I løbet af 1500-tallet forsøgte forskere at forudsige himmellegemers bevægelser i universet ved hjælp af matematiske beregninger.
Ikke Tycho Brahe. I stedet valgte han en anden metode: Han ville observere og måle, hvad han så for at forstå, hvordan universet fungerer.
Hvem var Tycho Brahe?
Tycho Brahe var en verdensberømt dansk astronom og adelsmand, der især gjorde sig bemærket med sine meget præcise astronomiske målinger.
Han blev født som Tyge Ottesen Brahe den 14. december 1546 i Skåne, der dengang tilhørte Danmark. Han blev derfor ikke født med navnet Tycho, der er en latinisering af hans fødselsnavn.
Tycho Brahes far hed Otte Thygesen Brahe og hans mor hed Beate Clausdatter Bille. Han var deres førstefødte søn i en børnefolk på fem, som bl.a. talte hans søster Sophie Brahe, der slægtede ham i interessen for astronomi.
Tycho Brahe begyndte at studere jura på Københavns Universitet i en alder af bare 12 år. Det var dog astronomien, der havde hans interesse, og da datidens astronomer lykkedes med at forudsige en delvis solformørkelse i 1560 gjorde det et stort indtryk på ham.
Tycho Brahe mistede sin næse
Da Brahe kun var 20 år gammel, mistede han bogstaveligt talt sin næse i en sværdduel. Hans rivalen gav ham et slag, der ikke kun tog næsetippen, men ramte så dybt at hele næseskillevæggen røg med.
Blot et par centimeter tættere på ansigtet og slaget ville have været dødeligt.
Som ung adelig på denne tid var det kotume, at tage på dannelsesrejse for at studere i udlandet.
Derfor tog Tycho Brahe til Leipzig i Tyskland for at fortsætte sit uddannelse i jura. Han blev dog mere og mere interesseret i astronomi.
Fakta om Tycho Brahe
- Fødselsnavn: Tyge Ottesen Brahe
- Født: 14. december 1546
- Død: 24. oktober 1601 (54 år gammel)
- Kone: Kirsten Barbara Jørgensdatter
- Børn: Sidsel Brahe, Caudius Brahe, Elisabeth Brahe, Magdalene Brahe, Tyge Brahe, Jørgen Brahe, Kirstine Brahe og Sophie Brahe
- Særlige kendetegn: Mistede som ung sin næse i en sværdduel og bar derfor en næseprotese af messing det meste af sit liv.
- Bidrag til videnskaben: Kendt for sine præcise kosmologiske målinger, som han foretog helt uden teleskop.
- Observatorier: Uranienborg og Stjerneborg
- Lægger navn bl.a. til: Tycho Brahe Planetariet i København, nedslagskrateret Tycho på Månen, Tycho Brahe-dag, exoplaneten Brahe og Tychos supernova, der også kaldes SN 1572.
Supernova formede Tycho Brahes liv
Den 11. november 1572, da den dengang 26-årige Tycho Brahe observerede nattehimlen, opdagede han til sin overraskelse, hvad der lignede en ny stjerne i stjernebilledet Cassiopeia
Han begyndte hurtigt at udføre gentagne målinger, og i løbet af en enkelt nat lykkedes det ham at tilbagevise den daværende opfattelse af, at stjernehimlen - udover Månen - var konstant, og at enhver forandring skyldtes himmellegemer i atmosfæren.
Den nye stjerne, Tycho Brahe havde set, var faktisk resterne af en eksploderende stjerne - en supernova. Omkring atten måneder efter opdagelsen forsvandt den derfor atter fra himlen.
Den store opdagelse blev omdrejningspunktet i hans bog De Stella Nova, der blev udgivet i 1573.U
Tycho Brahes observatorium
Uranienborg på Øen Hven
Da Tycho Brahe og hans familie var adelig, fik han øen Hven i Øresund som gave fra Kong Frederik II af Danmark.
HVen var et perfekt sted for ham at etablere et astronomisk forskningscenter, og i 1576 byggede han Uranienborg, som var slot med et observatorium.
Tycho Brahe drev forretningen som en direktør for et moderne laboratorium. Er det Uranienborg, der refereres til eller noget nyt? Han husede flere assistenter og oprettede endda sin egen papirfabrik med trykpresse for at sikre, at hans publikationer kunne udgives.
Et maleri af Uraniborg på Ven fra omkring 1880'erne. Det kombinerede slot og observatorium blev etableret i 1576 af Tycho Brahe. I dag er der næsten ikke noget tilbage af slottet, da det forfaldt og senere blev revet ned.
