OM ANDROMEDAS SATELLITGALAKSER
Vi er selv en del af Mælkevejen, og derfor kan vi ikke umiddelbart se, hvordan vores galakse er placeret i forhold til sine omgivende satellitgalakser.
Det kan vi til gengæld med vores store nabo Andromeda. Det kræver kun et lille teleskop at finde dens to største satellitgalakser, M32 og M110. M32 ses i retningen af Andromedas underkant.
Den har formentlig mistet mange af sine stjerner, som er blevet indfanget af Andromedas stærkere tyngdefelt, men astronomerne mener, at den siden kan have dannet nye stjerner i sin tilbageværende kerne – der i øvrigt indeholder et sort hul.

Bag om fænomenet: Satellitter sværmer om værtsgalakser
Et utal af mindre satellitgalakser omkredser værtsgalakserne Mælkevejen og Andromeda, som ligger 2,5 millioner lysår fra hinanden.
Mælkevejen har omkring 50 satellitgalakser, hvor Den Store Magellanske Sky er den største, 163.000 lysår væk.
Andromeda har mindst 20 satellitgalakser. M32 og M110 er de største. De er hhv. 6500 og 17.000 lysår brede.
I dag er der hverken støv eller aktiv stjernedannelse i M32, der bare er 6500 lysår bred – en beskeden størrelse i forhold til Andromeda, som har en diameter på over 100.000 lysår.
M110 er 17.000 lysår bred, og på himlen kan vi se den oven over Andromeda. Den er en elliptisk dværggalakse med ca. ti milliarder stjerner.
Derudover indeholder den et støvbånd, der indikerer, at der i hvert fald indtil for nylig er foregået stjernedannelse.
GUIDE TIL ANDROMEDA

SÅDAN GØR DU
HVOR OG HVORNÅR?
I oktober finder du Andromeda og satellitgalakserne højt på himlen. Ved midnat står de i sydøst ca. 70 grader oppe. I nattens løb drejer de mod syd og sydvest. De er synlige hele natten.
Der er nymåne den 6. oktober, så her forstyrrer månelyset mindst muligt. Hvis der ikke er kunstigt lys i nærheden, kan du faktisk se Andromedas kerne med det blotte øje.
SYNLIGHED?
Med en kikkert kan du se, at Andromedas lys ikke er skarpt afgrænset, men at den fremstår som et mere “uldent” objekt. Med et lille teleskop kan du tydeligt se de to satellitgalakser.