Stjernehimlen i januar 2021 - her er dit overblik

Merkur er 88 dage om at gennemføre en tur rundt om Solen. Det betyder, at der er mulighed for at opleve planeten stå i elongation flere gange årligt.

Merkur og Venus er de eneste planeter, der observeres bedst under elongationer. Det skyldes, at de er tættere på Solen, end Jorden er.

Andre synlige planeter på stjernehimlen i januar

• Mars står klart fra den 1. januar til den 20. januar.
• Venus er nem at spotte fra den 1. januar til den 10. januar.

Resten af planeterne er svære at se på stjernehimlen i januar.

Ud af de 88 officielle stjernebilleder er der også et par stykker, du kan se året rundt.

Det skyldes, at stjernerne i disse stjernebilleder er såkaldte cirkumpolare stjerner, hvilket betyder, at de enten er tæt på det nordlige eller det sydlige centrum for himmellegemernes bevægelse.

De stjernebilleder, du kan se på stjernehimlen i januar og resten af året er:

• Cassiopeia - Stjernebilledet er let at finde, da det ligner bogstavet 'W'.
• Cepheus - Stjernebilledet ligger ved siden af Cassiopeia og er tæt på Nordstjernen Polaris.
• Lille Bjørn - Lille Bjørn indeholder Nordstjernen Polaris og ligner meget Karlsvognen - blot med et 'håndtag', der går op i stedet for ned.
• Store Bjørn - Karlsvognen er en del af Store Bjørn, så hvis du finder det genkendelige stjernemønster, har du fundet stjernebilledet.
• Dragen - Stjernebilledet ligger ved siden af Cepheus og under Lille Bjørn.

Oriontågen befinder sig i stjernebilledet Orion, som består af en række klare stjerner. Med en afstand fra Jorden på cirka 1344 lysår er Oriontågen den stjernetåge, som er tættest på os.

Derfor har den også været genstand for en del forskning. Forskerne har bl.a. fundet stjerner i tågen, som har en sky af støv og klipper hvirvlende omkring sig – en sky, som med tiden vil danne planeter.

• Hvor: I midten af stjernebilledet Orion ligger tre stjerner på en lige linje – Orions bælte – og rundt om danner fire stjerner Orions fødder og skuldre som en firkantet ramme om bæltet. Oriontågen ligger mellem fødderne og bæltet og er med til at danne Orions sværd.
• Hvornår: Gå ud en aften i dagene omkring nymåne den 13. januar. Kl. 20:00 befinder Oriontågen sig mod sydøst 20-25 grader over horisonten.
• Synlighed: Hvis du finder et sted uden lysforurening, kan du se oriontågen med det blotte øje. En håndkikkert eller et lille teleskop gør dog oriontågen lettere at se.

En undersøgelse fra 2012 peger også på, at Oriontågen muligvis indeholder et sort hul. Det skulle befinde sig midt i tågen i den såkaldte Trapezium-stjernehob, som indeholder tågens mest lysstærke stjerner.

Vintermørket afslører stjernefarver

Januars mørke vinternætter er en god anledning til at se på det lys, som stjerner udsender, da den nordlige halvkugle vender bort fra Solen, og nattens stjerner derfor står meget klarere.

Stjernernes farver afslører nemlig deres temperatur, idet de koldeste og ældste stjerner er rødlige, mens de varmeste, unge stjerner er blålige.

Det skyldes, at det blå lys er mere energirigt, end det røde lys, og jo varmere en stjerne er, jo mere af det blå lys vil den sende ud.

I januar kan du fx se farveforskellen i stjernerne Theta Coronae Borealis og Arcturus.

• Hvor og hvornår: Klokken 6.00 er stjernerne Theta Coronae Borealis og Arcturus halvt oppe på himlen i sydøst. Førstnævnte er 15.000 °C varm og blålig, mens Arcturus er 4000 °C varm og rødlig.
• Synlighed: Sørg for at have frit udsyn, så du tydeligt kan se forskellen i stjernernes farver. Du bør derfor undgå overskyede dage og lysforurening fra byer og trafik. Tag en håndkikkert, og sæt den en smule ud af fokus. De små, skarpe stjerner forvandler sig så til lidt større, diffuse lyspletter, og du kan tydeligere fornemme deres farver.

