Nyt billede af Oriontågen

Verdens største rumteleskop fanger billede fra gigantisk stjernefabrik

Det ekstremt kraftige James Webb-teleskop har givet os adgang til det inderste af Oriontågen i hidtil usete detaljer. Og udsigten er fantastisk.

Det ekstremt kraftige James Webb-teleskop har givet os adgang til det inderste af Oriontågen i hidtil usete detaljer. Og udsigten er fantastisk.

NASA, ESA, CSA, Data reduction and analysis : PDRs4All ERS Team; graphical processing S. Fuenmayor

En glødende sky af støv og gas, der fylder mindst 24 lysår i diameter og er hjem for hundredevis af nyfødte stjerner.

Oriontågen er med en afstand på kun 1350 lysår til Jorden den nærmeste store stjernetåge, vi kender. Derfor er området også et af de vigtigste laboratorier, når vi skal forstå, hvordan nye stjerner dannes.

Men selvom vi har kendt til tågens eksistens helt siden dens opdagelse i år 1610, gemmer den stadig på et utal af hemmeligheder.

Og nu er verdens kraftigste rumteleskop, James Webb-teleskopet, trængt helt ind i hjertet af stjernefabrikken, hvor den har fanget et billede, som astronomerne kalder for det skarpeste og mest detaljerede hidtil.

Det ti milliarder dyre James Webb-teleskop består bl.a. af 18 guldspejle, der fungerer som teleskopets øjne i rummet. Med et samlet areal på 25 kvadratmeter er det mangekantede apparat langt større end forgængeren, Hubble-telskopet, med et spejlareal på 4,5 kvadratmeter.

Forskere blæst bagover

Billedet er sammensat af forskellige filtre og taget med James Webb-teleskopets infrarøde kameraer, som er i stand til at bryde igennem den tætte sky af støv og gas, hvor stjernerne fødes.

Og det er en klar forbedring i forhold til tidligere billeder fra fx Hubble-Teleskopet, som bruger synligt lys og derfor ikke kan indfange de strukturer og objekter, der ligger omkring og bagved Oriontågen.

Oriontågen set fra Hubble Teleskopet og James Webb-teleskopet

Et udsnit af Oriontågens indre set fra både Hubble-rumteleskopet (venstre) og James Webb-rumteleskopet (til højre). Det er tydeligt at se, hvordan James Webb-teleskopets følsomme, infrarøde kamera kan trænge igennem det tykke støvlag og se de svagere stjerner dybt inde i tågen.

© NASA, ESA, CSA, PDRs4All ERS Team; image processing Olivier Berné. Credit for the HST image: NASA/STScI/Rice Univ./C.O’Dell et al. – Program ID: PRC95-45a. Technical details: The HST image used WFPC2 mosaic.This composite image uses [OIII] (blue), ionized hydrogen (green), and [NII] (red).

"Vi er blæst bagover over de her bjergtagende billeder. Vi begyndte det her projekt i 2017, så vi har ventet i mere end fem år på at få de her data, siger Els Peeters, der er astrofysiker ved Western University i London og én af forskerne bag det nye skud.

Skal gøre os klogere på vores eget Solsystem

Billedet viser et lille udsnit af Oriontågens indre, hvor vi ser en tyk, brun bjælke af gas og støv, der strækker sig fra det øverste venstre hjørne og ned til det højre.

Nyt billede af Oriontågen

Et lille udsnit af Oriontågen fanget af James Webb-teleskopets infrarøde kameraer. Over 700 stjerner befinder sig i tågen og flere kommer til.

© NASA, ESA, CSA, Data reduction and analysis : PDRs4All ERS Team; graphical processing S. Fuenmayor

I midten af bjælken ligger den tydeligste stjerne på billedet, som kaldes for θ2 Orionis A. Og selvom stjernen umiddelbart stråler krystalklart på det nye foto, kan den kun ses med det blotte øje fra Jorden i områder helt uden lysforurening.

Den røde glød omkring stjernen skyldes bittesmå støvkorn, der reflekterer stjernens lys.

Samtidig afslører billedet også stjerner så unge, at de stadig er indhyllet i den sky af gas og støv, hvor de er født. Og forskerne håber netop at blive klogere på stjernernes forskellige livsstadier ved at analysere billedet yderligere.

Vores eget solsystem menes nemlig at være født i et miljø, der ligner Oriontågen. Og forskerne håber derfor også, at de nye skud fra James Webb-teleskopet kan hjælpe os med at blive endnu klogere på, præcist hvordan Solen og planeterne omkring den blev dannet.