Vi ved intet om universets mørke stof, hverken hvor det kommer fra, hvad det består af, eller hvilke egenskaber det besidder.
Vi ved kun, det findes, for vi kan se, at tyngdekraft fra mørkt stof påvirker det synlige stof.
Men nu er vi blevet lidt klogere.
Mørkt stof forvirrer astronomer
Det har undret astronomer, at det mørke stof i en galakse ikke fordeler sig, som det burde ifølge computermodeller.
Mørkt stof burde samle sig i tætte, kugleformede strukturer ind mod midten af en galakse og i løsere skyer længere ude.
Men sådan er det ikke i virkeligheden.
Unge stjerner skubber til mørkt stof
Computersimuleringen viser, at galaksens indre, der er fyldt med unge stjerner, blæser store huller i det mørke stof.
Store koncentrationer af det mørke stof vises her som røde områder. Hullerne i det mørke stof ses som mørkeblå områder.
I mange galakser er det mørke stof tværtimod mere udbredt i udkanten end i de indre regioner.
Nu har et internationalt hold af astrofysikere fundet en forklaring:
En galakses alder bestemmer, hvordan det mørke stof fordeler sig i den.
Forskerholdet undersøgte mørkt stofs fordeling i 16 dværggalakser, som de delte op i to kategorier.
I den ene var gamle galakser, hvor stjernedannelsen er ophørt for mia. af år siden, i den anden var yngre galakser, hvor stjernedannelsen er ophørt for nylig eller stadig foregår.
Stråling og solvind blæser mørkt stof væk
Forskerne fandt ud af, at der var en klar forskel på fordelingen af mørkt stof i de to kategorier.
Mens en galakse er ung, dannes der mange nye stjerner – især i de indre områder. Den intense stråling og solvind af partikler fra de unge stjerner blæser mørkt stof udad.
Når galaksen bliver ældre, og stjernedannelsen ophører, samler det mørke stof sig igen inde i galaksens indre, som computermodellerne mener, det burde.
Hvis forklaringen holder stik, ved vi nu, at mørkt stof bliver påvirket af stjerners stråling og solvind.
