5 ting, du ikke vidste om Darwin
Charles Darwin er kendt som forfatteren til grundbogen i evolutionsteori, “Arternes oprindelse”. Men han nåede meget andet i sit 73 år lange liv; fx konsumerede han en række eksotiske dyr og giftede sig med sin kusine.
Darwin skulle have været læge, men han kunne ikke udholde al den lidelse, som følger med faget.
1. Lægestudiet var for blodigt til Darwin
Charles Darwins far var både en succesfuld finansmand og læge. Han havde ambitioner om, at Charles skulle følge samme karrierevej, og efter skoletiden kom Charles i lære som læge hos sin far. Senere blev Charles indskrevet på medicinstudiet på The University of Edinburgh i Skotland, men det gik slet ikke som planlagt.
Darwin fandt forelæsningerne dræbende kedelige og beskrev en af underviserne som “så lærd, at hans visdom ikke har levnet plads til fornuft”. Den praktiske del var ikke meget bedre. Darwin afskyede dissektioner, og han kunne slet ikke overvære en operation.
Patientens reaktion var ganske enkelt for voldsom for Darwin, eftersom der endnu ikke fandtes bedøvelse. Udsigten til et liv med blod og lidelse var demotiverende for Darwin, der forsømte undervisningen og til sidst afbrød studiet til farens store ærgrelse.
2. Ægteskab var resultat af logisk analyse
Darwin havde ikke kun en analytisk, logisk tilgang til sit professionelle arbejde med evolutionsteori. Han gik lige så systematisk til værks i privatlivet.
I 1838 udfærdigede den ugifte videnskabsmand en liste over fordele og ulemper ved ægteskab. Af ulemper noterede han sig “forpligtet til at tjene penge”, “uendeligt besvær og udgifter ved anskaffelse og møblering af hus”, og “hvordan skal jeg få tid til alle mine gøremål, hvis jeg er forpligtet til at spadsere med min kone hver dag?”.
På fordelssiden skrev han bl.a. “varigt selskab, som har interesse i én – i hvert fald bedre end en hund”, “børn (om Gud vil)” og “nogen til at passe på huset”.
Darwin konkluderede, at ægteskab trods alt var det bedste. I 1839 giftede han sig med sin kusine Emma Wedgwood, og sammen fik de ti børn.
Varigt selskab, som har interesse i én – i hvert fald bedre end en hund. Charles Darwin om fordelen ved ægteskab
3. Fætteren var inspiration for Hitler
Charles Darwins halvfætter, Francis Galton, var et vidunderbarn, der kunne læse engelsk som toårig og græsk som femårig. Som voksen drog han på opdagelsesrejse i Afrika og blev en anerkendt geograf. Han grundlagde også nye forskningsretninger inden for psykologien og var den første til at beskrive en metode til at bruge fingeraftryk til personidentifikation.
Darwins evolutionsteori blev imidlertid et vendepunkt i Galtons liv. Galton mente, at teorien om naturlig udvælgelse også måtte gælde for mennesker, og at man burde arbejde målrettet med at optimere arten gennem racehygiejne – eugenik.
Andre arbejdede siden videre med Galtons teorier, og eugenikken førte til både tvangssterilisationer, “medlidenhedsdrab” og Nazitysklands målsætning om at udrydde “degenererede” mennesker.
4. Eksotiske dyr endte på Darwins tallerken
For Darwin var det vigtigt ikke kun at studere dyrelivet på afstand, men også at få dyrene ind under under huden. Som ung havde han en interesse for mad, som fulgte ham resten af livet, og mens han i 1828-1831 læste til præst i Cambridge, var han med til at stifte foreningen “Glutton Club” – “grovæder-klubben”. Her skulle de i alt otte medlemmer prøvesmage “fugle og andre væsener hidtil ukendte for den menneskelige gane”.
I klubben fik Darwin smagt bl.a. høg og ugle, og nysgerrigheden efter nye smagsoplevelser bragte han også med sig på verdensomsejlingen med HMS Beagle.
Under ekspeditionen smagte han bl.a. puma, der ifølge Darwins optegnelser smagte som kalvekød, skildpadde-urin (“kun en smule bittert” noterede han sig) og såkaldt guldhare – en gnaver på størrelse med en lille hund, som Darwin beskrev som “det bedste kød, jeg nogensinde har smagt”.
5. Sygdom fik Darwin til at holde fokus
Som ung havde Darwin et jernhelbred, men det ændrede sig under rejsen med Beagle i 1831-1836. Under rejsen måtte han bl.a. tilbringe en måned i sengen i Chile, hvor han lå med feber.
Efter hjemkomsten holdt det dårlige helbred ved. Darwin var plaget af hovedpine, svimmelhed og opkastninger, og ingen læge kunne kurere ham.
Som en positiv bivirkning betød kombinationen af en velhavende familie og sygdom, at Darwin havde fuldt fokus på sin videnskab. I sine noter skrev han, at “det dårlige helbred, omend det har udslettet adskillige år af mit liv, har skånet mig for selskabslivets og fornøjelsens forstyrrelser”.
Vi ved ikke, hvad Darwin fejlede, men en teori er, at han led af Chagas’ sygdom – en parasitsygdom, som også svækker patientens hjerte. Darwin døde af hjerteproblemer i 1882.