Indholdsoversigt
Albert Einstein

Einstein er en af de mest betydningsfulde videnskabsmænd nogensinde. Han vandt nobelprisen i fysik og står bag relativitetsteorien.
- Leveår: 14. marts 1879 - 18. april 1955
- Nationalitet: Tysk
- Berømt for: Einstein var fysiker og er mest berømt for relativitetsteorien.
Albert Einstein er en af de mest betydningsfulde fysikere nogensinde. Han er af jødisk afstamning og blev født i den sydtyske by Ulm i 1879, men voksede op i München.
I 1895, som blot 16-årig, flyttede Einstein til Zürich, hvor han året efter begyndte på den polytekniske højskole, Eidgenössische Technische Hochschule, ETH. Han fraskrev sig samme år sit tyske statsborgerskab for at undgå værnepligt. Han var dermed statsløs frem til 1901, hvor han fik schweizisk statsborgerskab.
I 1905 udkom Einstein med fire artikler, der skulle vise sig at blive epokegørende for fysikken.
Den første artikel omhandlede beskrivelsen af den fotoelektriske effekt, som han modtog Nobelprisen i fysik for i 1921.
I den anden artikel beskæftigede han sig med Brownske bevægelser og påviste derigennem, at atomet eksisterer.
Den tredje artikel omhandlede den berømte relativitetsteori, som beskriver sammenhængen mellem tid og rum.
Den fjerde artikel tog udgangspunkt i sammenhængen mellem masse og energi og indeholdt den skelsættende formel E=mc2. En formel som blandt andet har haft afgørende betydning i forbindelse med udviklingen af atombomben og kernekraft.
De fire banebrydende artikler gjorde ham ikke verdensberømt med det samme, men de satte skub i hans akademiske karriere og lagde kimen til hans fremtidige position i fysikkens verden.
Han var de efterfølgende år ansat ved forskellige universiteter. I 1914 vendte han tilbage til Tyskland for at arbejde ved Det Preussiske Videnskabsakademi i Berlin.
Året efter færdiggjorde Einstein sit mesterværk, som af mange regnes for at være det vigtigste bidrag til fysikken i 1900-tallet: Den generelle relativitetsteori.
I 1933, efter Hitler overtog magten i Tyskland, flygtede Einstein til USA, hvor han fik statsborgerskab i 1940. Her levede han frem til sin død i 1955.
Isaac Newton

Newton var fysiker, matematiker og astronom og har haft afgørende betydning for klassisk fysik. Han udvikledede loven om tyngdekraften.
- Leveår: 4. januar 1643 - 31. marts 1727
- Nationalitet: Engelsk
- Berømt for: Newton var matematiker, fysiker og astronom og er kendt for sine love om tyngdekraft, massetiltrækning og legemers bevægelse.
Isaac Newton var en af de mest betydningsfulde skikkelser under den videnskabelige revolution.
Han blev født i landsbyen Woolsthorpe i Lincolnshire i England tre måneder efter sin fars død. Da hans mor få år efter blev gift igen, blev den lille Newton efterladt i sin bedstemors varetægt. Da han fyldte 12 år, blev han sendt på latinskole, og her stod det hurtigt klart, at han var en særligt dygtig elev.
I 1661 blev han optaget på Trinity College i Cambridge, hvor pensum stort set var identisk med det, der var gældende i middelalderen. Han brugte derfor ikke meget tid på obligatoriske fag. Newton endte med at blive på Trinity College helt frem til 1696. Fra 1669 kunne han desuden kalde sig professor i matematik ved selvsamme universitet.
Hans første selvstændige forskningsværker kan dateres tilbage til 1665. Samme år lukkede universitet dog ned, da pestepidemien havde spredt sig til Cambridge.
Han flyttede derfor tilbage til Lincolnshire de næste to år. I disse år begyndte han at udvikle differentialregning, integralregning, farveteorien og teorien om tyngdeloven. Det er fra denne periode, at den berømte historie om æblet i hovedet stammer fra.
