Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Stjernehimlen i januar

Stjernehimlen i januar 2021 - her er dit overblik

Oriontågen, Merkur og Mælkevejens tvilling bliver alle synlige på nattehimlen i januar, og der er endnu mere at se i årets første måned. Få styr på stjernehimlen i januar 2021 her.

Shutterstock

På den nordlige halvkugle varsler januar kulde og ikke mindst mørke. Måneden er derfor perfekt til at se mod stjernehimlen, der i 2021 byder på et væld af smukke, astronomiske oplevelser.

Brug vores guide til stjernehimlen i januar og kom godt igennem årets første måned.

Meteorregn januar 2021

Bootiderne bader stjernehimlen i lysglimt

I januar 2021 kan du opleve meteorregnen Bootiderne, der stammer fra asteroiden 2003 EH1.

Bootiderne topper over en meget kort periode (helt ned til seks timer), og derfor kan chancen for at se meteorregnen også hurtigt blive forpurret af et tungt skydække.

Hvis vejret arter sig, kan bootiderne dog være en af årets største oplevelser på stjernehimlen, da meteorregnen kan kaste op mod 120 stjerneskud af sig i timen.

  • Periode: 27. december 2021 - 10. januar 2022
  • Maximum: 2.-3. januar
  • Antal stjerneskud: 110 stjerneskud i timen
  • Hvor: Ved stjernebilledet Bjørnevogteren. Bjørnevogteren kan findes ved at følge Karlsvognens 'håndtag' i en lige linje mod stjernen Arcturus. Arcturus er den fjerdemest lysende stjerne på hele nattehimlen, og den markerer bunden af stjernebilledet.

Elsker du stjerneskud? Så brug vores stjerneskud-kalender 2021 til at holde dig opdateret på årets meteorsværme.

Stjernehimlen i januar - meteorregn

Bootiderne kan blive en af de smukkeste meteorsværme på året.

© Shutterstock

Synlige planeter januar 2021

Merkur titter frem fra sit skjul

Merkur er Solsystemets mindste planet, og samtidig er ingen andre planeter lige så tæt på Solen som Merkur.

De to faktorer gør planeten utroligt svær at observere.

Merkur befinder sig ofte bag Solen, så den ikke er synlig fra Jorden. Når den er foran Solen, forsvinder planeten i stjernens kraftige lys.

Det bedste tidspunkt at observere Merkur på er derfor, når den befinder sig længst væk fra Solen set fra Jordens perspektiv.

Fænomenet bliver kaldt for maximal elongation, og planeten vil være synlig enten kort før solopgang eller lige efter solnedgang, afhængigt af hvilken side af Solen den befinder sig på.

  • Hvor og hvornår: I skumringen lige efter solnedgang i den sidste uge af januar. Efter knap en time forsvinder Merkur bag horisonten.
    Merkur er så langt væk fra Solen, set fra Jorden, som den kan komme. Den er dog stadig tæt på og vil derfor dukke op samme sted som Solen – lavt over horisonten i vestlig retning.

  • Synlighed: Merkur lyser meget klart – selv gennem skumringslyset. Gennem en håndkikkert kan du se, at planeten har faser ligesom Månen.
    Fasen vil nu være halv – dvs. du ser halvdelen af Merkurs dagside og halvdelen af natsiden.

Stjernehimlen i januar - Merkur

Når Merkur er længst fra Solen set fra Jorden, er planeten mest synlig.

© NASA

Merkur er 88 dage om at gennemføre en tur rundt om Solen. Det betyder, at der er mulighed for at opleve planeten stå i elongation flere gange årligt.

Merkur og Venus er de eneste planeter, der observeres bedst under elongationer. Det skyldes, at de er tættere på Solen, end Jorden er.

Andre synlige planeter på stjernehimlen i januar

  • Mars står klart fra den 1. januar til den 20. januar.
  • Venus er nem at spotte fra den 1. januar til den 10. januar.

Resten af planeterne er svære at se på stjernehimlen i januar.

Synlige stjernebilleder januar 2021

Jordens rotation om egen akse og dets rejse rundt om Solen betyder, at de fleste stjerner og derfor stjernebilleder bevæger sig. Og derfor er der flere stjernebilleder, som vi kun kan se på bestemte tider af året.

Stjernehimlen i januar byder fx på:

  • Orion - Den letteste måde at finde stjernebilledet på er ved at lokalisere de tre lysende stjerner i Orions bælte. Du finder stjernebilledet i den sydøstlige retning.
  • Tyren - Du kan finde Tyren ved at lokalisere Orions bælte i stjernebilledet Orion. Hvis du trækker en streg fra bæltet mod højre, vil du ramme stjernebilledet Tyren.
  • Haren - Stjernebilledet kan findes lige under de stjerner, der udgør Orions fødder.
Stjernehimlen i januar - stjernebilledet Orion

Orion kan ses på stjernehimlen i januar. Du kan finde stjernebilledet ved at lokalisere de tre lysende stjerner i Orions bælte.

