Om måneformørkelse
Når Solen, Jorden og Månen står på en lige linje, sådan at Jorden skygger for Månen, vil der forekomme en måneformørkelse.
Fænomenet falder altid sammen med fuldmåne, men det sker ikke ved hver fuldmåne, fordi Månens bane rundt om Jorden hælder lidt i forhold til Solen.
Måneformørkelser finder sted et par gange om året, og bliver Månen helt dækket af den mørkeste, indre del af Jordens skygge, kaldes måneformørkelsen total.
En del af Månen er her i den mørke del af skyggen. Resten ligger i den meget lysere, ydre skygge.
Her bliver Månen meget mørk, men også rødlig, fordi rødt lys fra Solen bliver bøjet rundt om Jorden af atmosfæren og rammer Månens overflade.
Hvis Månen kun snitter Jordens mørkeste skygge, kaldes måneformørkelsen delvis.
Og hvis Månen kun passerer gennem den yderste, lyse del af Jordens skygge, kaldes fænomenet for en penumbral måneformørkelse.
Guide til mådeformørkelse
HVOR OG HVORNÅR?
I den nordligste halvdel af Skandinavien er formørkelsen ikke synlig. Længere sydpå kan den lyseste del af formørkelsen ses, og kun længst mod syd vil noget af den mørke del være synlig.
Den 16. maj kl. 3.32 bevæger Månen sig ind i Jordens yderste, lyse skygge. Først kl. 4.28 bliver formørkelsen for alvor synlig, når Månen træder ind i den mørkere, indre skygge.
SYNLIGHED?
Vil du tage billeder, skal du bruge et stativ til kameraet, så billedet ikke bliver rystet i den ret svage belysning. Og vil du helt tæt på, kan du bruge et teleskop med motormontering.