Hvis du kigger nøje på Månen, vil du kunne se svage farver: lidt blåt eller rødt i de mørke pletter og lidt gult på resten af himmellegemet. Farverne afspejler Månens barndom for 4,5 milliarder år siden. Dengang var Månens overflade et ocean af lava, hvor lettere mineraler som feldspat endte øverst, mens tungere mineraler, fx jern og pyroxen, sank dybere ned. De lette stenarter er meget lyse indeni og gullige på overfladen.
Enkelte steder skinner den lyse farve igennem, hvor meteorer har slået hul på klipperne. Månens store mørke plamager er rige på rødligt jern eller blåligt titanium. Disse mineraler kom op til overfladen for 3-4 milliarder år siden, da vulkansk aktivitet pumpede magma fra Månens indre op. Siden er magmaen størknet til stenarten basalt.
Farver sladrer om Månens geologi
Månens landskab har svage farver, og når de forstærkes digitalt, fortæller de tydeligt himmellegemets geologiske historie.
Højland
Månens såkaldte højland har en orange nuance, som skyldes, at mineralerne er rige på fx siliciumdioxid, men fattige på jern og titanium.
Størknet lava
Månens store mørke plamager er enorme sletter af størknet lava. De er rige på titanium eller jern og er derfor blålige eller mørkerøde.
Meteornedslag
De lyseste områder på Månen er skabt af meteornedslag, som har slået hul på overfladen og kastet materiale ud over landskabet.
GUIDE TIL MÅNEN
Hvor og hvornår?
Månen og dens farver er især et smukt syn ved fuldmåne, som indtræffer den 4. juni. Månen står meget lavt på himlen i syd og kan bedst ses omkring midnat og i timerne efter.
Synlighed?
Månens landskab kan ses med det blotte øje, men du kan se langt flere detaljer med en almindelig kikkert. Månens farver er svage, men de kan forstærkes på et behandlet fotografi.
Fotomulighed?
Sæt et kamera med en kraftig telelinse på et stativ. Tag flere billeder, og læg dem sammen på computeren for at få et skarpt billede. Skru så op for farvemætningen, og justér farvebalancen.