© Shutterstock

Ud af de 88 officielle stjernebilleder er der også et par stykker, du kan se året rundt.

Det skyldes, at stjernerne i disse stjernebilleder er såkaldte cirkumpolare stjerner, hvilket betyder, at de enten er tæt på det nordlige eller det sydlige centrum for himmellegemernes bevægelse.

De stjernebilleder, du kan se på stjernehimlen i januar og resten af året er:

  • Cassiopeia - Stjernebilledet er let at finde, da det ligner bogstavet 'W'.
  • Cepheus - Stjernebilledet ligger ved siden af Cassiopeia og er tæt på Nordstjernen Polaris.
  • Lille Bjørn - Lille Bjørn indeholder Nordstjernen Polaris og ligner meget Karlsvognen - blot med et 'håndtag', der går op i stedet for ned.
  • Store Bjørn - Karlsvognen er en del af Store Bjørn, så hvis du finder det genkendelige stjernemønster, har du fundet stjernebilledet.
  • Dragen - Stjernebilledet ligger ved siden af Cepheus og under Lille Bjørn.

Særlige fænomener januar 2021

Oriontågen kan ses med det blotte øje

Den gigantiske, glødende støvsky, som har en diameter på 24 lysår, er fødested for nye stjerner, og i nætterne omkring nymåne i januar har du mulighed for at opleve det storslåede syn med det blotte øje.

Stjernehimlen i januar - Oriontågen

Over 700 unge stjerner holder til i Oriontågen, og flere kommer løbende til.

© Shutterstock

Oriontågen befinder sig i stjernebilledet Orion, som består af en række klare stjerner. Med en afstand fra Jorden på cirka 1344 lysår er Oriontågen den stjernetåge, som er tættest på os.

Derfor har den også været genstand for en del forskning. Forskerne har bl.a. fundet stjerner i tågen, som har en sky af støv og klipper hvirvlende omkring sig – en sky, som med tiden vil danne planeter.

  • Hvor: I midten af stjernebilledet Orion ligger tre stjerner på en lige linje – Orions bælte – og rundt om danner fire stjerner Orions fødder og skuldre som en firkantet ramme om bæltet. Oriontågen ligger mellem fødderne og bæltet og er med til at danne Orions sværd.
  • Hvornår: Gå ud en aften i dagene omkring nymåne den 13. januar. Kl. 20:00 befinder Oriontågen sig mod sydøst 20-25 grader over horisonten.
  • Synlighed: Hvis du finder et sted uden lysforurening, kan du se oriontågen med det blotte øje. En håndkikkert eller et lille teleskop gør dog oriontågen lettere at se.

En undersøgelse fra 2012 peger også på, at Oriontågen muligvis indeholder et sort hul. Det skulle befinde sig midt i tågen i den såkaldte Trapezium-stjernehob, som indeholder tågens mest lysstærke stjerner.

Vintermørket afslører stjernefarver

Januars mørke vinternætter er en god anledning til at se på det lys, som stjerner udsender, da den nordlige halvkugle vender bort fra Solen, og nattens stjerner derfor står meget klarere.

Stjernernes farver afslører nemlig deres temperatur, idet de koldeste og ældste stjerner er rødlige, mens de varmeste, unge stjerner er blålige.

Stjernehimlen i januar - Arcturus

Stjernen Arcturus lyser tydeligt rødt på stjernehimlen i januar.

© Shutterstock

Det skyldes, at det blå lys er mere energirigt, end det røde lys, og jo varmere en stjerne er, jo mere af det blå lys vil den sende ud.

I januar kan du fx se farveforskellen i stjernerne Theta Coronae Borealis og Arcturus.

  • Hvor og hvornår: Klokken 6.00 er stjernerne Theta Coronae Borealis og Arcturus halvt oppe på himlen i sydøst. Førstnævnte er 15.000 °C varm og blålig, mens Arcturus er 4000 °C varm og rødlig.
  • Synlighed: Sørg for at have frit udsyn, så du tydeligt kan se forskellen i stjernernes farver. Du bør derfor undgå overskyede dage og lysforurening fra byer og trafik. Tag en håndkikkert, og sæt den en smule ud af fokus. De små, skarpe stjerner forvandler sig så til lidt større, diffuse lyspletter, og du kan tydeligere fornemme deres farver.

Måling af stjernernes temperatur er en af de bedste metoder til at indhente viden om stjernerne.

Ved at sammenholde temperaturen med stjernens samlede energiudstråling kan forskerne spore sig ind på, hvilken type stjerne der er tale om, og hvor langt den er nået i sit liv.

