Om månehaloer
En månehalo er en kæmpestor cirkulær ring af lys. Haloer forekommer også omkring Solen, men månehaloer er mere spektakulære, fordi man kan kigge direkte mod Månen og se haloens imponerende størrelse i forhold til det relativt lille objekt, der leverer lyset.
Haloens diameter er 44 grader, mens Månens er bare en halv grad. Haloer optræder specielt omkring den lysstærke fuldmåne og kan antage mange forskellige former.
En typisk halo dannes, når lyset fra Solen eller Månen passerer iskrystaller i lette slørskyer. Krystallerne virker som små prismer eller spejle, der sender en del af lyset videre i en bestemt vinkel.
Månehaloer forekommer relativt ofte – cirka 100 gange om året – og kan opstå hele året rundt. I sjældne tilfælde opstår en ekstra halo, som kan være større eller mindre end den sædvanlige halo.
Guide til månehaloer
Mellem midnat og kl. 2 står Månen meget lavt i sydlig retning.
Sådan gør du
Månehalo kan opstå i dagene omkring fuldmåne den 3. juli. Månen dukker op mellem midnat og kl. 2, men den står meget lavt, så du skal have frit udsyn mod den sydlige horisont.
Haloer forekommer især, når der er højtliggende slørskyer, også kaldet cirrus skyer, ofte i 6-10 km’s højde. Det er ofte i forbindelse med, at frontsystemer nærmer sig.
Haloer kan også opstå omkring Solen. Hvis du om dagen ser slørskyer, så kig i områderne omkring Solen, men ikke direkte mod Solen – det er ikke godt for øjnene.