Uranienborg udbygges med Stjerneborg
Tycho Brahe var en af de sidste astronomer, der studerede stjernehimlen uden teleskop.
Han observerede himlen med det blotte øje og brugte instrumenter som sekstant og kvadrant til at foretage så præcise målinger som muligt.
Alligevel lykkedes det ham at opnå astronomisk succes uden sidestykke.
Han indså imidlertid hurtigt, at hans store instrumenter krævede, at de blev monteret i terræn, fordi bygninger bevæger sig i vinden og derfor skaber unøjagtige resultater.
Quadranten blev benyttet til at måle himmelegemers højde over horisonten.
Tycho Brahe havde også planer om at bygge endnu større instrumenter, men uden tilstrækkelig stabilitet var det utænkeligt.
Løsningen på problemet var at bygge Stjerneborg - et underjordisk observatorium - der lå uden for Uranienborgs have. På denne måde kunne Tycho Brahe montere sine store instrumenter under jorden og fastgøre dem til vægge eller gulve, der hvilede direkte på grundfjeldet.
Med de problemer ude af verden var Tycho Brahe nu i stand til at udføre målinger med højere præcision end nogen anden før.
I løbet af sin levetid opnåede han både bemærkelsesværdigt mange og nøjagtige målinger af stjerner, planeter og andre rumfænomener.
Tycho Brahes opdagelser og observationer
Opnår imponerende målenøjagtighed
Tycho Brahes målinger havde en nøjagtighed på cirka ét bueminut. Et bueminut svarer til 1/60 af en grad.
Det er en meget snæver vinkel. Hvis en cirkel deles i 360 grader, skal hver grad derefter opdeles i 60 dele for at få et lysbueminut.
For at opdele en cirkel i bueminutter skal den altså opdeles i 360 gange 60 for at få bueminutter, hvilket er 21.600 dele.
Det betyder, at Brahes målinger i sidste del af 1500-tallet var næsten lige så præcise som nutidens astronomiske målinger.
Kortlægger flere hundrede himmellegemer
Udover observationen af en supernova i 1572, så Tycho Brahe også en komet mellem november 1577 og januar 1578. Han beregnede dens bane og fandt ud af, at kometens hale altid pegede væk fra Solen.
Dertil beregnede han også kometens diameter, masse, halelængde og spekulerede i, hvad kometen var lavet af.
Tycho Brahe kortlagde desuden 777 stjerner og dermed opnåede hans stjernekatalog præcis 1000 stjerner.
Alle hans observationer og målinger bekræftede ham i, at det nuværende kosmologiske verdensbillede var forkert, og han begyndte derfor at udarbejde sit eget verdensbillede.
Sekstanten benyttes ligesom kvadranten til at måle afstanden mellem et astronomisk objekt og horisonten. Redskaberne var enormt vigtige for Tycho Brahes målinger.
Tycho Brahes verdensbillede
I løbet af 1500- og 1600-tallet var det geocentriske verdensbillede normen. I det geocentriske verdensbillede er Jorden er placeret midt i Universet, og at alt andet kredser om den.
Men et nyt verdensbillede, udgivet af Nikolaus Kopernikus i midten af 1500-tallet, begyndte at gøre sit indtog. I det nye såkaldte heliocentriske verdensbillede er Solen centrum i stedet for Jorden.
Tycho Brahe var i tvivl. Hans omhyggelige målinger overbeviste ham om, at Jorden ikke kunne være centrum for alt. Samtidig indikerede hans målinger, at Solen heller ikke kunne være centrum.
Hans argument var, at hvis Solen var i centrum, ville stjernerne også bevæge sig i en oval bue hen over himlen i løbet af året - og det havde han ikke observeret.
Men hvad Tycho Brahe ikke vidste var, hvor langt væk stjernerne faktisk er, og at hans målemetoder ikke var i stand til at observere de minimale bevægelser.
Tycho Brahes vægkvadrant var lavet af messing og blev fastgjort til væggen i den nøjagtige nord-sydlige retning. Instrumentet havde en radius på omkring 194 cm!
Resultatet var, at Tycho Brahe udviklede sin egen kosmologiske model af vores solsystem.
I hans model var Jorden et fast punkt, som Månen og Solen drejede om. Venus, Mars og andre planeter kredsede til gengæld om Solen.
Paradoksalt nok stemte hans egen model ikke rigtigt overens med de måledata, han havde indsamlet.
