Hvem var Nikolaus Kopernikus?
Nikolaus Kopernikus var en af renæssancens største videnskabsmænd, som ændrede vores syn på verden og vores forståelse af universet for altid.
Han blev født den 19. februar 1473 i den polske by Toruń og kom ud af en velstående og indflydelsesrig familie af købmænd.
Allerede som ung mand var Nikolaus Kopernikus dog mere optaget af videnskab end af handel og købmandskab.
Fra 1491 til 1495 tog den videbegærlige, unge polak indledende fag om matematik, økonomi, astronomi og medicin ved universitetet i Kraków. Dernæst rejste han til Italien for at studere kirkelig jura, medicin og astronomi.
Det blev sidstnævnte, som kom til at definere hans karriere. De sidste 40 år af sit liv helligede Nikolaus Kopernikus sig sine astronomiske studier.
De fleste observationer blev udført fra hans private tårn i den polske by Frombork fra 1513 og frem til hans død den 24. maj 1543.
Det var her, fra toppen af tårnet med udsigt over den funklende stjernehimmel, at grundstenene til et af videnskabens vigtigste værker blev lagt.
Fakta om Nikolaus Kopernikus
- Født: 19. februar 1473 i Toruń, Polen.
- Død: 24. maj 1543 i Frombork, Polen, 70 år gammel.
- Civilstand: Blev aldrig gift, ingen børn.
- Hovedværk: “De revolutionibus orbium coelestium” (“Om himmelsfærernes kredsbevægelser”).
- Bidrag til videnskaben: Var den første, der fremlagde en systematisk analyse af det heliocentriske verdensbillede, som placerede Solen i universets centrum. Hans argumenter var et opgør med teorien om det geocentriske verdensbillede, der satte Jorden i centrum.
- Astronomer, der blev inspireret af Kopernikus: Galileo Galilei (1564-1642), Johannes Kepler (1571-1630) og Isaac Newton (1642-1727).
Hvad er Nikolaus Kopernikus kendt for?
Jorden var ikke i centrum
Nikolaus Kopernikus er uden tvivl mest kendt for sit skelsættende værk “De revolutionibus orbium coelestium” (“Om himmelsfærernes kredsbevægelser” på dansk).
Bogen var et opgør med det såkaldte geocentriske verdensbillede, der placerede Jorden som universets midtpunkt.
Det geocentriske verdensbillede blev første gang præsenteret af den græske astronom Ptolemaios i værket “Almagest” fra omkring år 150.
Han argumenterede for, at alle planeterne samt Solen og Månen kredsede rundt om den altoverskyggende jordklode.
I værket står der også, at de fjerneste stjerner var samlet i en gigantisk kugleskal, der roterede rundt om Jorden én gang i døgnet.
Det geocentriske verdensbillede (til venstre) har planeten Jorden i centrum for universet, mens det heliocentriske verdensbillede fremlagt af Nikolaus Kopernikus i 1543 har Solen i centrum.
Nikolaus Kopernikus præsenterede et andet og langt mere radikalt verdensbillede – også kaldet det heliocentriske verdensbillede.
Han påstod, at Jorden ikke var centrum for universet, men blot én planet blandt mange andre planeter.
Hvad er det heliocentriske verdensbillede?
Universet blev med ét uendeligt
Det heliocentriske verdensbillede placerer Solen (helio på græsk) i centrum af universet – en provokerende teori i 1500-tallet, hvor den magtfulde katolske kirke opfattede Jorden som universets centrum.
Nikolaus Kopernikus udgav værket “Om himmelsfærernes kredsbevægelser” i 1543 – samme år, som han døde. Hovedtrækkene i teorien havde han dog allerede formuleret i 1510.
Ved at postulere, at Jorden og de andre planeter kredsede om Solen, kunne Nikolaus Kopernikus forklare de himmelske fænomener på en simplere og mere harmonisk måde.
Nikolaus Kopernikus udvidede vores verdensbillede, men anede ikke, at Solsystemet blot er en lille del af Mælkevejen, som blot er én blandt utallige galakser i universet.
Hvor tidligere astronomer ikke havde været i stand til at beregne planeternes rækkefølge og afstande fra Jorden, gjorde den heliocentriske model dette muligt.
Når Solen blev bragt i centrum af universet, voksede universets grænser også betydeligt.
Som Nikolaus Kopernikus skrev i værket: “Hvor langt ud egentlig dette umådeligt store himmelrum strækker sig, er slet ikke afgjort.”
Hvad betød Nikolaus Kopernikus’ opdagelser for eftertiden?
Skabte grundlaget for moderne astronomi
Nikolaus Kopernikus’ verdensbillede fik aldrig konsekvenser for den polske astronom, men de mange videnskabsmænd, som tilsluttede sig hans teori og udvidede den, fik kirkens straf at føle.
Den italienske filosof Giordano Bruno skrev i slutningen af 1500-tallet, at universet ikke er afgrænset, men uendeligt i sin udstrækning. De påstande faldt ikke i god jord hos kirken, som brændte ham på bålet i år 1600.
I 1632 udgav den italienske astronomGalileo Galilei en af sine vigtigste bøger, hvor han sammenlignede det geocentriske verdenssyn med det heliocentriske.
I bogen fremgår det tydeligt, at Galilei selv er fortaler for det heliocentriske verdensbillede, og det gav ham store problemer med kirken.
“Hvor langt ud egentlig dette umådeligt store himmelrum strækker sig, er slet ikke afgjort.” Nikolaus Kopernikus i værket “Om himmelsfærernes kredsbevægelser”
Året efter dømte den katolske kirke ham til husarrest frem til hans død i 1642. Det tog kirken 300 år, før den offentligt anerkendte, at den havde taget fejl.
Omkring samme tid påviste den tyske matematiker og astronom Johannes Kepler, at planeterne bevæger sig i ellipser og ikke i cirkler som tidligere antaget.
I 1687 videreudviklede den engelske fysiker Isaac Newton det nye verdensbillede ved at beskrive planeternes bevægelser gennem et sæt opstillede ligninger.
Det var altså ikke Gud, men simple naturlove, som styrede planeternes bevægelse.
Og det er måske det mest afgørende gennembrud, som Nikolaus Kopernikus banede vejen for: Løsningen på uforklarlige fænomener i videnskaben skulle ikke søges i religionen, men gennem en større forståelse af naturens mekanismer.
Sådan mener forskerne, at Nikolaus Kopernikus så ud. Ansigtet er genskabt ud fra retsmedicinske undersøgelser af hans kranie, der blev udgravet i 2005 nær hans kontor i den polske by Frombork.
Nikolaus Kopernikus’ lig fundet i polsk katedral
I 2005 udgravede polske arkæologer resterne af et gammelt skelet i det nordlige Polen.
Resterne af den omkring 70-årige mand blev fundet nær katedralen i Frombork, hvor astronomen Nikolaus Kopernikus havde sit arbejdsværelse for knap 500 år siden.
“Vi kan være næsten 100 procent sikre på, at dette er Kopernikus,” sagde lederen af arkæologholdet, Jerzy Gassowski, ifølge nyhedsbureauet AP.
Sammen med tre andre kolleger havde Gassowski brugt et år på at undersøge grave under kirkegulvet, da de fandt astronomens kranie.
Et laboratorium i Warszawa undersøgte efterfølgende skelettet og lavede en rekonstruktion af mandens ansigt, der ligner portrætter af Nikolaus Kopernikus.
På et portræt er der bl.a. et ar over det ene øjenbryn, og på det udgravede kranie er der et mærke omkring samme sted.