Stjernehimlen nu

Synlige stjernebilleder i oktober 2023

Jordens rotation om egen akse og dens rejse rundt om Solen betyder, at nattehimlens stjerner og stjernebilleder hele tiden flytter sig. Derfor er der flere stjernebilleder, som vi kun kan se på bestemte tider af året.

Her er en oversigt over de stjernebilleder, du kan se på stjernehimlen i oktober.

Stjernebilleder i nordlig retning ved midnat

• Dragen (Draco)
• Cepheus
• Cassiopeia
• Store bjørn (Ursa Major)
• Lossen (Lynx)
• Lille bjørn (Ursa Minor)

Stjernebilleder i østlig retning ved midnat

• Giraffen (Camelopardalis)
• Kusken (Auriga)
• Perseus
• Tyren (Taurus)
• Vædderen (Aries)
• Orion

Stjernebilleder i sydlig retning ved midnat

• Andromeda
• Pegasus
• Fiskene (Pisces)
• Hvalfisken (Cetus)
• Vandmanden (Aquarius)

Stjernebilleder i vestlig retning ved midnat

• Firbenet (Lacerta)
• Svanen (Cygnus)
• Lyren (Lyra)
• Herkules

Synlige planeter i oktober 2023

I oktober måned er der mulighed for at se nogle af planeterne i vores solsystem. Det kræver dog, at du vender blikket mod stjernehimlen på bestemte tidspunkter.

Merkur i oktober

Merkur ses på morgenhimlen, hvor den står op ca. halvanden time før solopgang de første dage i oktober.

Venus i oktober

Venus er synlig i øst fra omkring kl. 03 til morgengry.

Mars i oktober

Mars er ikke synlig i oktober.

Jupiter i oktober

Jupiter lyser klart og kan ses hele natten. Den dukker op mod øst omkring solnedgang, hvorefter den bevæger sig sydpå og senere vestpå i løbet af natten.

Saturn i oktober

Saturn dukker op i sydøst, når mørket er faldet på, og bevæger sig så mod sydvest, indtil den forsvinder bag horisonten efter midnat.

Uranus i oktober

Uranus er synlig mod nordøst eller øst efter mørkets frembrud og når sit højeste punkt på himlen omkring kl. 03 i sydlig retning.

Neptun i oktober

Neptun ses bedst efter midnat 25-30 grader over den sydlige horisont.

Andre himmellegemer i oktober

Nymåne indtræffer den 14. oktober, og fuldmånen den 28. oktober. Meteorregnen Orioniderne topper den 21.-22. oktober. En delvis måneformørkelse finder sted den 28. oktober sidst på aftenen.

Særlige fænomener på stjernehimlen i oktober 2023

Stjernehimlen i oktober 2023 byder ikke kun på stjernebilleder og planeter. Du kan også opleve klare stjernetåger, galakser og kuglehobe.

Bliv guidet til de særlige fænomener på stjernehimlen her.

Mælkevejens nabo

Du har chancen for at se Mælkevejens nabo, Andromedagalaksen. Den ligger 24 trillioner kilometer – eller 2,54 millioner lysår – fra Jorden og er det fjerneste himmellegeme, du under normale forhold kan observere med det blotte øje.

Med sine en billion stjerner er Andromeda ikke alene dobbelt så stor som vores galakse, Mælkevejen, men også den største galakse i Den Lokale Gruppe – den galaksehob, Mælkevejen også tilhører.

Mælkevejen og Andromeda ligner hinanden, da de begge er såkaldte spiralgalakser og desuden er omgivet af en lysende ring – en halo – af kugleformede stjernehobe, der både i udseende og struktur minder om hinanden.

Andromeda har længe forundret forskerne, da den ikke opfører sig, som den burde: Galaksen roterer for hurtigt, og inde fra kernen strømmer energi, som kan stamme fra mørkt stof.

Sådan gør du:

• Hvor og hvornår: Andromeda kan ses hele oktober. Midt på måneden kl. 22 står den ca. 60 grader over horisonten mod øst-sydøst – mellem Cassiopeias karakteristiske W og Pegasus' store firkant.
• Hvordan: Uden teleskop kan du kun se galaksens centrale kerne, som består af millioner af tæt forbundne stjerner. Dens fulde udstrækning bliver først synlig med et stort teleskop.
• Vil du tage billeder af Andromeda, kan du montere et kamera med teleobjektiv på teleskopet. Det skal have kamerabeslag og en motor, der følger himlens bevægelse.

Læs mere om Andromeda her.

Krigerens bælte står klart på himlen

Netop nu lyser tre unge stjer­ne­sy­ste­mer kraftigt på himlen, nem­lig Alnitak, Alnilam og Mintaka, som tilsammen udgør stjernebilledet Orions Bæl­te. De i alt ni stjerner er næs­ten alle blå og derfor forholdsvis unge.

Jo yngre en stjerne er, jo var­me­re brænder den, hvilket giver et me­re blåligt skær. Formentlig er alle stjernerne dannet for bare fire til ti millioner år siden.

Alle stjernerne i Orions Bælte er formentlig skabt i stjernetågen Oriontågen, som befinder sig syd for Orions Bælte. Omkring stjernesystemet Alnitak findes også en anden stjernetåge, kaldet Flammetågen.

Orions Bælte ligger mel­lem ca. 700 og 1300 lysår fra Jorden – blot én hundrededel af Mælkevejens diameter – hvilket astronomisk set er lige i nærheden. Stjernebilledet lyser derfor så kraftigt på nattehimlen, at du sagtens kan se det med det blotte øje.