Det var først, da den tyske astronom Johannes Kepler, efter Tycho Brahes død, placerede Solen i midten, at modellen stemte overens med hans måledata. Johannes Kepler havde i flere år arbejdet tæt sammen med Tycho Brahe i Prag.
Johannes Kepler udgav en bog med modellen, og sammen med Galilei Galileos samlede observationer og publikationer blev det i 1600-tallet muligt at bevise, at Solen er Solsystemets centrum.
Selvom Tycho Brahe altså tog fejl af sin egen model, førte hans nøjagtige målinger stadig til sandheden om Universet.
Hvad er en Tycho Brahe-dag?
En Tycho Brahe-dag er en udtryk, der bruges om dage, der er gået helt skævt. Det er dog ikke helt klart, hvorfor den danske astronom har lagt navn til de dårlige dage.
Det findes der flere teorier, men ingen af dem er særligt veldokumenterede. Den mest udbredte teori er, at Tycho Brahe under et ophold i Prag fik besked af kejser Rudolf d. 2. på at lave en liste over årets uheldige dage.
Uanset om historien er sand eller ej, siges det, at folk før i tiden undlod at tage livsændrende valg på de i alt 32 Tycho Brahe-dage.
Tycho Brahe-dagene er:
- 1., 2., 4., 6., 11., 12., 20. januar
- 11., 17., 18. februar
- 13., 4., 14., 15. marts
- 15., 17., 18. april
- 17., 18. maj
- juni
- 21., 21. juli
- 23., 21. august
- 25., 18. september
- oktober
- 29., 18. november
- 31., 11., 18. december
Datoerne kan variere, fordi historien bag også gør det.
Tycho Brahes søster
Tycho Brahe var ikke det eneste videnskabelige talent i Brahe-familien. Hans 13 år yngre søster Sophie Brahe var en dygtig astronom, slægtsforsker og kemiker i sin egen ret.
Sophie Brahe fandt tidligt interesse for astronomi og gjorde sine første astronomiske opdagelser allerede som 14-årig. Alligevel frarådede Tycho Brahe hende at studere astronomi, da han ikke mente, at det var en passende beskæftigelse for en kvinde.
Sophie Brahe betalte derfor af egen lomme for at få oversat videnskabelige bøger, så hun selv kunne lære sig faget.
Sophia Brahe var en dygtig videnskabskvinde. Her er hun portrætteret med en lille hund, som ofte benyttedes til at symbolisere loyalitet i renæssance-portrætter.
Sophie Brahes evner var utvivlsomme, og hende og Tycho Brahe endte derfor med at få et tæt videnskabeligt samarbejde.
Hun var til stede ved samtlige af de observationer, der førte til Sir Isaac Newtons opdagelse af tyngdekraften. Det samme gælder de observationer, Johannes Kepler baserede sit arbejde på efter Tycho Brahes død.
Desværre er næsten intet af Sophie Brahes astronomiske arbejde bevaret i dag.
Hvornår døde Tycho Brahe?
Tycho Brahe døde den 24. oktober 1601 i en alder af 54 år. Han havde været syg i 11 dage, da hans trak vejret for sidste gang.
Der har længe mange spekulationer om årsagen til hans død. En teori var, at han blev forgiftet med kviksølv - enten fordi han selv indtog det som medicin eller blev forgiftet af en rival.
En anden myte om Tycho Brahes død gik på, at han døde af en sprængt blære, fordi han var for høflig til at forlade et stort selskab og gå på toilettet.
Tycho Brahe graves op
For at undersøge Tycho Brahes død nærmere blev hans jordiske rester gravet op i 2010, og selvom dødsårsagen ikke med sikkerhed kunnen fastslås, var forskere sikre på, at han ikke blev forgiftet med kviksølv.
En populær teori om Tycho Brahes død er, at han blev døde pga. en kviksølv-forgiftning. Nyere forskning har dog vist, at det bare er en myte.
Dansk-tjekkisk forskning fra 2018 har siden peget på, at Tycho Brahe formentlig døde som følge af nyresvigt.
Ved at undersøge hans rygsøjle kunne forskerne med stor sikkerhed vise, at han led af en sjælden gigtsygdom kaldet DISH.
Sygdommen øger risikoen for at udvikle metabolisk syndrom og type-2 diabetes, som begge kan lede til nyresvigt.
Forskernes teori er derfor i dag, at Tycho Brahe har fået nyresvigt i dagene op til sin død.