Kepler tjekker ud: Farvel til den største planetjæger
Efter 9 års tro tjeneste er det snart slut. Keplerteleskopet løber snart tør for brændstof, og NASA vurderer at sonden drager sit sidste suk inden for de næste par måneder.
NASA
Vores astronomiske horisont er udvidet, vi har fået håb om, at vi en dag kan finde et alternativt hjemsted. Alt det takket være en enkelt sonde, og nu er det snart slut.
Kepler-teleskopet synger på sidste vers, og hvis NASAs beregninger holder stik, løber den banebrydende sonde tør for brændstof inden for de næste måneder.
Som en hyldest til det lille teleskop beskriver vi derfor de strabadser, den har været igennem.
#Missionen:
Jagten på exoplaneter skydes i gang
Den 7. marts 2009 forlod Kepler-teleskopet Jorden om bord på en Delta II-raket. Sonden, som er på størrelse med en mindre personbil, blev sendt ud i rummet for at finde exoplaneter – altså planeter, som kredser om en anden stjerne end vores sol.
#Kredsløbet
Teleskopet er i hælene på Jorden
Teleskopet er ikke i kredsløb om Jorden, men i kredsløb om Solen. Til gengæld følger det Jorden. Kredsløbene er næsten ens, men teleskopet er en smule langsommere. Derfor øges afstanden til Jorden år for år. Lige nu er teleskopet omkring 150 millioner kilometer fra Jorden – tre gange så langt væk, som når Mars er tættest på Jorden.
#Metoden
Skygge afslører planeter
Kepler-teleskopet er udstyret med 42 kameralinser, der tilsammen har en opløsning på 94,6 megapixels – det samme som tre gode spejlreflekskameraer. Et rundt spejl med en diameter på 1,4 meter sørger for, at teleskopet kan se en person tænde en lampe på Jorden.
Teleskopet finder exoplaneter vha. den såkaldte transitmetode. Når en planet kredser ind foran sin stjerne, ser lyset fra stjernen ud til at blive dæmpet en smule. Kepler registrerer disse ændringer i stjernernes lysstyrke, og afslører på den måde exoplaneterne.
Hver halve time måler teleskopet lysstyrken fra 160.000 stjerner.
#Krisen
Ingeniører måtte tænke kreativt
Den 14. Juli 2012 opstod en fejl på et af de reaktionshjul, der sørger for at Kepler peger stabilt i en bestemt retning. Ikke en katastrofe, da sonden ville kunne opnå samme resultater med de tre tilbageværende reaktionshjul.
Knap et år senere stod endnu et reaktionshjul af, og NASAs ingeniører blev nødsaget til at tænke kreativt. Ved at udnytte presset fra Solens stråler, de sidste to tandhjul og sondens brændstof, forlængede de Keplers levetid betydeligt.
Missionen ændrede samtidig navn fra Kepler til K2. Det nye set-up er dog knap så effektivt, som det gamle var. Det kan ikke se lige så små lysændringer, og kan ikke holde øje med 160.000 stjerner samtidig.
#Resultaterne
Antallet af fremmede kloder boomer
Den første bekræftede exoplanet blev observeret i 1992, og op gennem 90’erne og 00’erne fandt astronomerne flere exoplaneter, men det gik langsomt. Først da Kepler-teleskopet blev taget i brug, eksploderede antallet af kendte exoplaneter.
I alt har vi bekræftet eksistensen af 3706 exoplaneter – Kepler har fundet 2649 af dem. Derudover har missionen fundet 2245 exoplanetkandidater. Af dem skønnes det, at ca. 89 procent viser sig at være exoplaneter.
Ud fra Keplers observationer estimerer astronomer, at der findes mellem 800 milliarder og 3,2 billioner exoplaneter alene i Mælkevejen. Af disse er ca. 11 milliarder jordlignende planeter, som befinder sig i den beboelige zone omkring en sollignende stjerne.
#Afløseren
Nu går den vilde jagt på fremmed liv
Efter planen letter en Falcon 9-raket fra Cape Canaveral den 16. april 2018. Med sig om bord har raketten det splinternye TESS-teleskop. Teleskopet skal i kredsløb om Jorden, og herfra skal det se nærmere på exoplaneter, der kredser om røde dværge.
TESS kan ikke se lige så langt væk som Kepler, men til gengæld kan det se et udsnit af himlen, der er 22 gange så stort.
Forskerne regner med, at TESS kan afsløre 2000 nye exoplaneter kun få lysår herfra inden for de næste to år. En af dem kan måske give det første bevis på liv uden for Solsystemet.