Men det var i 1687, at han udgav sit hovedværk Philosophiae Naturalis Principia Mathematica (på dansk: Naturfilosofiens matematiske principper), også kendt som Principia.
Heri beskriver han de berømte tre newtonske love, som handler om sammenhængen mellem legemers bevægelse og de kræfter, de påvirkes af, samt tyngdeloven. Værket fik afgørende betydning for den klassiske fysik og er et af de vigtigste værker i videnskabens historie.
Newton opnåede stor anerkendelse og berømmelse, og i 1705 modtog han ridderslaget af dronning Anne. Efter sin død i 1727 blev han begravet i Westminster Abbey.
Charles Darwin

Charles Darwin revolutionerede videnskaben med sit hovedværk, “Arternes oprindelse“, fra 1859, der introducerede teorien om evolution og naturlig udvælgelse.
- Leveår: 12. februar 1809 - 19. april 1882
- Nationalitet: Engelsk
- Berømt for: Darwin var naturforsker og geolog og er mest kendt for evolutionsteorien.
Charles Darwin regnes af mange for at være den videnskabsmand, der har haft størst indflydelse på moderne biologi og på vores viden om livet på jorden.
Darwin voksede op i et velhavende hjem i Shrewsbury, England, hvor han var det femte barn af en søskendefolk på seks. Hans far var læge, og i 1925 blev Darwin også selv indskrevet på medicinstudiet. Men det fangede aldrig hans interesse, og efter to års studier gav han op. I stedet startede han på teologistudiet på Cambridge Universitet, hvor han blev bachelor i 1831. Selvom teologistudiet ikke begejstrede ham synderligt, fik hans tid i Cambridge alligevel stor betydning for hans karriere.
Sideløbende med sit hovedfag tog han nemlig kurser i botanik, zoologi og geologi og stiftede desuden bekendtskab med flere naturforskere. Han blev især tæt med botanikeren J.S. Henslow og geologen Adam Sedgwick. Gennem Henslow blev Darwin i 1831 inviteret med på jordomsejling med skibet HMS Beagle sammen med en række andre naturvidenskabelige videnskabsmænd for at kortlægge den sydamerikanske kystlinje.
Rejsen endte med at vare fem år, og den skulle vise sig at få stor betydning for Darwins videnskabelige udvikling. I årene efter sin hjemkomst udgav han Voyage of the Beagles - tre videnskabelige bind om de observationer han havde gjort sig på rejsen.
Det var dog først 20 år senere i 1859, at han udgav sit mest kendte og indflydelsesrige værk On the Origin of Species by Means of Natural Selection (dansk: Arternes oprindelse). Det er i dette værk, han offentliggør evolutionsteorien, der handler om, hvordan dannelse af nye arter forekommer. Han argumenterer blandt andet for, at alle arter er beslægtede og nedstammer fra samme stamform og derfra udvikler sig forskelligt baseret på en naturlig selektion: De, der er bedst til at tilpasse sig miljøet, er dem, der overlever.
Charles Darwin døde den 19. april 1882 af et hjerteanfald.
Nikola Tesla

Nikola Tesla står bag vekselstrømsmotoren og eksperimenterede både med radio og røntegenfotografi. Han opnåede dog aldrig den store anerkendelse i sin egen levetid.
- Leveår: 10. juli 1856 - 7. januar 1943
- Nationalitet: Serbisk
- Berømt for: Tesla var fysiker, opfinder og elektroingeniør og opfandt vekselstrømsmotoren.
Nikola Tesla er en af de største videnskabsmænd fra 1800- og 1900-tallet og har haft afgørende betydning for udviklingen af elektriciteten.
Tesla blev født i byen Smiljan i det nuværende Kroatien af serbiske forældre.
Han studerede og arbejdede i Østrig, Ungarn og Frankrig og gjorde sig bemærket for sine særlige evner inden for elektricitet. I 1884 flyttede han til USA, hvor han med en anbefaling fra sin chef i Paris straks blev ansat af den store opfinder Thomas Edison, der opfandt fonografen og udviklede glødepæren.
