Universets udvidelse vil aldrig være årsagen til, at stjerner forsvinder fra Jordens nattehimmel.
Næsten alle de stjerner, vi ser fra Jorden, befinder sig i vores egen galakse, Mælkevejen, og afstanden mellem stjernerne i Mælkevejen vokser ikke.
Universets udvidelse sker nemlig mellem de såkaldte galaksehobe. Inden for galaksehoben dominerer tyngdekraften fortsat og overtrumfer universets udvidelse. Der sker altså ikke en udvidelse af afstanden mellem galakserne i en galaksehob eller mellem stjernerne i den enkelte galakse.
Vi får flere stjerner på himlen
Faktisk kommer den største galakse i vores lokale hob, Andromeda, hele tiden tættere på Mælkevejen med en hastighed på 110 km/s. Om ca. fire milliarder år vil de to galakser kollidere og begynde at flette sig sammen.
Andromedas stjerner fylder nattehimlen
1. Andromeda er en tåget plet
I dag er afstanden til vores nabogalakse Andromeda ca. 2,5 millioner lysår. På en måneløs nat er det muligt at se galaksen med det blotte øje. Den står frem som en tåget skive på himlen.
2. Galakserne mødes
Om 3,75 milliarder år er Andromeda så tæt på, at den fylder en stor del af nattehimlen. De to galakser begynder nu at flette sig sammen, og tyngdekraften vrider dem begge ud af form.
3. Nye stjerner fylder himlen
Om 3,9 milliarder år vil sammenfletningen få store mængder kosmisk støv og gas til at samle sig. Det sætter gang i dannelsen af nye stjerner, som vil gøre nattehimlen endnu lysere.
Der vil næppe ske nogen sammenstød mellem de enkelte stjerner, dertil er afstanden mellem dem simpelthen for stor, men antallet af stjerner på Jordens nattehimmel vil stige markant.
Nye stjerner afløser gamle
Vi vil selvfølgelig miste stjerner på himlen, efterhånden som de brænder ud, men til gengæld fødes der konstant nye stjerner i de kosmiske tåger af støv og gas.
Nattehimlen mister stjerner, når de brænder ud, men de erstattes af nye stjerner, som fødes i de kosmiske tåger af støv og gas.
Først om trillioner af år, når alt tilgængeligt brændstof er brugt op, bliver nattehimlen helt mørk. Men til den tid er Jorden for længst gået til grunde.
