I 2021 blev universets alder siden Big Bang sat til 13,797 milliarder år ifølge den fremherskende, kosmologiske standardmodel kaldet lambda-CDM-modellen.
Dog har opdagelser som stjernen HD 140283, også kaldet Metusalem, udfordret denne teori. Den menes at være mellem 13,65 milliarder og 15,25 milliarder år gammel.
Derudover har NASA’s Webb-rumteleskop opdaget flere tidlige galakser, der ser ud til kun at have eksisteret godt 300 millioner år efter Big Bang.
De har en modenhed og masse, der typisk forbindes med milliarder af års kosmisk evolution, og så er de overraskende små.
Nu har astrofysikeren Rajendra Gupta fra University of Ottawa introduceret en model, der forlænger galaksernes dannelsestid med flere milliarder år.
Det skriver han i en artikel i tidsskriftet Monthly Notices of the Royal Astronomical Society.
Træt lys og koblingskonstanter
Tidligere har forskere beregnet universets alder ved at studere de ældste stjerner gennem rødforskydningen af lys fra fjerne galakser.
Dernæst har nogle astronomer brugt en teori om træt lys af den schweiziske astronom Fritz Zwickys til at forklare, at nogle galakser ser ældre ud, end de burde være i forhold til Big Bang.
Ifølge denne teori opstår rødforskydningen af lys fra fjerne galakser, fordi fotoner gradvist mister energi på deres rejse over gigantiske afstande gennem universet.
Med Rajendra Guptas model omfavnes denne teori og sammenkobles med teorien om det ekspanderende univers.
Metusalem-stjernen, opkaldt efter det længstlevende menneske i Det Gamle Testamente, er blandt de ældste stjerner, vi kender til. HD 140283, som den egentligt hedder, befinder sig mere end 190 lysår væk fra Jorden, og den menes at være mellem 13,65 milliarder og 15,25 milliarder år gammel. Her fanget med Hubble-rumteleskopet.
"Vores nyudviklede model strækker galaksedannelsestiden med flere milliarder år, hvilket gør universet 26,7 milliarder år gammelt, og ikke 13,7 som tidligere anslået," fortæller han i en pressemeddelelse.
Gupta forklarer, at med hans model ”bliver det muligt at genfortolke rødforskydningen som et hybridfænomen, snarere end udelukkende på grund af ekspansion."
Derudover introducerer Gupta begrebet koblingskonstanter, der er fundamentale fysiske konstanter, som styrer vekselvirkningen mellem partikler.
Ved at lade disse konstanter variere over tid, giver Gupta mulighed for at udvide den periode, hvor de tidlige galakser, som Webb-teleskopet har observeret, er blevet skabt, med op til milliarder af år.
Med denne udvidede tidsramme kan deres ”modenhed” og betydelige masse forklares.
Gupta foreslår også at revidere den traditionelle fortolkning af den kosmologiske konstant, der repræsenterer den mørke energi, som er ansvarlig for universets accelererende udvidelse.
Han foreslår i stedet for en beregningsmetode, der tager højde for udviklingen af koblingskonstanter.
Denne justering i den kosmologiske model løser dermed gåden om de små galaksestørrelser i det tidlige univers og kan føre til mere præcise observationer i fremtiden.