Men da Edison efter sigende snød Tesla for et pengebeløb, sagde Tesla op, og de to blev bitre konkurrenter resten af deres karriere. Edison satsede på jævnstrøm, Tesla på vekselstrøm.
Tesla åbnede i 1886 sin egen virksomhed, men havde svært ved at få investorer, da de fleste af dem ikke troede på vekselstrøm, når den store Edison ikke gjorde det.
Men i 1888 fik Tesla sin første investor, George Westinghouse, og fik patent på vekselstrømsmotoren. Og i 1893 blev Verdensudstillingen i Chicago oplyst af 100.000 glødepærer ved brug af vekselstrøm. Tesla og Westinghouse havde vundet udbuddet over Edison, da de kunne gøre det for under den halve pris af, hvad Edison kunne med sin jævnstrøm.
Men Teslas bedrifter stopper ikke her. I 1895 opførte han verdens første vandkraftværk ved Niagra Falls. I 1891 opfandt han Teslaspolen, som han blandt andet brugte til at eksperimentere med røntgenfotografi. Det var dog Wilhelm Röntgen, der endte med at få anerkendelse for fænomenet. I 1890’erne eksperimenterede Tesla med at transmitere radiobølger og elektrisk energi, og i 1896 kunne han vise den første fjernstyrede båd frem for offentligheden. Alligevel var det italieneren Guglielmo Marconi, der fik patentrettigheder til radioen og vandt nobelprisen for det i 1909 på trods af klager fra Tesla. Først ni måneder efter Teslas død, slog USA’s højesteret fast, at det var ham, der kom først med radioen.
Tesla kæmpede med sindslidelse gennem hele livet, og på hans gamle dage blev han mere og mere sær. Nikola Tesla døde ensom og stort set ukendt på sit hotelværelse i 1943. Det er først i eftertiden, at han for alvor har fået anerkendelse for sine bedrifter.
Galileo Galilei

Galileo var en hovedskikkelse i den videnskabelige revolution og betragtes ofte som faderen af klassisk fysik og den videnskabelige metode.
- Leveår: 15. februar 1564 - 8. januar 1642
- Nationalitet: Italiensk
- Berømt for: Galileo var fysiker, filosof og astronom og fandt afgørende beviser mod kirkens forståelse af jorden som universets centrum.
Galileo Galilei vendte middelalderens verdensbillede på hovedet, var en hovedskikkelse i den videnskabelige revolution og regnes for den videnskabelige metodes grundlægger.
Han blev født i Pisa, Italien, og var den ældste søn af musikteoretikeren og komponisten Vincenzo Galilei. Selvom faren gav sin musikglæde og matematiske interesse for musikkens svingninger, lydbølger og harmonier videre til Galileo, ønskede han at sønnen skulle blive læge, så han modsat sin far kunne leve af sit hverv.
Galileo startede derfor på medicinstudiet som 17-årig, men han fulgte ikke forelæsningerne. Han vendte sig i stedet mod matematikken, og rygterne om hans evner inden for matematik og fysik spredtes hurtigt. Han underviste i 20 år på universiteterne i Pisa og Padua.
Et af Galileos mest berømte forsøg var, da han smed to kugler med forskellig vægt ned fra det skæve tårn i Pisa. Kuglerne ramte jorden stort set samtidig. Med det første kontrollerede, videnskabelige eksperiment nogensinde modbeviste Galileo dermed Aristoteles’ hypotese om, at tunge genstande falder hurtigere til jorden.