Sådan gør du:

• Hvor og hvornår: Orions bælte kan ses hele måneden. Det dukker op lavt mod øst ved midnat og er synlig resten af natten. Midt på måneden kl. 5.00 står det 30 grader over horisonten i syd.
• Hvordan: Du kan sagtens se Orions Bælte med det blotte øje, da objekterne står lysende klart midt i den enorme konstellation. Særligt Mintaka skinner stærkt igennem på nattehimlen.
• Med en håndkikkert vil stjernerne stå meget klarere frem på himlen, og du vil nemmere kunne se detaljerne rundt omkring bæltet, heriblandt stjernetågen omkring Alnitak.

Læs mere om Orions bælte her.

Ældgamle stjerner dukker op på nattehimlen

Kuglehoben M13 er en kugleformet samling af 300.000 stjerner, som blev dannet for cirka 11,65 milliarder år siden – kun to milliarder år efter big bang.

Dengang var vores galakse stadig helt ung og havde endnu ikke fået sin flade spiralform.

Mælkevejen indeholder mindst 150 kuglehobe, og de er stort set alle over ti milliarder år gamle – nogle blev endda dannet før selve galaksen.

De gamle stjernehobe befinder sig i udkanten af Mælkevejen – omkring 25.000 lysår fra centrum.

M13 er den tydeligste på nattehimlen, og den kan med lidt held ses med det blotte øje og ellers med en lille håndkikkert.

Sådan gør du:

• Hvor og hvornår: M13 befinder sig mellem de to stjerner til højre i Stjernebilledet Herkules' firkant. Den ses bedst midt på måneden, hvor den kl. 23 står 20 grader over horisonten mod nordvest.
• Hvordan: Med en håndkikkert ser du nemt kuglehoben som en lidt diffus, tæt samling af fjerne stjerner. Vil du kigge helt ind i den tætte stjernehob, skal du anvende et teleskop.
• Du ser flest detaljer i hoben, hvis du bruger et teleskop med stor åbning og brændvidde. Start med et øjestykke med en mindre forstørrelse, og øg langsomt forstørrelsen.

Læs mere her om kuglehoben M13 her.

Komet byder på farverig meteorregn

Halleys komet er en af de få kometer, som let kan ses med det blotte øje. Derfor trak den også overskrifter i 1986, da den passerede Jorden og blev synlig på stjernehimlen.

Desværre kommer Halleys komet først tilbage igen den 28. juli 2061, men du har alligevel mulighed for at se lidt af den her i efteråret.

Ligesom andre kometer har Halleys komet efterladt et spor af støv og is, og dette spor krydser Jordens bane rundt om Solen, så vi hver oktober kan opleve den smukke meteorregn Orioniderne.

Orioniderne kan give op mod 20 stjerneskud i timen, og får sit navn efter stjernebilledet Orion, da meteorsværmen ser ud til at udspringe herfra.

Den høje fart betyder også, at stjerneskud fra Orioniderne bevæger sig lynhurtigt hen over himlen og når at dække en betydelig del af himlen før, de brænder ud og forsvinder.

Orioniderne er derfor også svær at overse og en oplagt meteorregn at observere for alle aldersgrupper.

Sådan gør du:

• Hvor og hvornår?: Du får den bedste oplevelse, hvis du vælger at gå ud mellem klokken 03.00 og 06.00 natten mellem den 21. og den 22. oktober. Her er mængden af stjerneskud stor, samtidig med at himlen er mørk. Mellem klokken 03.00 og 06.00 ser meteorerne ud til at udspringe fra sydøst, men de kan opleves på hele himlen.
• Hvis du vil tage billeder af Orioniderne, skal du bruge et stativ og et bredt vidvinkelobjektiv. Indstil en løs eller en indbygget intervaltimer, så kameraet tager billeder med jævne mellemrum.
• Giv dig god tid, hvis du vil have fuldt udbytte af denne meteorregn. Du får den bedste oplevelse, hvis du tager varmt tøj på og slår dig ned i en god stol.

Læs mere om Orioniderne her.

En skygge glider over fuldmånen

Måneformørkelser finder sted et par gange om året, når Solen, Jorden og Månen står på lige linje, sådan at Jorden skygger for Månen.

Tidligere i år havde vi en såkaldt penumbral måneformørkelse, hvor Månen blev ramt af den yderste del af Jordens skygge. Begivenheden var svær at se med det blotte øje, fordi den ydre skygge kun er svag – men det er slet ikke tilfældet med formørkelsen i aften.

Omkring klokken halv ti dansk tid rammer den inderste, mørke del af Jordens skygge Månen, så en tydelig bid af den gråhvide skive forsvinder. Fænomenet varer knap en time og tyve minutter, så Månen er hel igen lidt før klokken elleve.

Skyggen glider dog på intet tidspunkt langt ind over Månen, så formørkelsen bliver aldrig total. En total formørkelse, hvor hele Månen forsvinder i mørket, får vi først at se i denne del af verden i september 2025.

Sådan gør du:

• Hvor og hvornår?: Den 28. oktober kl. 20 glider Månen ind i den ydre del af Jordens skygge, men ændringen er svær at se med det blotte øje. Først kl. 21.35 rammer den mørke, indre del af skyggen.
• Du finder Månen 30 grader over horisonten mod sydøst kl. 21.35. Formørkelsen topper kl. 22.14, hvor en bid af skivens nederste kant er væk. Den mørke skygge er væk igen kl. 22.52.
• Vil du fotografere optrinnet, skal du bruge en høj opløsning og have et skarpt fokus. Brug stativ, og prøv fx med et blændetal på f/16, ISO 100 og en lukkertid på 1/100 sekunder.

Læs mere om måneformørkelsen her.