Stjernehimlen i januar - stjernes farver
© Illustreret Videnskab

Du kan selv tage temperaturen

Ved første øjekast ser de hvide ud, men når du kigger bedre efter, finder du et bredt spektrum af farver blandt stjernerne.

  • Y-aksen: Stjernernes energiudstråling i forhold til Solens.
  • X-aksen: Stjernernes overfladetemperatur (°C).

Når stjernernes temperatur og energiudstråling tegnes ind i et diagram, vil de fleste stjerner lægge sig på den såkaldte hovedserie – disse stjerner er i gang med at fusionere brint til helium og er derfor stadig midt i deres liv.

En gruppe stjerner, de såkaldte superkæmper, lægger øverst i diagrammet. Disse stjerner har opbrugt deres brint i kernen og vil ende som supernovaer.

De lidt mindre såkaldte røde kæmper vil i sidste ende udsende en planetarisk tåge og dø som hvide dværge.

Stjernen Sirius leverer farverigt lysshow

Sirius, der ligger i stjernebilledet Store Hund, er den klareste af alle stjerner på himlen. Den kaldes også for Hundestjernen og var på grund af sin lysstyrke tidligere et vigtigt navigationsredskab for søfolk.

Stjernehimlen i januar - Sirius

Selvom Sirius blot ligner én stjerne, har den faktisk en ledsager, den langt mindre og svagere Sirius B – populært kaldet Hvalpen – som er en hvid dværg, der kredser om Sirius A.

© Shutterstock

Når Sirius lyser så klart, skyldes det ikke kun, at den lyser 25 gange kraftigere end Solen, men også – og faktisk især – at den kun ligger 8,6 lysår væk og derfor er én af de nærmeste stjerner.

  • Hvor og hvornår: Sirius står lavt på himlen om aftenen omkring klokken 23:00 i januar. Den lave position gør, at lyset påvirkes af den lange vej gennem atmosfæren og skaber et flot farvespil. Find et sted med frit udsyn i den sydlige retning. Bevæg da blikket langsomt op fra horisonten, og så vil du se Sirius som en kraftigt lysende plet cirka 10-15 grader over horisonten.
  • Synlighed: Med en håndkikkert kan du se farvespillet tydeligt. Hvis du vil se det lille Sirius B-element i det imponerende stjernesystem, skal du have fat i et teleskop.

Sirius har en lysstyrke, såkaldt magnitude, på -1,46 og er dermed mere lysstærk end Saturn. Over de næste 60.000 år vil Sirius lyse endnu kraftigere, da den kommer tættere på Solsystemet.

Mælkevejens tvilling troner øverst på himlen

Galaksen Messier 81 ligner til forveksling vores egen galakse, Mælkevejen.

Stjernehimlen i januar - Messier 81

Messier 81 befinder sig 11,6 millioner lysår fra Jorden i stjernebilledet Store Bjørn.

© NASA

Ligesom Mælkevejen er Messier 81 en spiralgalakse med flere hundrede milliarder stjerner og en diameter på omkring 100.000 lysår, og ligheden stopper ikke dér.

Akkurat som i Mælkevejen udledes der store mængder infrarød stråling i Messier 81’s såkaldte spiralarme. Strålingen stammer fra unge stjerner, der opvarmer rumstøv i galaksens yderkant.

  • Hvor og hvornår: Perioden omkring nymåne den 13. januar er ideel til at observere Messier 81. I den periode vil lyset fra Månen være svagt, og galaksen står samtidig højt på himlen. Kl. 20 befinder galaksen sig cirka 50 grader over horisonten i nordøstlig retning. Messier 81 befinder sig i stjernebilledet Store Bjørn lige under Karlsvognen, der kan bruges som fingerpeg.
  • Synlighed: I et teleskop på mindst seks tommer kan du tydeligt se den lysstærke galaksekerne. Med et endnu større teleskop vil galaksens svagere spiralstruktur vise sig for dig.

Messier 81 er den største galakse i den såkaldte M81-galaksegruppe, som i alt indeholder 34 galakser.

Den store galakse kan ses tydeligere fra Jorden end nogen anden galakse uden for vores egen lokale galaksegruppe.

Galaksen fylder næsten lige så meget på nattehimlen som Månen, men på grund af afstanden er lyset så svagt, at du bliver nødt til at bruge en kikkert.

Her vil Messier 81 vise sig som en lyskugle. Ønsker du at se galaksens detaljer, skal du bruge et teleskop, som blandt andet vil afsløre Messier 81’s lysende kerne.

Læs også:

Stjernehimlen

Ny masterclass tager dig helt tæt på stjernerne

3 minutter
Stjerner

Midt i januar: Se Jordens tætteste stjernetåge med det blotte øje

3 minutter
Stjernebilledet Orion på himlen
Stjernebilleder

Oplev Orioniderne i stjernebilledet Orion

8 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul