Universet er alting - hele vores fysiske verden – og det formodes at være cirka 13,7 milliarder år gammelt og har konstant udvidet sig siden Big Bang. Universet er alt, et uforståeligt fænomen, og derfor er fysikernes og astronomernes beskrivelse af universets opbygning og struktur et forsimplet billede af den rigtige virkelighed. Men du kan blive klogere på universet her, hvor vi har vi samlet teorier om alt fra kosmos begyndelse, det mystiske mørke energi og hvad der kan ske i universets sidste timer.
Universet består af planeter, ligesom vores planet Jorden, der kredser om en stjerne, som Solen, der kredser sammen med millioner af andre stjerner om et centrum af en spiralgalakse, som Mælkevejen, der sammen med andre galakser i galaksegrupper indgår i en superhob.
Denne hierarkiske struktur med planeter, stjerner, galakser, galaksegrupper og superhober er en typisk fordeling i det almindelig univers. Den del af universet, som vi kan se.
I virkeligheden udgør den del af rummet, vi kan se – stjerner, planeter, galakser og tåger - kun en lille del på cirka 4 procent af det samlede stof i universet. Resten består af det, vi kalder ‘mørkt stof’ og ‘mørk energi’, som fylder henholdsvis 23 og 73 procent af den samlede stofmængde. Ingen ved endnu, hvad de består af og deraf kommer navnene. ‘Mørk energi’ formodes at være ansvarlig for universets udvidelse, som sker hurtigere og hurtigere. Måler man på lys udsendt fra fjerne galakser, viser det sig, at lyset mod Jorden bliver afbøjet mere end forventet. Tyngdekraften fra de galakser lyset passerer undervejs, er for lille til at forklare den målte bøjning. Derfor antager astronomerne, at det er det ‘mørke stof’, som leverer den manglende tyngdekraft.
Om der er liv i rummet? Er et spørgsmål, der har været i astronomernes søgelys i årevis. Der findes omkring 300 milliarder stjerner i vores galakse, og mange af disse har tilhørende planeter, men betingelserne på en planet skal være de rigtige for, at der kan opstå liv. Flydende vand er den vigtigste faktor for, at der kan opstå liv. Men for at der kan være flydende vand, skal gennemsnitstemperaturen ligge mellem 0 og 100 grader afhængigt af atmosfæretrykket. Planetens afstand til dens hovedstjerne må heller ikke være for stor eller lille, men præcis i den beboelige zone. Atmosfæren skal derudover holde på planetens varme, så der ikke er for store udsving mellem dag- og nattemperatur. Bland topkandidaterne for liv i universet findes Jupiters måne Europa, Mars og Saturn's måne Enceladus.
