Placeret mellem bakkerne i Puerto Ricos jungle har Arecibo-teleskopets 305 meter brede tallerkenformede parabol skabt associationer til en anden verden – præcis som de fjerne planeter og ubeskrevne himmelfænomener, teleskopet har opdaget.
Men nu er det slut for verdens andetstørste radioteleskop.
I august 2020 sprang et kabel og rev et 30 meter langt hul i teleskopets store parabol.
I november knækkede et bærende kabel.
Skaderne viser sig nu at være så omfangsrige, at de ikke kan svare sig at udbedre, og det 57 år gamle radioteleskop vil i stedet blive revet ned.
Mest kendt er Arecibo måske for sin rolle som alienjæger indenfor den gren af videnskaben, der kaldes SETI – Search for Extra-Terrestrial Intelligence. Teleskopet har bl.a. sendt information om den menneskelige DNA ud i universet, ligesom det har skannet vores galakse for radiobølger udsendt af fremmed livsformer.
Arecibos detektivarbejde sikrede bl.a. teleskopet en rolle i den oscarbelønnede film ’Contact’ fra 1997.
Ifølge planerne fortsætter arbejdet på Arecibo med nogle af observatoriets øvrige, men mindre kraftige instrumenter, fx LIDAR-faciliteter, der observerer Solens partikeludladninger og forstyrrelser i magnetosfæren.
Men de store videnskabelige milepæle ligger endegyldigt bag Arecibo, der i knap 60 år kunne se ud i rummet, som ingen andre teleskoper.
📡 Se 5 af Arecibos største bedrifter:
1. Sendte tegneserie ud i rummet, 1974
Arecibo-beskeden fra 1974 var det første radiosignal med et egentligt mål uden for Solsystemet. Den består af 73 linjer med hver 23 tegn, der danner en grafisk besked, som primært beskriver kemien bag liv på Jorden. Signalet var rettet mod stjernehoben M13 i udkanten af Mælkevejen.
2. Kortlagde Venus' overflade, 1981
Venus er permanent gemt under et tykt, giftigt skydække, men ved hjælp af radarbølger afsendt fra Arecibo kunne astronomer for første gang se planetens overflade fra Jorden. Med billederne fik astronomer langt mere præcise kort over Venus.
3. Opdagede de første exoplaneter, 1992
Astronomer brugte Arecibo til at opdage de første tre exoplaneter – dvs. planeter udenfor vores solsystem – der siden fik navnene Draugr, Poltergeist og Phobetor. De kredser om pulsaren PSR B1257+12, som teleskopet kan se radiobølger fra.
4. Fandt vand på glohed planet, 1992
Areciboteleskopet opdagede is (gule pletter) på overfladen på Merkurs over 400 grader varme overflade. Vandet ligger isoleret i permanent skygge i kratere ved polerne. Allerede i 1963 fandt teleskopet ud af, at planetens år varede 59 dage, ikke 88 som hidtil troet.
5. Sendte sonde på asteroidevisit, 2020
Da sonden OSIRIS-REx i oktober 2020 landede på asteroiden Bennu og tog en prøve, skete det, efter Arecibo i 1999, 2005 og 2011 havde taget radarbilleder (lille indklip) af den jordnære asteroide. Billederne var vigtige brikker i at planlægge OSIRIS-REx' rejse. Allerede i 1989 opdagede Arecibo sin første asteroide, og har siden advaret om objekter på potentiel kollisionskurs med Jorden.