James Webb-rumteleskopet er op til 100 gange følsommere end sin forgænger Hubble og vil derfor kunne se lyset fra nogle af de første stjerner og galakser i universet.
De to teleskoper er ikke bygget til at se det samme lys; Hubble fokuserer primært på synligt lys – altså det, vi kan se med det blotte øje – mens Webb er bygget til at opfange infrarødt lys.
Det skyldes, at lyset fra de tidligste galakser og stjerner i universet er blevet strakt ud i dets over 13 milliarder år lange rejse mod os. Dermed har lysets bølgelængder flyttet sig fra den synlige del af det elektromagnetiske spektrum og over mod det infrarøde. Det er det, som astronomerne kalder en rødforskydning.
Den eneste ulempe ved Webbteleskopet er, at alt skal virke perfekt ved opsendelsen.
Teleskopets placering hele 1,5 millioner km fra Jorden i det såkaldte lagrangepunkt L2 betyder, at det modsat Hubble ikke løbende kan blive repareret og opgraderet.
Spejl ser 15 gange større område
Overfladen på Webbteleskopets primære spejl er over seks gange større end Hubbles og kan se et 15 gange større udsnit af himlen. For at kunne være i rakettens lastrum under opsendelsen blev spejlet gjort sammenklappeligt.
Webb kredser i totalt mørke
Mens Hubble kredser ca. 570 km over Jordens overflade, ligger Webbteleskopets kredsløb ca. 1,5 millioner km fra Jorden. Her kan teleskopet gemme sig for Solens infrarøde stråling i ly bag Jorden og betragte universet i totalt mørke.
Ældgamle stjerner toner frem
Webbteleskopet opfanger det infrarøde lys med en følsomhed, der er 10-100 gange større end Hubbles. Teleskopet ventes derfor at kunne se lyset fra nogle af universets allerførste stjerner og galakser.
Webb kigger ind bag kosmisk støv
Hvor Hubble primært observerer i synligt lys, fokuserer Webb på infrarødt lys og kan bedre se stjerner og planeter, der ligger gemt bag kosmisk støv. Støvet blokerer nemlig ikke det infrarøde lys i samme grad som det synlige.
