Hvad er stjerner?
Stjerner består primært af brint og helium, og de fødes i skyer af støv og gas. En stjerne opstår, når der er en større tyngdekraft end normalt i skyen, hvilket gradvist øger tætheden af elementerne.
Den større tæthed giver også højere temperaturer og større tryk. På et tidspunkt vil processen skabe så høje temperaturer, at der bliver skabt en atomkernereaktion kaldt fusion. Det betyder, at grundstoffer smelter sammen og bliver tungere.
Fusionen skaber varmeenergi og processen vil fortsætte indtil, den rammer grundstoffet jern. Jern tager nemlig mere energi end det giver, og derfor vil stjerne begynde at miste sin energi og påbegynde den sidste del af sit liv.
Hvad der så sker med stjernen kommer an på dets størrelse.
Tunge stjerner
En tung stjerne vil udvikle sig til den største type stjerne i Universet, en rød superkæmpe.
Stjernen bliver mere kompakt i dets centrum pga. jernet og det skaber en enorm tiltrækningskraft, der til sidst betyder, at stjernen eksploderer i en supernova eller bliver et stort hul.
Bliver stjernen en supernova, vil den sprænges i stykker og kun efterlade kernen i form af en lille neutronstjerne.
Bliver stjernen til et sort hul, vil stjernens blive presset så meget sammen, at dens tyngdekraft ikke vil lave noget undslippe - ikke engang lys, og derfor kaldes denne type et sort hul.
Lette stjerner
En let stjerne stopper ikke sin fusionsproces ved jern, men kan fortsætte indtil, den når kulstof.
Ved dette stadie vil kulstoffet samle sig i stjernens midte, mens resten af stjernens gasser bliver slynget ud i rummet, hvor de kan danne stjernetåger og nye stjerner.
Stjernen er nu en hvid dværg og efter mange milliarder år, vil den brænde helt ud og blive til en sort dværg.