsløre universets hemmeligheder.

Herunder kan du gå på opdagelse i de 12 stjernebilleder, finde dit eget og se, hvilket fænomen det rummer, som forskerne især bruger kræfter på at studere.

© Shutterstock

Vædderen: Kæmpeplanet huserer i solsystem med fire stjerner

Cirka 146 lysår fra Jorden i stjernebilledet Vædderen findes gaskæmpen 30 Arietis Bb, som blev opdaget i 2009. Planeten befinder sig i et særpræget solsystem med i alt fire stjerner. Ud fra størrelsen på 30 Arietis Bb og dens tyngdepåvirkning skønner forskere, at planetens masse er ti gange større end Solsystemets største planet, Jupiter.

© NASA, ESA, J. Hester & A. Loll/Arizona State University

Tyren: Supernova lyste op for 1000 år siden

Allerede for 1000 år siden spottede kinesiske astronomer en “stjerne”, som var så stærk, at den i en periode var synlig på himlen i løbet af dagen. Faktisk var det en supernova, kineserne så dengang, og i dag kan resterne af eksplosionen stadig ses i form af den såkaldte Krabbetåge, hvis et teleskop rettes mod stjernebilledet Tyren.

© ERO Team/STScI/NASA

Tvillingen: Klovnetåge gemmer døende stjerne

Stjernetågen NGC 2392 er ca. 5000 lysår væk fra Jorden og findes i stjernebilledet Tvillingerne. Den kan ligne et farverigt ansigt og har derfor fået navnet “Klovneansigtstågen” som tilnavn. Tågen er i virkeligheden resterne af en stjerne, som i løbet af sin dødskamp er svulmet op i størrelse. I udkanten findes en række striber, som måske er dannet ved sammenstød mellem gasser.

© Bob Franke

Krebsen: Stjerneklynge oplyser nattehimlen

I stjernebilledet Krebsen gemmer sig en klynge af stjerner kaldet Bikubeklyngen, som kan ses med det blotte øje som en lille sky på nattehimlen, da det er en af de stærkest lysende stjerneklynger. I romertiden fungerede Bikubeklyngen som et meterologisk værktøj – naturfilosoffen Plinius den Ældre beskrev, at hvis himlen var klar, men Bikubeklyngen ikke var synlig, var det et tegn på kommende uvejr.

© ESA/Hubble, M. Kornmesser

Løven: Forskere finder vand på jordlignende planet

I september 2019 gjorde forskere et sensationelt fund, da de nærstuderede planeten K2-18b, som findes i et stjernesystem i stjernebilledet Løven. De fandt vand, og flydende vand er det afgørende livstegn, som alle astronomer søger efter i jagten på liv i rummet. Det var første gang nogensinde, at det lykkedes at finde vand på en planet, der har den rette størrelse og kredser i den helt rette afstand om sin stjerne, så der hverken er for varmt eller for koldt til, at vandet kan være flydende.

© Hubble Heritage Team (STScI/AURA)/NASA

Jomfruen: Hattegalakse har samme masse som 800 milliarder sole

Med sin karakteristiske form har galaksen M104 fået kælenavnet Sombrerogalaksen efter den mexicanske hat. Galaksen befinder sig i stjernebilledet Jomfruen og er cirka 28 mio. lysår fra Jorden. Astronomer har regnet ud, at Sombrerogalaksen flytter sig væk fra os med en hastighed på omkring 1000 km/s. Udregningen er et af astronomiens mange beviser på, at universet udvider sig.

© Digitized Sky Survey (DSS), STScI/AURA, Palomar/Caltech & UKSTU/AAO

Vægten: Hvor gammel er universets ældste stjerne?

Stjernen HD 140283, også kaldet Metusalem, har fået forskerne til at klø sig i hovedet siden år 2000. Her viste beregninger, at den kunne være hele 16 milliarder år gammel, og det er ældre end universet, som er anslået til 13,8 milliarder år. Siden har astronomer nærstuderet teleskopdata og står i dag med estimatet 14,27 milliarder år – plus minus 7-800 millioner år, hvilket stemmer bedre overens med forskernes forventninger.

Metusalem kan ses med teleskop i stjernebilledet Vægten. Stjernen lyser blåt, fordi den bevæger sig imod os, og bevægelsen presser lysets bølgelængder kortere – omvendt bliver stjernelys rødt, når stjerner bevæger sig væk fra os.

© Ivan Eder

Skorpionen: Kæmpestjerne kan ses med det blotte øje

Stjernen Antares, en del af stjernebilledet Skorpionen, er det 15. stærkest lysende objekt på nattehimlen, og derfor kan du også spotte den uden teleskophjælp. Antares er en såkaldt rød superkæmpe. Stjernens masse er 15 gange så stor som Solens, dens diameter er hele 850 gange større, og lyset fra Antares er 10.000 gange stærkere end det, der kommer fra vores sol.

© UMass/D. Wang et al./STScI/NASA

Skytten: Kæmpe sort hul dominerer Mælkevejens centrum

Stjernebilledet Skytten rummer det supertunge sorte hul i midten af Mælkevejen, Sagittarius A*. I 2018 kunne astronomer bekræfte Einsteins generelle relativitetsteori ved at observere stjernen S2, der kredser om det sorte hul. Stjernens lys var rødt, fordi dets bølgelængder, som teorien forudsiger, var blevet “strakt ud” på grund af hullets ekstremt kraftige tyngdepåvirkning.

© ESO/Digitized Sky Survey 2/Davide De Martin

Stenbukken: Soltvilling er 8 milliarder år gammel

Stjernen ved navn HIP 102152 ligner Solen mere end nogen anden kendt stjerne. Fordelingen af 21 grundstoffer minder om fordelingen i Solen, og temperaturen ved overfladen er omkring 5.700 grader – ligesom Solen. HIP 102152 er fire milliarder år ældre end Solen, og derfor studerer astronomer den for at blive klogere på, hvad der kommer til at ske med vores egen stjerne i fremtiden. HIP 102152 kan ses på nattehimlen ved hjælp af et lille teleskop.

© NASA/JPL-Caltech

Vandmanden: Stjernesystem kan huse liv

I stjernebilledet Vandmanden fandt astronomerne i 2016 stjernesystemet Trappist-1. Fundet fik forskere verden over til at spærre øjnene op, fordi hele syv planeter, der minder om Jorden, kredser rundt i systemet. Især planeten Trappis-1e bliver vurderet som et potentielt hjem for fremmede livsformer. Trappist-1 kan ikke spottes med det blotte øje, men kræver et stort teleskop.

© Hubble/NASA/ESA

Fiskene: Ekstrem energi spottet i gådefuld galakse

I 2012 observerede astronomer en energiudladning, som var ti gange stærkere end en supernova, i galaksen NGC 660, som findes i stjernebilledet Fiskene. Forskerne mener, at den ekstreme stråling, de målte, kan stamme fra en af de såkaldte jets, som er partikler, der "slynges" ud i rummet som resultat af den enorme tyngdekraft fra et supertungt sort hul. Derudover har midten af NGC 660 en utraditionel form, og galaksen har "stjålet" et bælte af stjerner og gas, som nu kredser om galaksens centrum.