Stephen Hawking

Stephen Hawking var videnskabens største superstjerne

Da en ung Stephen Hawking fik diagnosen ALS, så hans liv ud til at ende, før det rigtig var begyndt. Men den britiske astrofysiker overvandt alle odds og udvidede vores forståelse af universet med sine skelsættende teorier.

Da en ung Stephen Hawking fik diagnosen ALS, så hans liv ud til at ende, før det rigtig var begyndt. Men den britiske astrofysiker overvandt alle odds og udvidede vores forståelse af universet med sine skelsættende teorier.

NASA/Paul E. Alers

Hvem var Stephen Hawking?

Stephen Hawking var en britisk fysiker og matematiker, der anses som en af de berømteste videnskabsmænd i det 20. og 21. århundrede.

Han stod bag nogle af videnskabens mest banebrydende teorier om sorte huller og forsøgte at forene relativitetsteorien og kvantemekanikken i én samlet teori, han døbte “teorien om alting”.

Selv de, der ikke kendte til Stephen Hawkings forskning, kendte ham som fysikeren med computerstemmen, der skyldtes, at han led af sygdommen ALS.

Sorte huller var gennembruddet

Stephen Hawking blev født den 8. januar 1942 i Oxford, England. Som 17-årig begyndte han at studere fysik og kemi på University of Oxford, men kedede sig bravt, fordi undervisningen var “latterlig let”.

Stephen Hawking tæt på

Stephen Hawkings IQ lå i omegnen af 160, hvilket er på højde med Albert Einsteins. Da en journalist i 2004 spurgte ham, hvor høj hans IQ var, svarede han: “Jeg har ingen anelse. Folk, som praler med deres IQ, er nogle tabere.”

© Shutterstock

Hawking bestod sin bachelorgrad i fysik med topkarakter i 1962. Derefter fortsatte han sin uddannelse og senere karriere hos Oxfords rival, University of Cambridge, hvor han specialiserede sig i sorte huller.

I 1966 udgav han sin ph.d.-afhandling, der undersøgte effekterne og konsekvenserne af universets udvidelse og blev begyndelsen på den karriere, der gjorde ham til en af verdens berømteste forskere.

I 2017 lagde University of Cambridge Stephen Hawkings afhandling ud til fri download på deres hjemmeside.

Stephen Hawkings ph.d.-afhandling fra 1966

Da University of Cambridge gjorde Stephen Hawkings ph.d.-afhandling fra 1966 tilgængelig online, var efterspørgslen så stor, at universitetets hjemmeside gik ned.

© University of Cambridge

Det blev dog særligt udforskningen af sorte huller, der kom til at definere hans senere karriere.

Men inden Stephen Hawking blev verdensberømt for sine banebrydende teorier om sorte huller, faldt astrofysikeren selv ned i et sort hul af depression.

Hvorfor var Stephen Hawking lam?

Slår lægernes odds

I 1963 blev Stephen Hawking diagnosticeret med sygdommen ALS (amyotrofisk lateralsklerose). ALS er en sjælden sygdom, som nedbryder kroppens organer, og lægerne gav ham blot to år at leve i.

I 1970 blev Stephen Hawking lam fra halsen og måtte sidde i kørestol. I 1985 kunne han ikke længere tale selv og kommunikerede med en computerstemme gennem en såkaldt talesyntese, der omdanner tekst til tale.

Sådan fungerer Stephen Hawkings talemaskine

Da jeg fik diagnosen, følte jeg, at mit liv var forbi, og at jeg aldrig ville indfri det potentiale, jeg selv følte, jeg besad,” skrev Stephen Hawking i sin selvbiografi, “My Brief History”

Men på mirakuløs vis endte han med at leve 27 gange længere med sygdommen, end lægerne først forudså.

Stephen Hawking til ALS-kongres i San Francisco

Stephen Hawking deltager ved en ALS-kongres i San Francisco i 1980’erne. De fleste med ALS lever to-fem år efter deres diagnose, men Stephen Hawking levede med sygdommen i mere end et halvt århundrede.

© Wikimedia Commons

Hvad var Stephen Hawking mest berømt for?

Udtænker teorien om alting

Stephen Hawking er mest berømt for sin banebrydende teori om sorte huller. Tidligere var den gængse opfattelse af sorte huller, at deres tyngdekraft var så voldsom, at ikke engang lys kunne undslippe dem.

Men det ændrede sig med Stephen Hawkings teori i 1971. Heri hævdede han, at sorte huller spontant udsender en begrænset, men konstant mængde lys. Derved lækker sorte huller langsomt partikler og tømmes altså med tiden for energi, indtil de til slut eksploderer.

Teorien om de sorte hullers “utæthed“ kendes i dag som hawkingstråling.

Teorien om alting i en boghandel

Stephen Hawking var ikke kun populær i snævre videnskabelige kredse. Han blev verdensberømt med bestsellere som “Hawkings univers” (udg. 1988) og “Teorien om alting” (udg. 2002).

© Shutterstock

Populært sagt undersøgte Stephen Hawking, hvordan rum og tid så ud ved universets skabelse, og hvordan der ser ud midt i et sort hul.

Han kaldte selv sin teori for “teorien om alting”, som lidt forsimplet sagt forsøgte at kæde fysikkens to store teorier – Einsteins relativtetesteori og Niels Bohrs kvantemekanik – sammen.

I 2019 bekræftede israelske forskere Stephen Hawkings teori om de utætte sorte huller ved hjælp af et simuleret sort hul i laboratoriet.

