Stjerner udsender lys, fordi de er varme på overfladen. Og stjernernes temperatur afspejler sig i lysets farve.
Ligesom jern går fra at være rødglødende til at være blåligt eller hvidglødende, når det varmes op, vil de koldeste stjerner være rødlige, mens de varmeste er blålige.
Måling af stjernernes temperatur er en af de bedste metoder til at indhente viden om stjernerne. Ved at sammenholde temperaturen med stjernens samlede energiudstråling – som blandt andet fortæller noget om stjernens størrelse – kan forskerne sige noget om stjernens type, og hvor langt den er nået i sit liv.
Du kan selv tage temperaturen
Ved første øjekast ser de hvide ud, men når du kigger bedre efter, finder du et bredt spektrum af farver blandt stjernerne.
- Y-aksen: Stjernernes energiudstråling i forhold til Solens.
- X-aksen: Stjernernes overfladetemperatur (°C).
Når stjernernes temperatur og energiudstråling tegnes ind i et diagram, vil de fleste stjerner lægge sig på den såkaldte hovedserie – disse stjerner er i gang med at fusionere brint til helium og er derfor stadig midt i deres liv.
En gruppe stjerner, de såkaldte superkæmper, lægger øverst i diagrammet. Disse stjerner har opbrugt deres brint i kernen og vil ende som supernovaer.
De lidt mindre såkaldte røde kæmper vil i sidste ende udsende en planetarisk tåge og dø som hvide dværge.
Guide til stjernerne
Midt i februar ved midnat er Arcturus 20-25 grader over horisonten.
Hvor og hvornår?
I februar har du hele natten frit udsyn til en række stjerner med forskellige farver. Ved midnat kan du fx se de farverige stjerner Theta Coronae Borealis og Arcturus.
Du finder de to stjerner 20-25 grader oppe på himlen mod øst. Theta Coronae Borealis er 15.000 grader varm og derfor blålig, mens Arcturus kun er ca. 4000 grader varm og derfor rødlig.
Synlighed?
Tag en håndkikkert, og sæt den en smule ud af fokus. De små, skarpe stjerner forvandler sig så til lidt større, diffuse lyspletter, og du kan tydeligere fornemme deres farver.
