Mælkevejens hjerte, galaksen NGC 4258, den interstellare stjernetåge Orion Nebula og den bredeste ring om planeten Saturn.
Spitzer-teleskopets bagkatalog over fascinerende rumfotos er alenlangt. Men nu slutter det. Spitzer flyver den 30. januar 2020 på pension.
Det sker efter, at NASA gennem længere tid har haft kommunikationsproblemer med teleskopet. Derfor slukker rumagenturet for Spitzer.
Teleskopet indgik i rumprogrammet 'Great Observatories' sammen med tre andre superteleskoper: Rumteleskopet Hubble, gammateleskopet Compton og røntgenteleskopet Chandra.
Kiggede direkte på planeter
Det nu pensionerede teleskop var det sidste i søskendeflokken, der blev sendt op. Spitzer befandt sig kortest tid i rummet - men dets utrættelige jagt efter liv på fremmede planeter var intens - og berigende.
Teleskopet var nemlig det første, som studerede exoplaneter direkte. I 2005 så Spitzer det infrarøde lys fra exoplaneten HD 209458 b. Det blev startskuddet til en ny æra.
Giver vejrudsigt fra exoplanet
I 2009 gav Spitzer den første heat map-vejrudsigt fra en exoplanet. Farverne viser temperaturforskellene på gasplaneten HD 1899733b. Og selvom vejrudsigten lovede 1.800 grader og vinde på 8.690 km/t - hvorfor planeten næppe rummer liv - så var opdagelsen begyndelsen på bedre at kunne forstå vejret på exoplaneter.
Opdager jordlignende planeter
Da Spitzer i 2018 opdagede fem af de i alt syv planeter på størrelse med Jorden, der svæver omkring stjernen Trappist-1, kunne NASA ikke få armene ned. Tre af planeterne befinder sig i den såkaldte beboelige zone, hvor temperaturen gør, at der kan være flydende vand - og derfor liv - på planetens overflade.
Finder fjern, fjern planet
I 2017 fandt Spitzer en af de fjerneste exoplaneter, vi kender. Den bærer et lige så fjernt navn: OGLE-2014-BLG-0124L. Planeten ligger 12.752 lysår væk og har en masse som Jordens - den kredser også med samme afstand til sin stjerne, som Jorden gør til Solen.
En mesterfotografs nekrolog
Spitzers linse har ikke kun stirret mod fremmede planeter.
Teleskopet var nemlig først og fremmest designet til at indfange infrarødt lys fra universet.
Derfor kunne Spitzer gennem kolossale tåger af gas og støv se steder, hvor nye stjerner og solsystemer tog form, hvor galakser kolliderede, og hvor sorte huller opstod.
Spitzer fangede universet fra dets bedste vinkler. Her er nogle af opdagelserne:
Kosmisk sky
Fire nyfødte stjerner 1.500 lysår væk skaber kaos i den kosmiske sky Orion Nebula. Det ses ved et gult skarpt lys i midten af billedet. Det grønne indikerer hydrogen og svovl, og det røde og orange er kulstofrige molekyler.
Fangearme
Galaksen M106 ligger 23 millioner lysår væk. Den er i særdeleshed kendt for to ting: Den har to ekstra "fangearme", som vores galakse, Mælkevejen, ikke har.
Hjertet
Mælkevejens hjerte er ofte indhyllet i skyer af støv og gas. På dette billede lykkedes det dog Spitzer at skære igennem tågen og afsløre et bælte af funklende stjerner helt inde i galaksen.
Supernova
Resterne fra en supernova slynges ud i universet, og stjernestøv indgår i nye kemiske processer. Billedet er sammensat og skabt på baggrund af flere bidrag fra forskellige teleskoper - herunder Spitzer.
Kannibal-galakser
De to galakser - den store og lille lyserøde plet - hedder NGC 3226 og NGC 3227. De har begge kannibaliseret på en tredje galakse, der nu næsten er forsvundet. Opdagelsen viser galaksernes evolution, vurderer NASA.