Særlige år i Stephen Hawkings liv

  • 1963: Får diagnosen ALS
    Den blot 21-årige Stephen Hawking bliver diagnosticeret med sygdommen ALS (amyotrofisk lateralsklerose), der nedbryder kroppens organer. Lægerne giver ham blot et par år at leve i, men imod alle odds lever astrofysikeren 27 gange længere end lægernes oprindelige deadline.

  • 1971: Kaster nyt lys over sorte huller
    Stephen Hawking formulerer sin nu berømte teori om, at sorte huller kan udsende varmestråling, fordampe og til sidst helt forsvinde. Fire år senere publicerer han sin teori i artiklen “Particle Creation by Black Holes”. Teorien om de sorte hullers stråling er i dag kendt som “hawkingstråling”.

  • 1988: Skriver en bestseller
    Stephen Hawking udgiver sin berømteste bog, “Hawkings univers”. Bogen sælger mere end ti millioner eksemplarer på verdensplan, bliver oversat til 50 sprog og forvandler astrofysikeren til en global superstjerne.

  • 2018: Vækker opsigt fra graven
    Efter hans død udkommer den sidste videnskabelige artikel fra Stephen Hawkings hånd. Artiklen er skrevet med kollegaen Thomas Hertog og bruger kvantefysik til at lave forudsigelser om potentielle parallelle universers egenskaber. I modsætning til andre forskere mente Stephen Hawking ikke, at der kan eksistere uendelig mange mulige universer. Han foreslog i stedet, at fysikkens love kun tillader et begrænset antal mulige universer.

Stephen Hawking havde dog ikke kun blikket rettet mod stjernerne. I de sidste år af sit liv blandede han sig ofte i debatten om alt fra klimaforandringer til kunstig intelligens.

“Når vi kan designe computervira, vil nogen på et tidspunkt designe kunstig intelligens, som kan forbedre og reproducere sig selv. Det vil blive en ny livsform, som kan udkonkurrere menneskene,” udtalte Stephen Hawking til magasinet Wired i 2017.

Hvornår døde Stephen Hawking?

Stephen Hawking døde den 14. marts 2018, 76 år gammel, og den ikoniske computerstemme blev tavs for altid.

Fra hele verden strømmede det ind med hyldest og reaktioner på hans død.

Den amerikanske astrofysiker Neil deGrasse Tyson skrev, at “Stephen Hawking har efterladt et intellektuelt vakuum”. Den amerikanske rumfartsorganisation, NASA, hyldede Stephen Hawking med ordene: “Hans teorier åbnede et univers af muligheder”.

Stephen Hawking selv fik dog det sidste ord. I bogen “Brief Answers to the Big Questions”, der udkom efter hans død, formulerede han hele sin livsfilosofi i én sætning: “Husk at kigge op på stjernerne og ikke ned på dine fødder”.

Stephen Hawkings mest mindeværdige medieoptrædener

Stephen Hawking var kendt langt ud over universitetets intellektuelle miljø. Geniet med robotstemmen har underholdt i utallige amerikanske talkshows, optrådt i komedieserien “The Big Bang Theory”, gæstet den populære animationsserie “The Simpsons” og sågar fået skildret sit liv i en Oscar-vindende Hollywood-film.

Tørrede talkshowvært med genialt svar

Stephen Hawking var næsten lige så berømt for sin tørre humor som for sine videnskabelige teorier. Som han selv formulerede det, så ville “livet være tragisk, hvis det ikke var sjovt”.

I 2014 gæstede han det amerikanske talkshow “Last Week Tonight” med værten John Oliver. På et tidspunkt spørger John Oliver, om der findes et alternativt univers, hvor han er klogere end Stephen Hawking. “Ja, og der findes også et univers, hvor du er sjov,” lyder svaret fra fysikeren.

Se videoen her

Var fast gæst i “The Simpsons”

Stephen Hawking optrådte fire gange i den populære animationsserie “The Simpsons”.

“Lige så mange mennesker kender mig fra “The Simpsons” som fra min videnskab,” udtaler han i denne video, hvor han også løfter sløret for, hvorfor han takkede ja til at slutte sig til den dysfunktionelle, gule familie.

Blev idoliseret i serien “The Big Bang Theory”

Den amerikanske komedieserie “The Big Bang Theory” følger de to talentfulde unge fysikere Sheldon og Leonard samt deres venner Raj og Howard og naboen Penny.

På et tidspunkt taler Sheldon med sit idol Stephen Hawking over en Skype-forbindelse. “Det er forfærdeligt, at du aldrig har fået Nobelprisen,” udbryder han forarget. Hvortil Stephen Hawking svarer: “Det er okay, jeg har optrådt i “The Simpsons” og i “Star Trek.”

Stephen Hawking optrådte i alt syv gange i The Big Bang Theory. Du kan se alle hans optrædener i videoen her.

Skuespiller fik Oscar-guld for Hawking-portræt

Stephen Hawking vandt aldrig Nobelprisen. Til gengæld var han skyld i, at den britiske skuespiller Eddie Redmayne i 2015 vandt en Oscar for bedste mandlige hovedrolle. Skuespilleren fik nemlig prisen for rollen som Stephen Hawking i filmen om fysikerens liv, “Teorien om alting”.

Filmen fra 2014 er skrevet på baggrund af en bog af Stephen Hawkings tidligere kone, Jane Hawking. Da Eddie Redmayne vandt sin Oscar, lykønskede Stephen Hawking sit filmiske modstykke på Facebook. “Godt gået, Eddie. Jeg er stolt af dig,” skrev han. “Der var øjeblikke, hvor jeg troede, du virkelig var mig.”

Se et klip fra filmen her.