Slørtågens farver viser blandt andet forskelle i tæthed og temperatur i grundstofferne.
For omkring 8000 år siden endte en stjerne sine dage i en gigantisk supernova-eksplosion. Resterne af stjernen er i dag synlige på himlen i form af en enorm kosmisk tåge kaldet Slørtågen.
Stjernen blev til en supernova, da jernatomer i dens indre ikke kunne fusionere til tungere grundstoffer.
De såkaldte fusionsprocesser begynder med, at brintatomer slår sig sammen til helium, som derefter bliver til kulstof. På den måde danner stjernen stadig tungere grundstoffer. Processen skaber en kraftig, udadrettet energi, så stjernen blæser op som en ballon.
Når stjernen skal til at fusionere grundstoffer tungere end jern, kræver det imidlertid en tilførsel af energi. Den udadrettede proces går derfor i stå, og i stedet overtager tyngdekraften, så stjernens kerne kollapser med stor kraft.
Chokbølge formede Slørtågen
Er stjernen stor nok – mindst syv gange Solens masse – vil den lige efter kollapset eksplodere som en supernova.
Her presses kernen sammen til en ultratæt neutronstjerne eller et sort hul, mens resten af stjernen blæses bort og ender som en sky af stjernestof – en supernovarest.
Astronomerne regner med, at den stjerne, der endte som Slørtågen, blæste en kraftig vind ud i rummet, inden den eksploderede.
Vinden skabte en stor boble i den omkringliggende interstellare gas.
Da chokbølgen fra supernova-eksplosionen ramte væggen af denne boble, blev Slørtågens karakteristiske former dannet.
Stjerner dør i et brag
Når jernet i en tung stjerne begynder at gå sammen til tungere grundstoffer, overmandes den af sin egen tyngdekraft og eksploderer.
