Superteleskop har knipset i et år: Se stjernefødsel, galaksekollision og planetstorm
For et år siden tog rumteleskopet James Webb sit første billede. Siden har det ene pletskud efter det andet forbløffet forskerne og kastet ny viden af sig. Her er syv af teleskopets vigtigste billeder.
James Webb-teleskopet var på tegnebrættet allerede i 1990, hvor Hubbleteleskopet blev opsendt, og astronomerne straks begyndte at tale om en større efterfølger, der skulle studere universets tidligste barndom. Men der skulle gå hele 31 år, inden Webb-teleskopet med sit enestående 6,5 meter brede spejl lettede i snuden på en Ariane 5-raket.
Den 11. juli 2022 brød jubelen så løs blandt astronomer verden over, da teleskopets første billede blev offentliggjort af USA’s præsident, Joe Biden.
Siden har Webb forbløffet forskerne med detaljegraden i sine billeder af alt fra galakser til stjernetåger og Solsystemets velkendte planeter.
Her får du syv af højdepunkterne fra teleskopets første aktive år.
1. Støvsøjler danner stjerner
De aflange skyer har fået tilnavnet Skabelsens Søjler, fordi stjerner herinde bliver dannet af støv og gas, der klumper sig sammen og til sidst antænder fusion. De yngste stjerner lyser især op i de lyse områder for enderne af de to største søjler.
2. Timeglas rummer stjernebaby
En nyfødt stjerne – blot 100.000 år gammel – er her ved at vokse sig større. Skyer af støv og gas bliver slynget ud i to tragtformede skyer, da stjernen støder sammen med materiale omkring sig. Webb viser tætte dele af skyerne i orange og de tynde i blå.
3. Galaksehob åbenbarer universets barndom
Webbs første billede viser galaksehoben SMACS 0723. Med sin tyngdekraft slynger hoben lyset fra langt fjernere galakser i vores retning. Nogle af galakserne er op mod 13 mia. år gamle og dermed er født i den spæde barndom af vores 13,7 mia. år gamle univers.
4. Issky kan rumme livets byggesten
I denne såkaldte molekylesky har forskere fundet forskellige typer is, bl.a. vand og metan, der er frosset fast på skyens støv. Når nye planeter dannes af støvkorn, der klumper sig sammen, kan de frosne stoffer blive afgørende for muligheden for liv.
5. Kæmpekollision har skabt hjulgalakse
Vognhjulsgalaksen var formentlig spiralformet ligesom Mælkevejen, indtil den stødte sammen med en mindre galakse for 400 mio. år siden. Kollisionen udløste chokbølger, der bredte sig som ringe i vandet, og har givet galaksen den usædvanlige hjulform.
6. Neptuns ringe lyser op
Webb fanger infrarødt lys, og Neptuns ringe består af støv og is, der reflekterer meget af den type lys. To af planetens fem ringe, Le Verrier (inderst) og Adams (yderst), står frem. “Stjernen” til venstre er faktisk Neptuns største måne, Triton, der reflekterer Solens lys.
7. Jupiterstorm kunne sluge Jorden
De kraftige polarlys på Solsystemets største planet skabes ifølge forskere af planetens rotation kombineret med gasser fra månen Io. Den runde, lyse plet er et permanent stormvejr med en diameter på 16.350 km – Jordens diameter er 12.742 km.