Det er et under, at vi overhovedet er her, for universet burde være tømt for atomer, og ikke en eneste galakse burde eksistere – men der findes 200 milliarder af dem.
Og som om det ikke er nok, så udgør galakserne blot fem procent af universets samlede masse. Resten består af ukendt og usynligt mørkt stof og mørk energi, som fysikerne groft sagt ikke aner, hvad er.
Derfor tager de nu det helt tunge maskineri i brug for at løse universets allerstørste gåder.
Antistof
Alt burde være udslettet ved fødslen
Vi ved allesammen, at universet opstod med big bang; noget stemmer dog ikke, for ved big bang blev lige mange partikler og antipartikler skabt, men da de udsletter hinanden, når de mødes, burde vi ikke eksistere. Alligevel blev en rest af stof tilbage, som efterfølgende dannede alt i universet.
Status:
For at blive klogere på antipartiklerne undersøger fysikerne på verdens største atomaccelerator, LHC, henfald af kortlivede B-mesoner, der består af en kvark og en antikvark. Det tyder på, at antipartiklerne går en smule lettere i stykker end partiklerne, hvilket kan have skabt overskuddet af stof efter big bang. Detektoren LHCb, som er bygget specielt til formålet, er netop blevet opgraderet for finde svaret.Det store perspektiv:
Hvis stof er lidt mere robust end antistof, vil det ikke blot løse gåden om alts opståen. Den lille forskel slår også en sprække i nutidens atomteori, som forudsiger, at stof og antistof er ens bortset fra modsat elektrisk ladning. Sprækken kan bane vej for at udvikle en kvantemekanisk teori om alting.
Mørkt stof
Kun 5 procent af universet er synligt
Når vi kigger ud i universet, kan vi se milliarder af planeter, stjerner og galakser, men faktisk udgør de kun en brøkdel af universets samlede masse. Resten bliver udgjort af mørkt stof og mørk energi, som astronomer stadig ikke ved, hvad består af, eller hvordan det virker.
Status:
Detektorer med flydende xenon kan afsløre mørke partikler, hvis de ramler ind i en xenonkerne og får den til at bevæge sig og udsende lys. Tre nye detektorer i Europa, USA og Kina har netop indledt jagten på de mørke kræfter. Derudover skal rumteleskoper som James Webb og efterfølgeren Roman måle hastigheden af universets udvidelse siden big bang for at pejle sig ind på, hvordan den mørke energi virker.Det store perspektiv:
Hvis fysikerne og astronomerne kan løse gåderne om universets mørke side, kommer de tættere på at kunne udvikle en teori, som beskriver alt i naturen fra atomernes mindste byggesten og til naturkræfterne, der holder hele universet sammen.
Kvasarer
Gigantiske kvasarer opstod alt for tidligt
Kvasarer er hjertet i universets mest lysstærke galakser. Lyset bliver udsendt af gasser, som omkredser et supertungt sort hul samt fra partikelstrømme, der skyder ud gennem galaksen. l. Men da de første kvasarer opstod allerede 690 millioner år efter big bang, var de supertunge sorte huller i følge teorien langt fra store nok til at tænde kvasarernes stærke lys.
Status:
Den dominerende forklaring lyder, at en række kæmpestjerner eksploderede og blev til mindre sorte huller, der siden samlede sig til ét gigantisk supertungt sort hul. Men processen er for langsom til, at et supertungt sort hul kunne opstå så kort tid efter big bang. En alternativ forklaring lyder, at enorme gasskyer kollapsede direkte til sorte huller på én million solmasser, som hurtigt smeltede sammen til enorme supertunge sorte huller. James Webb-rumteleskopet kan måske løse gåden, da det kan se tilbage til oprindelsen af de første supertunge sorte huller.Det store perspektiv:
Kan astronomerne bevise den alternative teori, kan de endelig forklare, hvordan de første galakser opstod i det unge univers.
Ekstreme supernovaer
Langvarig supernova forbløffer forskerne
Kæmpestjerner kan eksplodere som supernovaer og efterlade en neutronstjerne eller et sort hul. Fænomenet er relativt hurtigt overstået. Men nu har astronomerne opdaget en håndfuld mystiske supernovaer, som øjeblikkeligt udsender op til 10.000 gange mere lys end normalt og bliver ved med at udstråle røntgen længe efter eksplosionen.
Status:
Den første giganteksplosion, kaldet Koen, blev opdaget i 2018. Mens en normal supernova bruger flere uger på at skrue op for lysstyrken, udsendte Koen sit ekstreme lys øjeblikkeligt. Bagefter steg udsendelsen af røntgen gennem 60 dage i stedet for at dø hen som normalt. Forskerne har nu opdaget fem af de ekstreme supernovaer, som bliver fulgt med forskellige teleskoper rundtomkring i verden for at afsløre processen bag.Det store perspektiv:
Supernovaer spiller en central rolle i galakserne, fordi tunge grundstoffer som jern og nikkel dannes ved eksplosionerne og indbygges i fx stenplaneter som Jorden. Det er vigtigt at forstå supernovaer, da de bestemmer, hvor i universet livet kan opstå.
Besøgte aliens virkelig Jorden i 1950?
Ni prikker oplyste himlen den 12. april 1950, og de er aldrig blevet observeret hverken før eller siden. Forskerne har udelukket alle kendte tekniske og astronomiske forklaringer og står tilbage med ét stort spørgsmålstegn: Var aliens på spil nær Jorden netop den dag?
Status:
Prikkerne skyldes ikke satellitter, for den første sonde, Sputnik, blev først opsendt syv år senere, ligesom banale forklaringer som spytdråber på den fotografiske plade er udelukket. Der er heller ikke tale om asteroider eller lysfakler fra røde dværgstjerner. Forskerne tjekker nu en sidste gang for uopdagede tekniske fejl. Hvis fejl helt kan afvises, begynder jagten på rumvæsener for alvor.Det store perspektiv:
I 70 år har forskerne forgæves lyttet efter radiosignaler fra avancerede civilisationer og har brug for nye metoder. En af disse kunne være at registrere lys, der pludseligt tænder og slukker. Lyset kan fx skyldes refleksion af sollyset fra store rumskibe, eller at rumvæsener har kommunikeret med laserstråler.