Ørnetågen

Stjernehimlen nu

Asteroider, fjerne planeter og farverige stjernetåger. Se de mest spektakulære fænomener på stjernehimlen lige nu med Illustreret Videnskabs guide.

Asteroider, fjerne planeter og farverige stjernetåger. Se de mest spektakulære fænomener på stjernehimlen lige nu med Illustreret Videnskabs guide.

Shutterstock

Det kan du se på stjernehimlen lige nu

På en klar nat kan du se omkring 5000 stjerner med det blotte øje. Uden noget som helst udstyr vil du også kunne se de fleste af Solsystemets planeter.

Du kan se lavasletter og meteorkratere på Månen. Og kernen af Andromeda-galaksen – 2,5 millioner lysår væk.

Med en almindelig håndkikkert stiger antallet af stjerner til 100.000, og du vil også kunne se fjerne stjernetåger, asteroider og andre planeters måner.

Illustreret Videnskab guider dig til stjernehimlen lige nu og viser vej til det hele, så du ved hvornår, du skal kigge.

Synlige stjernebilleder i december 2022

Jordens rotation om egen akse og dens rejse rundt om Solen betyder, at nattehimlens stjerner og stjernebilleder hele tiden flytter sig. Derfor er der flere stjernebilleder, som vi kun kan se på bestemte tider af året.

Her er en oversigt over de stjernebilleder, du kan se på stjernehimlen i december.

Stjernebilleder i nordlig retning ved midnat

  • Giraffen (Camelopardalis)
  • Cepheus
  • Lille bjørn (Ursa Minor)
  • Dragen (Draco)

Stjernebilleder i østlig retning ved midnat

  • Store bjørn (Ursa Major)
  • Lossen (Lynx)
  • Tvillingerne (Gemini)
  • Krebsen (Cancer)
  • Løven (Leo)

Stjernebilleder i sydlig retning ved midnat

  • Kusken (Auriga)
  • Tyren (Taurus)
  • Orion
  • Enhjørningen (Monoceros)
  • Floden (Eridanus)

Stjernebilleder i vestlig retning ved midnat

  • Perseus
  • Vædderen (Aries)
  • Andromeda
  • Pegasus
  • Fiskene (Pisces)
  • Hvalfisken (Cetus)
  • Firbenet (Lacerta)
  • Cassiopeia
Stjernehimlen i december

Her er alle de stjernebilleder, du kan se på stjernehimlen i december. Kortet viser midnat midt i december.

© Stellarium

Synlige planeter i december 2022

I december måned er der mulighed for at se nogle af planeterne i vores solsystem. Det kræver dog, at du vender blikket mod stjernehimlen på bestemte tidspunkter.

Merkur i december

Merkur ses bedst den 21. december kort efter solnedgang i sydvest.

Venus i december

Venus ses efter solnedgang i sydvest. Den 29. december kan planeten ses tæt sammen med Merkur.

Mars i december

Mars står højt på himlen i sydlig retning det meste af natten. Planeten lyser særligt kraftigt den 8. december, hvor den side, som vender mod Jorden er fuldt oplyst af Solen. Om morgenen den 8. december glider fuldmånen ind foran Mars i en times tid og skaber dermed en sjælden marsformørkelse.

Jupiter i december

Jupiter er synlig om aftenen i sydvestlig retning. Planeten står tæt på Månen den 29. december.

Saturn i december

Saturn kan ses i vestlig retning tidligt på aftenen.

Uranus i december

Uranus står højt på himlen i sydlig eller sydvestlig retning det meste af natten.

Neptun i december

Neptun er synlig lavt på himlen i sydvestlig retning om aftenen.

Andre himmellegemer i december

Fuldmåne indtræffer den 8. december, og nymåne den 23. december.

Særlige fænomener på stjernehimlen i december 2022

Bliv guidet til de særlige fænomener på stjernehimlen her.

Nordstjernen er nattehimlens omdrejningspunkt

  • Hvornår: Året rundt og på alle tider af natten finder du Polaris i retningen nord, i en højde på himlen, der svarer til den nordlige breddegrad, du observerer fra. Fra København er det omkring 55 grader.
  • Hvor: Du kan finde nord, hvis du har et kompas, eller med kompasset i en mobiltelefon. Lidt over halvt oppe på himlen ser du tydeligt en ret klar stjerne – du vil sjældent være i tvivl, når du ser den.
Stjernehimlen Nordstjernen

I løbet af natten roterer hele stjernehimlen rundt med Polaris som omdrejningspunkt.

© Shutterstock

Stjernen Polaris, der også kaldes Nordstjernen, er let at få øje på i vinterens mørke. Stjernen har fået sit navn, fordi den ligger meget nær himlens nordpol – punktet lodret over Jordens geografiske nordpol – og derfor altid er placeret i nordlig retning.

I øjeblikket ligger Polaris ca. trekvart grad fra himlens nordpol, men den bevæger sig langsomt nærmere, og omkring år 2100 vil den befinde sig blot en halv grad fra nordpolen.