Måling af stjernernes temperatur er en af de bedste metoder til at indhente viden om stjernerne.

Ved at sammenholde temperaturen med stjernens samlede energiudstråling kan forskerne spore sig ind på, hvilken type stjerne der er tale om, og hvor langt den er nået i sit liv.

Når stjernernes temperatur og energiudstråling tegnes ind i et diagram, vil de fleste stjerner lægge sig på den såkaldte hovedserie – disse stjerner er i gang med at fusionere brint til helium og er derfor stadig midt i deres liv.

En gruppe stjerner, de såkaldte superkæmper, lægger øverst i diagrammet. Disse stjerner har opbrugt deres brint i kernen og vil ende som supernovaer.

De lidt mindre såkaldte røde kæmper vil i sidste ende udsende en planetarisk tåge og dø som hvide dværge.

Stjernen Sirius leverer farverigt lysshow

Sirius, der ligger i stjernebilledet Store Hund, er den klareste af alle stjerner på himlen. Den kaldes også for Hundestjernen og var på grund af sin lysstyrke tidligere et vigtigt navigationsredskab for søfolk.

Når Sirius lyser så klart, skyldes det ikke kun, at den lyser 25 gange kraftigere end Solen, men også – og faktisk især – at den kun ligger 8,6 lysår væk og derfor er én af de nærmeste stjerner.

• Hvor og hvornår: Sirius står lavt på himlen om aftenen omkring klokken 23:00 i januar. Den lave position gør, at lyset påvirkes af den lange vej gennem atmosfæren og skaber et flot farvespil. Find et sted med frit udsyn i den sydlige retning. Bevæg da blikket langsomt op fra horisonten, og så vil du se Sirius som en kraftigt lysende plet cirka 10-15 grader over horisonten.
• Synlighed: Med en håndkikkert kan du se farvespillet tydeligt. Hvis du vil se det lille Sirius B-element i det imponerende stjernesystem, skal du have fat i et teleskop.

Sirius har en lysstyrke, såkaldt magnitude, på -1,46 og er dermed mere lysstærk end Saturn. Over de næste 60.000 år vil Sirius lyse endnu kraftigere, da den kommer tættere på Solsystemet.

Mælkevejens tvilling troner øverst på himlen

Galaksen Messier 81 ligner til forveksling vores egen galakse, Mælkevejen.

Ligesom Mælkevejen er Messier 81 en spiralgalakse med flere hundrede milliarder stjerner og en diameter på omkring 100.000 lysår, og ligheden stopper ikke dér.

Akkurat som i Mælkevejen udledes der store mængder infrarød stråling i Messier 81’s såkaldte spiralarme. Strålingen stammer fra unge stjerner, der opvarmer rumstøv i galaksens yderkant.

• Hvor og hvornår: Perioden omkring nymåne den 13. januar er ideel til at observere Messier 81. I den periode vil lyset fra Månen være svagt, og galaksen står samtidig højt på himlen. Kl. 20 befinder galaksen sig cirka 50 grader over horisonten i nordøstlig retning. Messier 81 befinder sig i stjernebilledet Store Bjørn lige under Karlsvognen, der kan bruges som fingerpeg.
• Synlighed: I et teleskop på mindst seks tommer kan du tydeligt se den lysstærke galaksekerne. Med et endnu større teleskop vil galaksens svagere spiralstruktur vise sig for dig.

Messier 81 er den største galakse i den såkaldte M81-galaksegruppe, som i alt indeholder 34 galakser.

Den store galakse kan ses tydeligere fra Jorden end nogen anden galakse uden for vores egen lokale galaksegruppe.

Galaksen fylder næsten lige så meget på nattehimlen som Månen, men på grund af afstanden er lyset så svagt, at du bliver nødt til at bruge en kikkert.

Her vil Messier 81 vise sig som en lyskugle. Ønsker du at se galaksens detaljer, skal du bruge et teleskop, som blandt andet vil afsløre Messier 81’s lysende kerne.