Intet har kildet den menneskelige fantasi så grundigt som nattehimlen. For stjernerne har altid været der – til at vise vej, inspirere til store tanker eller imponere os med uendeligt, smukt lys.
Hvis du, ligesom alle andre mennesker gennem historien, fascineres af himmellegemerne på en skyfri aften, men ikke er helt sikker på, hvad er hvad, så er her en begynders guide til stjernekiggeri.
En kikkert er nødvendig for at se enkelte af himmelobjekterne, men størstedelen er synlig med det blotte øje. Her er nogle nemme spørgsmål at stille dig selv for at identificere stjernehimlens forskellige syn.
Bevæger det sig?
Hvis objektet bevæger sig langsomt og med samme hastighed, har du højst sandsynligt ikke opdaget en ny komet eller meteor.
Tværtimod har du nok fået øje på et fly (specielt hvis det blinker grøn og rødt) eller en satellit (hvis det bevæger sig i en lige, adstadig linje over nattehimlen).
Hvis objektet derimod viser sig som et pludseligt glimt med en lysende hale, har du fået øje på et stjerneskud - og må, alt efter tilbøjelighed til overtro, hviske et ønske til kosmos i dit stille sind.
Stjerneskud er faktisk ikke stjerner, men derimod meteorider i kredsløb om solen, der bliver suget ind i Jordens tyngdefelt. De accelererer til enorme hastigheder, når de krydser ind i vores atmosfære, og derfor brænder de op i et lille lysglimt.
Hvis meteoriden er tilstrækkeligt stor, brænder den længere på nattehimlen og kaldes derfor en ildkugle.
Overlever en del af meteoriden turen ned gennem atmosfæren og rammer jorden, kaldes det en meteorit.
Stjerneskuddene har lysende haler, som kan blive hængende i flere sekunder.
Er det en lysende prik?
Hvis lyset er en ubevægelig lille prik, som et nålehul af lys i nattehimlen, er det med 99 procents sikkerhed en stjerne.
Næsten alle himmellegemerne, vi kan se med det blotte øje, er stjerner - magen til Solen men mindst 100.000 gange længere væk og i forskellige størrelser.
Hvis nattehimlen er klar og synet skarpt, kan du også være heldig at se planeter. Fem af vores syv nabo-planeter - Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn - er synlige med det blotte øje, men sjældent mere end tre ad gangen.
Hvor stjerner glimter svagt (fordi lyset fra dem rejser ufatteligt langt gennem rummet), blinker planeter slet ikke, og det er tommelfingerreglen til at skelne mellem dem.
Gennem en kikkert er fem måner synlige. Uden er kun vores egen måne synlig. De fire andre kredser om Jupiter, der ifølge videnskaben har intet mindre end 79 måner i kredsløb.
I teorien burde asteroiden Vesta også være synlig med det blotte øje, men at finde den kræver kendskab til dens kredsløb - og en ualmindeligt klar nattehimmel. Asteroider er objekter i kredsløb om Solen, oftest et sted mellem Mars og Jupiter.
Er det en plet eller sky af lys?
Hvis du spotter et lys på stjernehimlen, der ligner en sky, tåge eller plet af lys, står du måske foran et sjældent syn.
Hvis pletten har en hale af lys, er det sandsynligvis en komet. Alle kometer har dog ikke en hale, de fleste ligner bare slørede skyer af lys blandt stjernerne.
Kometer er ligesom planeter og asteroider i kredsløb om solen, men deres baner er mere uregelmæssige, hvilket en gang imellem bringer dem tæt på Solen. Når det sker, kan vi se dem.
Halen skyldes, at Solen opvarmer kometens gas- og støvpartikler, som bliver frigivet i processen.
Halleys komet passerede Jorden i 1986 og vender først tilbage i 2061.
Hvis objektet ligner en tåge af stjernelys, er det måske en stjerneklynge.
Som navnet antyder, er det en samling af flere stjerner, der ligger forholdsvist tæt på hinanden.
Med det blotte øje er den åbne klynge De Syv Søstre (eller Pleiades) synlig, ligesom den kugleformede Omega Centauri er - dog kun på den Sydlige Halvkugle.
Der er to former for stjerneklynger:
- Åbne
- Kugleformede
I en åben stjerneklynge ligger stjernerne ikke så tæt på hinanden som i en kugleformet. Til gengæld er en åben klynge tættere på os og Solen, og derfor kan en kikkert eller et teleskop afsløre de enkelte stjerne i klyngen.
Det er ikke tilfældet i den kugleformede variant.
Hvis himmelobjektet ligner en tåge af lys, kan det være en nebula.
De store skyer af gas er oftest tusinder af lysår fra Jorden, men enkelte er synlige med det blotte øje. Den mest kendte - og nemmeste at finde - er Oriontågen.
Fra nebulaernes gaståger opstår nye stjerner, ligesom vores Solsystem gjorde for omkring 4,5 milliarder år siden.
Oriontågen
Hvis lyset ligner en tåget stjerne, er det måske en galakse.
Den mest berømte nabo til Mælkevejen er Andromedagalaksen, som lyser op på himlen mindst én gang hver nat. For at finde den, skal du lede efter en lysplet på størrelse med en fuldmåne.
Du kan også blive i vores egen galakse og kigge længere ind i Mælkevejen. På klare nætter lyser stjernerne tættere på vores galakses centrum op, det ser ud som et løst tæppe af mælkehvidt lys.