Om Slørtågen
For omkring 8000 år siden endte en stjerne sine dage i en gigantisk supernova-eksplosion. Resterne af stjernen er i dag synlige på himlen i form af en enorm kosmisk tåge kaldet Slørtågen.
Stjernen begyndte sit liv med at fusionere brintatomer til helium, og helium fusionerede derefter til kulstof.
På den måde dannede stjernen stadig tungere grundstoffer. Processen skabte en kraftig, udadrettet energi, så stjernen blæste op som en ballon.
Da stjernen begyndte at fusionere grundstoffer tungere end jern, gik den udadrettede proces i stå, og i stedet kollapsede stjernens kerne med stor kraft.
Chokbølge formede Slørtågen
Fordi stjernen var enorm – 20 gange tungere end Solen – eksploderede den kort efter som en supernova.
Her blev kernen presset sammen til en ultratæt neutronstjerne, mens resten af stjernen blev blæst bort og endte som en sky af stjernestof – en supernovarest.
Astronomerne regner med, at den stjerne, der endte som Slørtågen, blæste en kraftig vind ud i rummet, inden den eksploderede.
Vinden skabte en stor boble i den omkringliggende interstellare gas.
Da chokbølgen fra supernova-eksplosionen ramte væggen af denne boble, blev Slørtågens karakteristiske former dannet.
Guide til Slørtågen
Klokken 23 er Slørtågen 60 grader over horisonten mod sydøst.
HVOR OG HVORNÅR?
Tågen ses bedst i første halvdel af måneden, men efter nymåne den 8. august, hvor Månen ikke generer.
Den 15. august kl. 23 ses den i sydøst op til 60 grader oppe på himlen i det sydlige Skandinavien. Den står lavere på himlen længere mod nord. Derefter bevæger den sig over himlen i vestlig retning.
SYNLIGHED?
På nattehimlen er tågen seks gange så stor som en fuldmåne, og du kan let se de lysstærkeste områder med en håndkikkert. Du skal dog helst befinde dig på et mørkt sted eller bruge et lysforureningsfilter foran kikkerten.