Jagten på liv i rummet har længe lænet sig op ad én dominerende grundtanke: Hvis intelligente væsener findes i rummet, bruger de sandsynligvis radiobølger til at sende signaler ud i universet.
I årtier har håbefulde forskere bemandet store radioteleskoper for at indfange mulige meddelelser fra rumvæsener.
Men måske har vi lyttet efter de forkerte signaler. Forskere mener nu, at alt fra kvantekodede røntgenbølger til skvulp i selve rum-tiden kan bruges til at sende beskeder på tværs af vores galaktiske nabolag.
Her får du fem avancerede kommunikationsformer, rumvæsener kan bruge til at komme i kontakt med os.
Spøgelsespartikler
Store detektorer under jorden opfanger såkaldte neutrinoer. Astronomer tror, at aliens kan sende signaler med partiklerne dannet i enorme acceleratorer.
Usynlige partikler kan rumme livstegn
Hvert eneste sekund suser omkring 100.000 milliarder partikler kaldet neutrinoer gennem din krop, uden at du lægger mærker til det. Neutrinoerne er nemlig så små som elektroner, men har ingen elektrisk ladning, så de kan helt uhindret passere gennem alt stof.
Derfor mener forskere, at de små “spøgelsespartikler” kan bruges af en intelligent civilisation til at sende beskeder ud i rummet med en såkaldt neutrinostråle.
Da neutrinoer ikke bliver bremset af noget, vil potentielle beskeder heller ikke gå tabt. Ulempen er, at selvsamme egenskab gør partiklerne meget svære at opfange med måleinstrumenter.
Neutrinoer bliver bl.a. produceret inde i stjerner som Solen i forbindelse med radioaktivt henfald, men de kan også fremstilles kunstigt her på Jorden i atomkraftværker og i partikelacceleratorer.
Neutrinodetektorer bliver typisk bygget under jorden for at isolere dem fra andre partikler fra rummet, der kunne forstyrre forsøget på at opfange spøgelsespartiklerne.
Laserlys
Forskere vil holde øje med potentielle beskeder fra rumvæsener i form af laserlys, bl.a. ved hjælp af teleskopanlægget VERITAS.
Laser kan være SMS fra rumvæsener
Siden den første fungerende laser blev bygget i 1960, har teknologien gået sin sejrsgang i alt fra optiske drev, fiberbaseret internet og sensorer til selvkørende biler.
Derfor er det nærliggende at tro, at en fremmed civilisation på vores niveau, eller endnu mere avanceret, også bruger teknologien – måske endda til at sende data over store afstande gennem rummet.
Ligesom laserpulser kan bruges til at sende digitale data gennem fiberoptiske kabler, kan lyset nemlig bruges til kommunikation gennem rummets vakuum.
Og lasere kan også drive såkaldte solsejl, der skubber rumfartøjer frem gennem kosmos ved hjælp af strålingstrykket fra lys.
Hvis rumvæsener allerede har bygget laserdrevne solsejl, vil de sandsynligvis kunne opdages fra Jorden.
Det er fx det, forskere forsøger med programmet LaserSETI, der bruger kameraer placeret i Californien og på Hawaii til at søge efter laserlys på nattehimlen over Stillehavet.
Tyngdebølger
Nogle forskere mener, at rumvæsener kan indkode beskeder i små forskydninger af selve rum-tiden – tyngdebølger.
Aliens sender signaler med tyngdebølger
Tyngdebølger er ét af de fænomener, som Albert Einstein har forudsagt: Bølgerne er små krusninger i selve rum-tiden, som spreder sig ud i hele universet og strækker selve rummet ud, idet de passerer.
I 2015 blev tyngdebølgernes eksistens endelig bekræftet af Laser Interferometer Gravitational-Wave Observatory, LIGO, der registrerede et lille skvulp i rum-tiden, som opstod, da to sorte huller stødte sammen for cirka 1,3 milliarder år siden.
Ifølge beregninger lavet af et internationalt forskerhold i 2019 ville et objekt med en masse omtrent som gaskæmpen Jupiter, der vejer cirka 318 gange mere end Jorden, danne tyngdebølger, hvis det roterer om det sorte hul i centrum af Mælkevejen.