I 1609 hørte Galileo om en ny opfindelse fra Holland: Kikkerten. Han lykkedes hurtigt med at bygge sin egen kikkert, forbedrede den og vendte den så mod himmelen. Her så han, at Månen havde bjerge og kratere og ikke var glat, som man ellers troede. Han så, at Jupiter havde fire måner, der kredsede omkring den. Han så, at Venus havde faser ligesom Månen. Han så, at der var mange flere stjerner, end man kunne se med det blotte øje. Ifølge Galileo var alt dette beviser for det heliocentriske verdensbillede, som Nikolaus Kopernikus havde fremlagt et halvt århundrede forinden. Her er det Solen og ikke Jorden, der er det ubevægelige centrum, som planeterne kredser omkring.
Galileos opdagelser var dog ikke populære hos den katolske kirke, som havde en geocentrisk verdensforståelse og betragtede Jorden som universets centrum. I 1633 blev han kaldt til Rom og beordret til at møde for den romerske inkvisition - den katolske kirkes domstol. Han blev tvunget til at afsværge sin kopernikanske overbevisning og blev idømt fængsel på livstid - en dom der dog kort efter blev ændret til husarrest.
På trods af sin dom fortsatte Galileo i smug sit arbejde indtil sin død i 1642.
Tre store, danske videnskabsmænd
Tycho Brahe
- Leveår: 14. december 1546 - 24. oktober 1601
Tycho Brahe var en dansk astronom og adelsmand og er en af de største, danske videnskabsmænd gennem historien.
Han bliver betragtet som grundlæggeren af moderne, observerende astronomi. Samtidens forskere prøvede at bestemme himmellegemers bevægelse ved hjælp af matematiske udregninger. Tycho Brahe er derimod kendt for sine systematiske observationer af nattehimlen og for at udføre præcise, astronomiske målinger. Hans målinger var næsten lige så præcise som målinger i dag, selvom han gjorde det helt uden teleskop.
I 1572 observerede Tycho Brahe, hvad der skulle vise sige at være en supernova, og via gentagne målinger modbeviste han den daværende forståelse af, at alt uden for Månens bane var uforanderligt.
H.C. Ørsted
- Leveår: 14. august 1777 - 9. marts 1851
H.C. Ørsted var en dansk fysiker og kemiker, som blev kendt i hele verden, da han opdagede elektromagnetismen i 1820.
Ørsted var på daværende tidspunkt professor ved Københavns Universitet, og han var overbevist om, at elektricitet og magnetisme hang sammen. Til en forelæsning på universitetet opstillede han et forsøg, der bestod af zinkplader lagt ned i et kobberkar med syre. Det negativt ladede zink og det positivt ladede kobber forbandt han med en metaltråd, hvorefter strøm løb gennem tråden. Opstillingen dannede dermed et stort, primitivt batteri. Ørsted holdt herefter et kompas hen til tråden, og pludselig slog kompassets magnetnål ud. Strømmen havde altså skabt et magnetfelt.
Senere på året blev der arrangeret en demonstration af forsøget i Paris, der på daværende tidspunkt var centrum for naturvidenskabelig forskning. Forsøget vakte stor opsigt i forsamlingen. Opdagelsen af elektromagnetismen var et videnskabeligt nybrud, der satte gang i en bølge af opfindelser. Forsøget med den lille magnetnål lagde altså grundstenen for al moderne teknologi og vores moderne, elektriske samfund.
Niels Bohr
- Leveår: 7. oktober 1885 - 18. november 1962.
Niels Bohr var en dansk fysiker og en af de største inden for sit felt. I 1913 udviklede han den banebrydende atommodel om atomers struktur.
Atommodellen går i sin grundessens ud på, at elektroner bevæger sig i bestemte, stabile baner rundt om atomets kerne, og at de frigiver eller absorberer energi, når de skifter bane. Modellen var et afgørende bidrag til forståelsen af, hvordan vores verden er bygget op og dannede grundlaget for kvantemekanikken.
Niels Bohr modtog Nobelprisen i fysik i 1922, og var dermed den første dansker, der modtog en Nobelpris. Efter hans død i 1962 blev Institut for Teoretisk Fysik, hvor han arbejdede gennem mange år, opkaldt efter ham og hedder stadig den dag i dag Niels Bohr Instituttet.