Gigantisk bogstav træder frem på stjernehimlen

STJERNEGUIDE: Midt i november vil en del af stjernehimlen gå i sort. Det sker, fordi stjernetågerne B142 og B143 – også kaldet Barnards E-tåge – bliver synlige. Grundet tågernes tæthed slipper der intet lys igennem fra de bagvedliggende stjerner, og de fremstår derfor som en sort plet på himlen.

STJERNEGUIDE: Midt i november vil en del af stjernehimlen gå i sort. Det sker, fordi stjernetågerne B142 og B143 – også kaldet Barnards E-tåge – bliver synlige. Grundet tågernes tæthed slipper der intet lys igennem fra de bagvedliggende stjerner, og de fremstår derfor som en sort plet på himlen.

Chris Cook/NASA

Om stjernetågerne

Midt i november kan du opleve mørke stjernetåger, som er områder i rummet uden for Solsystemet, der består af forholdsvis tæt støv og gas.

Tågerne udsender intet lys, og vi kan derfor kun observere dem, fordi de blokerer lyset fra de bagvedliggende stjerner.

I de mørke tåger fødes der stjerner, og de indeholder derfor brint, helium og andre molekylære forbindelser, som stjerner består af. Typisk dannes de af resterne efter en supernova- eller hypernovaeksplosion.

Selvom områderne ser tomme ud, er de i virkeligheden de tætteste dele af gigantiske molekylære tåger, som består af tætpakkede støv- og gaspartikler. Støvpartiklerne er typisk under en mikrometer store, og i den størrelse blokerer visse tågens partikler effektivt for det synlige lys.

Stjernetågernes indhold bestemmer, hvordan vi ser dem på Jorden. Der findes adskillige typer, men disse tre er blandt de mest udbredte.

© Shutterstock/merete obaek

Brintsky

Udsendes der et rødt skær, skyldes det en overvægt af brint i stjernetågen, hvis atomer udleder stråling, når de nedkøles.

© Shutterstock/Merete Obaek

Støvsky

Denne sky udsender intet lys selv, men forskellige støv- og gaspartikler reflekterer lyset fra de omkringliggende stjerner.

© Shutterstock/Merete Obaek

Tæt støvsky

Nogle stjernetåger er alt for tætte til, at lyset fra de omkringliggende stjerner kan trænge igennem. Disse står som sorte pletter på stjernehimlen.

E-tågen befinder sig omkring 2000 lysår fra Jorden og hedder sådan på grund af det karakteristiske E, som de to tåger tilsammen udgør.

Tågen er opkaldt efter den amerikanske astronom Edward Emerson Barnard, som katalogiserede mange mørke stjernetåger omkring år 1900, heriblandt B142 og B143, som netop kan ses om aftenen midt i november.

Guide til stjernetågerne

© Stellarium

HVOR OG HVORNÅR?

Omkring nymåne midt i november vandrer stjernetågerne fra omkring 35 graders højde sydvest og ned mod horisonten i vest (omkring stjernebilledet 'ørnen' - se sigtekornet). Stjernetågerne ses bedst først på aftenen.

SYNLIGHED?

Hvis du befinder dig et tilpas mørkt sted, vil stjernetågerne være synlige med en almindelig håndkikkert. Det kræver dog, at der er fuldstændig stjerneklar himmel.

Barnards E-tåge er omtrent dobbelt så bred som Månen på himlen, så et teleobjektiv på en lille motormontering vil gøre stjernetågerne synlige på fotos.