Se Mars med dine egne øjne

Et af de letteste himmellegemer at spotte netop nu er den røde planet, Mars. Planeten er normalt blandt de klarest lysende objekter på stjernehimlen – og lige nu lyser den ekstra kraftigt, fordi Solen, Jorden og Mars står på en lige linje.

  • Hvornår: Den 8. december kl. 6 om morgenen ligger Mars meget tæt på Månen mod vest. Kl. 8 om aftenen er Mars længere fra Månen.
  • Hvor: Cirka 40 grader oppe på himlen mod øst.
© NASA

De tre himmellegemers position betyder, at Mars er mindre end 100 millioner kilometer væk og dermed er relativt tæt på Jorden. Samtidig er Mars fuldt oplyst af Solen set fra Jorden. Begge dele får Mars til at træde tydeligt frem på himlen.

Mars er let at genkende på dens rødlige skær, som skyldes det rust-røde støv på overfladen og i dens atmosfære. Støvet er rødt, fordi Mars’ overflade er rig på jernoxid, der også giver bl.a. rust og blod deres farve.

På Mars indeholder overfladen 18 procent jernoxid, mens tallet for Jorden er otte procent.

Årets største meteorregn bader himlen i stjerneskud

  • Hvornår: Du får den bedste oplevelse, hvis du vælger at gå ud klokken 02.00 natten mellem den 13. og den 14. december.
  • Hvor: Udspringspunktet er ca. 65 grader over horisonten mod syd. Du kan opleve de mange og flotte stjerneskud overalt på himlen. Stjerneskud i udspringspunktet vil blot blusse op og falme igen, mens de øvrige bevæger sig i alle retninger.
  • Fotografering: Brug et kamera med stativ og timerudløser, og sæt det til at tage så mange billeder, som batteriet og ram-kortet tillader. På billederne vil Geminiderne fremstå som lysende streger.
Stjernefall fra Geminiderne
© Shutterstock

Når meteorregnen Geminiderne rammer i december, lyser himlen op med omkring 150 stjerneskud i timen.

Geminiderne er meget ulig andre meteorsværme som fx Orioniderne og Perseiderne. Geminderne bliver nemlig kraftigere år for år.

Meteorer skyldes som regel støv fra komethaler, men Geminiderne stammer fra en 5-kilometer bred asteroide, 3200 Phaeton, som ikke har en lang hale af støv og is efter sig.

Forskerne ved ikke, hvorfor asteroiden danner stjerneskud, men der spekuleres i, at asteroiden kommer så tæt på Solen i sin bane, at den tørrer ud, krakelerer og afgiver støvpartikler.

En anden teori går på, at støvpartiklerne stammer fra et sammenstød mellem 3200 Phaeton og en asteroide. Og en helt tredje teori er, at 3200 Phaeton indeholder is, der ved fordampning skaber gejsere, som river partiklerne løs.

Krigerens bælte står klart på himlen

  • Hvornår: Den 15. december klokken 22.
  • Hvor: Hvis du kigger mod syd-sydøst, kan du se de tre stjernesystemer, som udgør Orions Bælte, omkring 25 grader oppe over horisonten.
Krigerens bælte står klart på himlen - top

Netop nu lyser tre unge stjernesystemer kraftigt på himlen, nemlig Alnitak, Alnilam og Mintaka, som tilsammen udgør stjernebilledet Orions Bælte. De i alt ni stjerner er næsten alle blå og derfor forholdsvis unge.

Jo yngre en stjerne er, jo varmere brænder den, hvilket giver et mere blåligt skær. Formentlig er alle stjernerne dannet for bare fire til ti millioner år siden.

Ældre stjerner – eksempelvis Solen med sine mere end 4,5 milliarder år – brænder svagere og lyser derfor med et mere gult skær end de unge stjerner.

Nattehimlen gløder efter intens solstråling

  • Hvornår: Vil du se airglow, skal du opholde dig et mørkt sted omkring nymåne. Du skal tidligst gå ud en time efter solnedgang og kan så se fænomenet natten igennem.
  • Hvor: Du oplever nemmest airglow i en højde på omkring 20 grader over horisonten. Her vil du på grund af den skrå vinkel se igennem et tykkere lag af airglow i forhold til at kigge lodret op.
  • Hvordan Vil du fotografere airglow, skal du bruge en lang eksponering på fx 30 sekunder, så kameraet opfanger mere lys. Kameraet kan også bedre gengive farverne og strukturerne på himlen.
Airglow
© Y. Beletsky

Lysfænomenet airglow – eller på dansk luftglød – består af et tyndt, lysende lag på himlen, som kan have forskellige farver, hvis egenskaber bestemmes af, hvilke molekyler luften indeholder.

Airglow opstår, fordi sollysets intense stråling om dagen kan få luftmolekyler til at splitte op.

Når molekylerne finder sammen igen om natten, udsender de en svag – ofte grønlig eller rødlig – glød, som gør, at nattehimlen aldrig er helt sort.