Bølgerne ville ikke ligne dem, der opstår, når sorte huller støder sammen. De ville komme med en hyppighed og taktfasthed, som ville afsløre dem som skabt af intelligente væsener.
Og bølgerne ville vi kunne opfange her på Jorden ved hjælp af detektorer som LIGO.
Spionsonder
Måske overvåger rumvæseners fartøjer os allerede et sted i Solsystemet og tager kontakt, så snart de fremmede ønsker det.
Spionsonder overvåger planeter med potentiale for liv
De store afstande i universet gør det upraktisk at føre en samtale mellem forskellige civilisationer. Der går simpelthen så lang tid med at vente på svar, at en intelligent civilisation kan være uddød.
I 1960 foreslog den amerikanske Stanford-forsker R.N. Bracewell derfor, at avancerede civilisationer ville udsende rumsonder i håb om at finde planeter med intelligent liv.
Hvis en sådan såkaldt Bracewell-sonde har fundet vores solsystem, vil den være gået i kredsløb om Solen.
Herfra vil den så på et tidspunkt udsende et signal, som vi kan opfange med almindelig radioteknologi.
Professor Bracewell forudså, at sonderne må indeholde en stor mængde lagrede informationer om deres egen civilisation samt en kraftig computer, der er i stand til at indgå i en dialog med den nyligt opdagede civilisation.
En Bracewell-sonde kan potentielt observeres af teleskoper her på Jorden, fordi den vil bevæge sig på en anderledes måde end andre objekter i Solsystemet.
Kvantesignaler
Nutidens kvantecomputere er komplekse maskiner, der skal køles ned til nær det absolutte nulpunkt for at fungere.
Kvantefysik sender beskeder hurtigt og hemmeligt
I en almindelig computer kan den grundlæggende informationsenhed, en bit, kort fortalt være enten 1 eller 0, tændt eller slukket. Men i en kvantecomputer kan en bit også være en kombination af 1 og 0. Derfor kan hver bit repræsentere flere stykker information, og af samme grund kan en kvantecomputer udføre langt mere komplekse beregninger end en almindelig computer.
Problemet med kvantecomputere er, at kvantebit meget let bliver forstyrret og ødelagt af støj. Fænomenet kaldes dekohærens og er samtidig den egenskab, som gør det muligt at sende data meget sikkert, for hvis en uvedkommende – fx en hacker – forsøger at aflæse data kodet som kvantebit, bliver de automatisk gjort ulæselige.
En anden potentiel fordel ved kvantebit er, at de kan flytte information lynhurtigt over kosmiske afstande.
Forskere fra The University of Edinburgh har med matematiske formler bevist, at en intelligent civilisation ved hjælp af røntgenbølger vil kunne sende kvantebeskeder ud i rummet.
Røntgenbølger rummer kvantebeskeder
1: Rumvæsener skaber kvantebesked
Rumvæsener skaber en meddelelse på en kvantecomputer, hvor hver kvantebit ikke kun kan være 0 eller 1 som en almindelig bit, men også en kombination. Derfor kan beskeden indeholde flere informationer pr. bit.
2: Bølger transporterer besked
Kvantebeskeden sendes via røntgenbølger, der består af fotoner med kortere bølgelængder end synligt lys. Fotoner opfører sig efter kvantemekanikkens regler og kan derfor agere kvantebit – hver foton repræsenterer altså en bid data.
3: Mennesker afkoder bølger
En kvantecomputer kan afkode kvantebit – her fotoner – uden at de mister deres kvanteegenskaber og bliver til almindelige bit. Hvis vi lykkes med at bygge en kvantecomputer, kan vi modtage røntgenbølgerne og afkode de data, som er indkodet i fotonerne.
Og kvantesignaler vil kunne komme frem til os langt hurtigere end traditionel kommunikation med fx radiobølger.
Forskernes resultater viser nemlig, at det tomme rum giver mulighed for at levere de kvantemekaniske beskeder over afstande på flere hundredtusind lysår, uden at der opstår dekohærens, og budskabet ødelægges.