Hubble leverer 12 nye – og helt fantastiske – pletskud fra rummet
Stjernetåger, spiralgalakser og kæmpehobe. Hubble-teleskopet er i fuld gang med at affotografere objekterne i det såkaldte Messier-katalog, og har netop leveret 12 nye pletskud fra det ydre rum.

NASA
I midten af 1700-tallet var den franske astronom Charles Messier på jagt efter kometer. Med datidens udstyr kunne de være svære at finde, så det var et komplekst stykke arbejde.
I sin jagt faldt han i 1758 over et objekt, der i hans teleskop lignede en komet, men som ikke kunne være det. Objektet bevægede sig ikke over himlen.
Messier noterede sit fund som en advarsel til astronomer: De skulle ikke antage, de så en komet, når de kiggede på hans opdagelse.
Komet var stjernetåge
Flere lignende objekter dukkede op, og Messier noterede også dem i sine notater, der siden blev kendt som Messier-kataloget.
Hvad objekterne var, vidste han ikke. Men da han døde i 1817, havde han registreret 103 objekter i sit katalog.
Siden er objekterne blevet identificeret, og de består af en lang række forskellige astronomiske fænomener som stjernetåger, galakser og stjernehobe. Det første objekt, han opdagede – M1 – var den såkaldte Krabbetåge.
Fra 64 til 76
Hubble-teleskopet blev taget i brug i 1990 og har siden taget billeder af objekterne i Messier-kataloget.
Hidtil har 64 billeder været tilgængelige, men NASA har netop føjet 12 nye billeder til kataloget.
Vi har samlet en række af de smukkeste billeder fra kataloget herunder: