Den heldige vinder af en stjernekikkert er fundet

Vores stjernekikkert-konkurrence blev vundet af en finsk mand, der nu kan glæde sig til at modtage et seriøst langsynet teleskop med pakkeposten. Kikkerten kan bl.a. se Saturns ringe og nå helt ud til vores nabogalakser.

Robson Hatsukami Morgan

Det blev den heldige Illustreret Videnskab-læser Reijo Nieminen fra Karkkila i det sydlige Finland, der løb af med sejren i vores stjernekikkert-konkurrence.

Reijo svarede rigtigt på alle fem spørgsmål i konkurrencen og blev udtrukket som vinder – til stor glæde for den ivrige amatør-astronom:

  • Hvad skal du bruge kikkerten til?

"Jeg er lige blevet pensionist og har stor interesse for fotografi. Det vil jeg gerne forsøge mig med på det nye teleskop. Jeg har aldrig haft en rigtig stjernekikkert før."

Vi ønsker stort tillykke fra hele redaktionen!

NT-203-teleskopet fra Bresser har en værdi af 8.799 kroner og er kraftigt nok til at se bl.a. Saturns ringe, emissionståger og stjerner i andre galakser. Stjernekikkerten finder selv 272.000 himmelobjekter med sin computerstyrede tracker og en indbygget motor.

© Bresser

De 5 rigtige svar i konkurrencen var:

  1. Hvilken planet er størst?
    Jupiter

  2. Planeten Venus er opkaldt efter...?
    En romersk gudinde

  3. Hvilken af nedenstående er en komet?
    Halleys

  4. Hvem var det første menneske på Månen?
    Neil Armstrong

  5. Hvad kaldes Den Internationale Rumstation også?
    ISS

Teleskopet kommer helt tæt på

Stjernekikkerten er meget lysstærk og forstørrer op til 400 gange – nok til at give dig et helt nyt indtryk af nattehimlen. Her er et par eksempler på, hvad du kan forvente.

Månens overflade står tydeligt frem:

Teleskopet serverer så at sige Månen på et sølvfad. Jordens trofaste følgesvend ligger ikke mere end 382.000 km væk og er lyst ekstremt godt op af Solen. Du vil kunne spotte detaljer som kraterkanter, lavasletter og skyggelandet mellem Månens mørke og lyse side.

© Shutterstock

Saturns ringe kommer til syne:

Hvis du vil lidt længere ud i Solsystemet, står Saturn og dens ringe flot frem i teleskopsøgeren. Ringene består af is, støv og småsten, og astronomerne studerer dem stadig ihærdigt for at finde ud af, præcist hvordan de er opstået. Selve Saturns gullige farve kommer fra ammoniak i atmosfæren.

© Wikimedia Commons/Jeff Barton

Oriontågen gløder rødgrønt:

Mere end 1000 lysår væk toner en af Mælkevejens store stjernefabrikker, Oriontågen, frem. Du kommer så tæt på de nydannede og meget varme, stjerner midt i tågen, at du kan fornemme, hvordan de pumper energi i form af ultraviolet lys ind i de omkringliggende gasarter. Det er det, der får hele området til at gløde i rød-grønne nuancer.

© CC

Andromedagalaksen lyser op:

Mælkevejen er ingen begrænsning for Bresser-teleskopet, der også giver et flot udsyn til vores nabogalakse 2,3 mio. lysår væk. Andromedagalaksen ligger så langt herfra, at lyset fra dens stjerner tager omkring to millioner år om at nå os på Jorden.

© Shutterstock

Læs også:

Universet

Hvorfor er planeter runde?

1 minut
Liv i rummet Enceladus
Liv i rummet

Hvor er chancen størst for liv i rummet?

3 minutter
Big Bang

Big Bang har fødselsdag: Tillykke med de 70 år!

3 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!