Om Rosettatågens stjernehob
De har kun én tusindedel af Solens alder, men lyser 400.000 gange stærkere.
Stjernerne i Rosettatågens stjernehob, NGC 2244, er så fyldt med energi, at de har brændt hul i selve tågen.
For stjernehoben indeholder flere såkaldte 0-stjerner, som er op mod 60 gange tungere end Solen og har en enorm produktion af stråling og stjernevind – en strøm af ladede partikler, primært protoner og elektroner, som konstant sendes ud fra stjerner.
Det er disse stjernevinde, som har givet Rosettatågen det store hulrum i midten, mens strålingen får tågen til at lyse rødt op.
Rosettatågen ligger omkring 5000 lysår fra Jorden, måler ca. 13 lysår i diameter og har en masse på 10.000 gange Solens.
Stjernehoben blev dannet for fire-fem mio. år siden i Rosettatågens gassky, og de enorme stjerner får et kort liv, fordi de hurtigt bruger deres brændstof op.
En mørk og klar vinternat omkring årets længste nat er perfekt til at opsøge den forholdsvis unge stjernehob – og med lidt held se Rosettatågen selv.
Guide til Rosettatågens stjernehob
-
HVOR OG HVORNÅR?
En mørk, klar vinternat er perfekt til at se stjernehoben, som du finder i sydøstlig retning cirka 30 grader over horisonten. (i sigtekornet, tæt på stjernebilledet enhjørningen).
-
SYNLIGHED?
Stjernehoben er synlig med det blotte øje, men du får et bedre udsyn ved hjælp af en almindelig håndkikkert. Støt eventuelt kikkerten mod et træ for at få et roligere billede.
Vil du se selve Rosettatågen, får du brug for lidt mere end en kikkert. I stedet skal du sætte et kamera på teleskopet og tage et billede. Så vil den fremstå som en rødlig sky på nattehimlen.
