Det blev den heldige Illustreret Videnskab-læser Tobias Kristensen fra Danmark, der løb af med sejren i vores stjernekikkert-konkurrence.

Tobias svarede rigtigt på alle tre spørgsmål i konkurrencen og blev udtrukket som vinder.

Vi ønsker stort tillykke fra hele redaktionen!

De rigtige svar i konkurrencen var:

  1. Hvilken planet er størst?
    Jupiter

  2. Hvem var det første menneske på Månen?
    Neil Armstrong

  3. Hvad kaldes Den internationale rumstation også?
    ISS

Teleskopet der kommer helt tæt på

Stjernekikkerten er meget lysstærk og forstørrer op til 400 gange – nok til at give dig et helt nyt indtryk af nattehimlen. Her er et par eksempler på, hvad du kan forvente.

Månens overflade står tydeligt frem:

Teleskopet serverer så at sige Månen på et sølvfad. Jordens trofaste følgesvend ligger ikke mere end 382.000 km væk og er lyst ekstremt godt op af Solen. Du vil kunne spotte detaljer som kraterkanter, lavasletter og skyggelandet mellem Månens mørke og lyse side.

© Shutterstock

Saturns ringe kommer til syne:

Hvis du vil lidt længere ud i Solsystemet, står Saturn og dens ringe flot frem i teleskopsøgeren. Ringene består af is, støv og småsten, og astronomerne studerer dem stadig ihærdigt for at finde ud af, præcist hvordan de er opstået. Selve Saturns gullige farve kommer fra ammoniak i atmosfæren.

© Wikimedia Commons/Jeff Barton

Oriontågen gløder rødgrønt:

Mere end 1000 lysår væk toner en af Mælkevejens store stjernefabrikker, Oriontågen, frem. Du kommer så tæt på de nydannede og meget varme, stjerner midt i tågen, at du kan fornemme, hvordan de pumper energi i form af ultraviolet lys ind i de omkringliggende gasarter. Det er det, der får hele området til at gløde i rød-grønne nuancer.

© CC

Andromedagalaksen lyser op:

Mælkevejen er ingen begrænsning for Bresser-teleskopet, der også giver et flot udsyn til vores nabogalakse 2,3 mio. lysår væk. Andromedagalaksen ligger så langt herfra, at lyset fra dens stjerner tager omkring to millioner år om at nå os på Jorden.

© Shutterstock

NT-203-teleskopet fra Bresser har en værdi af 8.799 kroner og er kraftigt nok til at se bl.a. Saturns ringe, emissionståger og stjerner i andre galakser. Stjernekikkerten finder selv 272.000 himmelobjekter med sin computerstyrede tracker og en indbygget motor.

© Bresser