Mænd skævvrider dyreforsøg
Medicinske forsøg kan give vidt forskellige resultater, afhængigt af om det er mænd eller kvinder, der udfører dem. Nu har forskere fundet en overraskende forklaring: Forsøgsmusene er bange for mandesved.
Forskeren har netop afsluttet et dyreforsøg, og resultaterne er klare: Lægemidlet ketamin har en gunstig effekt på adfærden hos mus, som lider af depression.
For at være helt sikker på, at resultaterne holder, gentager en kollega forsøget, men nu har ketamin pludselig ingen effekt på musenes depressive adfærd.
Psykiateren Todd Gould fra University of Maryland ledede forsøget, og han er langtfra den eneste forsker, der har oplevet, at et forsøgsresultat er umuligt at gentage. Faktisk er problemet stigende og så udbredt, at det er blevet døbt reproducerbarhedskrisen.
Når forsøg ikke kan gentages, skaber det alvorlig tvivl om troværdigheden af resultaterne, og derfor sætter forskerne alt ind på at finde årsagen til problemet. I forsøget med ketamin har Gould nu selv fundet en overraskende forklaring: forskernes køn.
I det første forsøg, hvor ketamin virkede antidepressivt, var forskeren en mand, mens musene i det andet forsøg, hvor lægemidlet ikke virkede, blev håndteret af en kvinde.
I et forsøg med ketamin dæmpede stoffet depression hos mus. Men stoffet virkede kun, hvis musene var blevet håndteret af mænd – kvindelige forskere målte ingen effekt.
Hvis forskernes køn virkelig kan afgøre, om et lægemiddel virker eller ej, kan mange andre oversete faktorer også spille ind på forsøgsresultater. Det kan i værste fald betyde, at læger ordinerer medicin, som ikke har den forventede virkning på patienterne.
Forskere håndplukker resultater
I 2011 sendte en rapport fra medicinalgiganten Bayer chokbølger gennem forskningsverdenen.
Her nærstuderede firmaets forskere deres egne videnskabelige publikationer om ny medicin mod bl.a. kræft inden for de seneste fire år. De publicerede resultater blev sammenholdt med alle de forsøgsresultater, som firmaet havde opnået ved utallige forsøg, men som aldrig var blevet offentliggjort.
Konklusionen var, at de publicerede resultater kun stemte overens med alle tilgængelige data fra forsøgene i hvert tredje tilfælde. I 65 pct. af forskningsartiklerne havde Bayers forskere med andre ord plukket i deres egne forsøgsresultater og udvalgt dem, som de af en eller anden grund foretrak, mens de knap så attraktive resultater blev ignoreret.
Tendensen til at plukke i resultaterne kaldes på engelsk cherry-picking, og ifølge en stor interviewundersøgelse fra 2016 anser forskerne fænomenet som den væsentligste årsag til reproducerbarhedskrisen.
Forskere slår alarm om videnskabskrise
Forsøg, der ikke kan gentages, er en krise
90 pct. af de naturvidenskabelige forskere mener, det er en alvorlig eller mindre krise for forskningen, at forsøgsresultater ofte ikke kan gentages, når de udfører deres egne eller andre forskeres forsøg igen.
De eksakte videnskaber er hårdest ramt
Over halvdelen af forskerne har været ude for, at de ikke kunne gentage egne (gul) eller andre forskeres resultater (grøn). Problemet er størst i de mest eksakte naturvidenskabelige fag som fx kemi og biologi.
Ud over cherry-picking peger forskerne også på dårligt udførte forsøg, hvor man bl.a. ikke tager højde for alle de kendte og ukendte faktorer, der kan påvirke resultaterne.
Hvis videnskabelige forsøg skal blive mere reproducerbare og pålidelige, er det vigtigt at afdække så mange af disse faktorer som muligt, så forskerne kan tage hensyn til dem, når de planlægger deres forsøg.
65 pct. af de videnskabelige artikler havde udeladt forsøgsresultater, som forskerne ikke brød sig om.
Derfor var det et afgørende gennembrud, da Todd Gould fra University of Maryland i 2022 kunne slå fast, at forskernes køn påvirker adfærden hos laboratoriemus.
