Quadrantiderne giver mange stjerneskud, men kun hen over nogle få timer.
Om Quadrantiderne
Sværme af meteorer – eller stjerneskud, som de også kaldes – vender tilbage på præcis det samme tidspunkt hvert år. I Quadrantidernes tilfælde er det lige omkring årsskiftet.
Sværmene opstår nemlig, når Jorden støder ind i samlinger af små partikler, som år efter år befinder sig præcis det samme sted i Jordens bane. Partiklerne, som består af sten eller is, er efterladenskaber fra asteroider eller kometer, som engang har passeret forbi. For mange meteorsværme ved forskerne, hvilket objekt der har efterladt partiklerne, men i Qadrantidernes tilfælde er det stadig ikke endegyldigt opklaret.
Meteorer brænder op i atmosfæren
Asteroider, kometer og meteorer – de tre begreber bliver tit forvekslet, men de dækker over vidt forskellige fænomener.
Forskernes bedste bud er asteroiden 2003 EH1, som formentlig er en såkaldt død komet. Den har tidligere indeholdt is, som kunne danne en lang hale af gas, men den is er nu fordampet. 2003 EH1 var muligvis engang en del af en større komet, der for mange tusind år siden kom tæt på Jupiter og blev slynget ind i det indre af Solsystemet. På et tidspunkt brød den store komet så op i flere stykker. 2003 EH1’s bane krydsede i en periode Jordens og efterlod her det materiale, der nu giver os Quadrantiderne.
Guide til Quadrantiderne
Stjerneskuddene ser ud til at udspringe fra et punkt i østlig retning kl. 6.
Hvor og hvornår?
Den 4. januar klokken 6 skal du finde et sted med et minimum af kunstigt lys. Når Månen er gået ned, bliver himlen mørkere, og du vil have en god chance for at se stjerneskuddene.
Meteorerne kan optræde overalt på himlen, men ser ud til at udspringe fra et punkt i østlig retning, cirka to tredjedele oppe på himlen, lidt uden for vognstangen i Karlsvognen.
Under optimale forhold kan du se mere end 100 stjerneskud i timen. Hvis du vil tage billeder af dem, så benyt en bred billedvinkel og en lang lukkertid på fx 30 sekunder.