Hvorfor forsvandt universet ikke igen?
Vores univers burde være gået til grunde i stråling. Ved tidens begyndelse blev der dannet både stof og antistof, og hvis der havde været lige meget af hver, var universet forvandlet til ren energi. Men af en eller anden grund var der lidt mere stof.
Hvad ved vi?
Store dele af vores verdensbillede er bygget på stærke symmetrier i naturlovene. Men ved universets begyndelse ser det ud til, at for hver milliard antistofpartikler, som blev dannet, blev der skabt en milliard og én stofpartikler. Denne lille skævhed har gjort, at universet stadig eksisterer i dag.
Ubalancen er en overskridelse af det, der i videnskabeligt sprog kaldes CP-symmetrien. Opgaven er nu at forklare, hvordan dette brud på CP-symmetrien kan forekomme, og passe det ind i vores verdensbillede. Samtidig skal fænomenet gerne eftervises eksperimentelt, så man kan bekræfte, at det eksisterer, og måske finde en årsag.
Der er i mange år blevet gennemført fysikforsøg, hvor der dannes både stof og antistof. Næsten uden undtagelse er der dannet nøjagtigt lige meget i overensstemmelse med CP-symmetrien. Og de brud, der er observeret, har været for ubetydelige til at forklare skævheden i universet.
Men i 2010 blev der på Fermilab i USA gennemført nogle forsøg, der gav et gennembrud i forskningen. Her blev der dannet én procent flere myoner end antimyoner. Én procent er i denne forbindelse en ganske markant afvigelse, men endnu mangler en forklaring på, hvorfor det skete.
Kan vi få et svar?
Efter i mange år at have fundet meget små brud på CP-symmetrien er der nu konstateret brud, som er større, end vi kan forklare med den såkaldte standardmodel. Flere forsøg af denne type kan forventes og vil bringe os nærmere et svar.