Mandesved stressede musene
Gould lod mus dufte til vatrondeller, som var blevet gnedet på håndleddet eller andre svedproducerende områder af huden hos enten mænd eller kvinder.
Herefter testede han musenes stressniveau i en række adfærdsforsøg; eksempelvis blev musene nedsænket i et kar med vand, hvor de ikke havde mulighed for at få fast grund under fødderne.
Mus, der havde lugtet til mandesved, svømmede længere end mus, der havde lugtet til kvindesved.
Mus, som havde lugtet til sved fra kvinder, indså hurtigt, at det var umuligt at svømme i land, og flød i stedet blot passivt rundt.
Hvis musene havde lugtet til mandesved, blev de derimod ved med at svømme i lang tid, før de gav op. Adfærden er et klassisk tegn på stress, og efter flere opfølgende analyser konkluderede Todd Gould, at lugten af mænd får mus til at producere stresshormonet kortisol.
Hormonet sætter dyrene i alarmberedskab og gør dem klar til kamp eller flugt. Stressreaktionen overfor mandlige forskere skyldes sandsynligvis, at musene instinktivt opfatter alle hanner som en trussel.
Opdagelsen var ikke blot overraskende – Todd Gould kunne også påvise, at den havde direkte konsekvenser for den medicinske forskning.
Når han testede lægemidlet ketamin på mus, havde stoffet en tydelig antidepressiv virkning, hvis dyrene havde lugtet til mandlige forskere. Hvis de i stedet havde lugtet til kvindelige forskere, havde lægemidlet derimod ingen virkning.
Den antidepressive virkning skyldtes nemlig et komplekst samspil mellem ketaminen og de stresshormoner, der blev udløst af mandesveden.
Svedlugt gør musene stressede
1. Mus frastødes af mænds lugt
Mus opfatter lugten af mænds sved som ubehagelig og forsøger at undgå den, mens kvinders sved opfattes som neutral eller ligefrem tiltrækkende. Det får dyrene til at opføre sig forskelligt i forsøg alt efter forskerens køn.
2. Stresshormon bliver udløst
Duftmolekyler i mandesveden aktiverer nerveceller tæt på næsen og sender et nervesignal dybt ind i hjernen, hvor stoffet CRF (corticotropin-releasing factor) bliver udskilt. Det stimulerer dannelsen af stresshormon i binyrerne.
3. Stressede mus ændrer adfærd
Normalt er musen (sort) sky og foretrækker at opholde sig i et hjørne og undgå kontakt med andre mus. Men stresshormoner ændrer musens adfærd, så den bliver mere risikovillig og opsøger den hvide mus, der er placeret i et bur.
Et andet forsøg fra 2022, som forskere på University of Lethbridge i Canada udførte på rotter, nåede frem til samme konklusion: Forsøgsdyr reagerer forskelligt, alt efter om forsøgene bliver udført af mænd eller kvinder.
Forskerne har længe været opmærksomme på, at medicin bør testes på begge køn, fordi mænd og kvinder kan reagere forskelligt. Nu er deres eget køn altså også blevet en faktor, som de er nødt til at tage hensyn til.
Fremover vil alle forskningsartikler sandsynligvis angive, om forsøgsdyrene blev håndteret af mænd eller kvinder. Og når dyrene reagerer på forskernes lugt, kan en stribe andre faktorer også spille ind på forsøgene.
Måske bliver resultaterne påvirket af den kost, dyrene får, af den transport, de har været udsat for, eller af noget så basalt som årstiden.
Forskernes køn påvirker musenes adfærd, fordi de reagerer på kropslugten. Når køn spiller en rolle, kan andre oversete faktorer måske også influere på forsøgsresultaterne.
Todd Gould ved endnu ikke, om stresshormoner spiller den samme rolle for ketamins virkning på mennesker, som de gør hos mus. Men uanset om han er på sporet af en mere effektiv depressionsbehandling, har hans forskning banet vejen for bedre medicin.
Når forskerne tager højde for betydningen af køn og andre oversete faktorer ved medicinske forsøg, vil nye lægemidler grundlæggende blive testet bedre, før de kommer på markedet, og derfor vil de også gøre større gavn for patienterne.